Buntpapir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Buntpapir kaldes med en tysk benævnelse undertiden al slags farvet papir, men som regel - og rigtigere - kun papir, der er farvet på overfladen, men ikke gennem hele massen. Til buntpapir hører således tapeter, bogbindernes forsatspapir, glanspapir, guld- og sølvpapir og meget andet.

De benyttede farver kan være af meget forskellig art, men anvendes altid udrørt med et bindemiddel, oftest lim, undertiden blandet med alun, og anbringes på papiret enten manuelt, især med pensler og børster, eller ved hjælp af sådanne maskiner, der anvendes ved farvetryk, eller undertiden på ganske særlige måder. Efter farvningen følger en tørring og derefter undertiden en glitning, for eksempel med kalander, satinering[1] ved indgnidning med talkum eller en fernisering, overtrækning med et lag gelatine, kaseinopløsning og lignende.

Buntpapir kan enten være ensfarvet og da forsynet med farve, bladmetal eller brokatfarver (bronzefarver), mat, glittet, satineret eller lakeret, eller det kan være mønstret. Det almindeligste mønstrede buntpapir er marmorpapir med alle dets forskellige varieteter. En simplere sort fremstiller man ved at trykke svampe med de forskellige farver efter hinanden ned mod papiret.

Af andre sorter kan nævnes året buntpapir, med efterligninger af årerne i de forskellige træsorter, som enten fremstilles på fri hånd eller ved trykning med særlige valser, og herrnhuterpapir, der fås ved at trykke to stykker papir, forsynede med farve udrørt i klister, med farvesiderne mod hinanden, hvorved farverne, når papirerne tages fra hinanden, ordner sig i mange forskellige tegninger.[2]

Irispapir har striber af to til seks farver, hvis rande griber ind over hinanden, og fremstilles ved at påføre farverne med en pensel, delt i afdelinger, som forsyner hver med sin farve, idet man har disse, udrørte med lidt oksegalde, i en række smalle kasser ved siden af hinanden, hvorpå udviskningen af randene foretages med en tør børste; eller man benytter sig af skabeloner eller påtrykker farverne med en maskine, på hvis form udviskningen er foretaget.

Katunpapir kaldes alt buntpapir, som har bestemte mønstre på hvid eller farvet bund; det fremstilles ved trykning på samme måde som katun. Presses det fugtige papir mellem forme, beholder det de derved modtagne indtryk efter tørringen, og dette benyttes ofte til forsiring af buntpapir.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl Meyer: "Buntpapir" i Vareleksikon, 1924

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. ^ Om 'satinering' : "Atlaspapir eller Satinépapir kaldes Papir, der paa den ene Side er bestrøget med en lys Farve og derefter indgnedet med fint pulveriseret Talk, hvorved det faar en silkeagtig Glans, der ikke forsvinder ved Befugtning." -- Fra "Atlaspapir" i Salmonsens konversationsleksikon, bind 2, side 332
  2. ^ "Ein ganz besonderer Kleister" Herrnhuter Bunt-Papier - Fra KulturPixel.de


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.