Bundesnachrichtendienst
| Forbundsefterretningstjenesten Bundesnachrichtendienst BND | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Etableret | 1. april 1956 |
| Foregående | |
| Hovedkvarter | Pullach |
Antal ansatte | 6.500 (2013) |
| Årligt budget | 615,6 mio € (2015)[1] |
| Underlagt | Bundeskanzleramt |
| Ledelse | |
| Minister |
|
| Præsident | Martin Jäger |
| Vicepræsident | Gabriel Monschau |
| Eksterne henvisninger | |
| BNDs hjemmeside | |
Bundesnachrichtendienst (BND), er den tyske udenrigsefterretningstjeneste med domicil i Pullach tæt på München. Tjenestens hovedkvarter flyttes til Berlin i et nybyggeri i 2016.
Den tyske indenrigsefterretningstjeneste er Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV).
BND er opbygget efter anden verdenskrig, i starten under det uofficielle navn Organisation Gehlen (OG), ledet af den tidligere generalmajor Reinhard Gehlen, der havde gjort tjeneste i den tyske værnemagt under anden verdenskrig, sidst som efterretningschef på østfronten. Gehlen fungerede som chef for BND indtil 1968.
Chefen for kontraspionagen var den tidligere naziofficer Heinz Felfe. I 1961 blev han anholdt for spionage for Sovjetunionen. Hans virke som dobbeltagent betød tab "af meget stort omfang". Han forrådte over 100 kontraktansatte CIA-folk.[2]
I 1999 fik BND adgang til informanten Curveball hvis historie om biologiske våben i Saddam Husseins Irak var med til at legitimere invasionen af Irak i 2003. Curveballs historie var dog fabrikeret, og sagen er omtalt som en af de største fiaskoer i de hemmelige efterretningstjenesters historie.[kilde mangler]
I 2025 overtog Martin Jäger opgaven som præsident for BND. Han afløste Bruno Kahl.
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
- ↑ "Bundeshaushalt 2015". Arkiveret fra originalen 24. august 2013. Hentet 13. juli 2015.
- ↑ Bob Drogin (2008). Curveball. Jyllands-Postens Forlag.