Bundesnachrichtendienst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bundesnachrichtendienst (BND), tysk efterretningstjeneste, (for udenlandske affærer), med domicil i Pullach tæt på München. (Der er politiske overvejelser om at flytte BND til Berlin).

BND er opbygget efter anden verdenskrig, i starten under det uofficielle navn Organisation Gehlen (OG), af den tidligere generalmajor Reinhard Gehlen, der havde gjort tjeneste i den tyske værnemagt under anden verdenskrig, sidst som efterretningschef på østfronten. Gehlen fungerede som chef for BND indtil 1968.

Chefen for kontraspionagen var den tidligere naziofficer Heinz Felfe. I 1961 blev anholdt for spionage for Sovjetunionen. Hans virke som dobbelt-agent betød tab "af meget stort omfang". Han forrådte over 100 kontraktansatte CIA-folk.[1]

I 1999 fik BND adgang til informanten Curveball hvis historie om biologiske våben i Saddam Husseins Irak var med til at legitimere invasionen af Irak i 2003. Curveballs historie var dog fabrikeret og sagen er kaldt den største fiasko i de hemmelige efterretningstjenesters historie.

Siden 1. september 2005 har Ernst Uhrlau, tidligere afdelingsleder hos BND og politichef i Hamburg, overtaget ledelsen. Han afløste August Hanning.

Eksterne kilder/henvisninger

  1. ^ Bob Drogin (2008). Curveball. Jyllands-Postens Forlag.

Koordinater: 52°32′2″N 13°22′36.01″Ø / 52.53389°N 13.3766694°Ø / 52.53389; 13.3766694