Canazei
Canazei Canazei | |||
---|---|---|---|
| |||
Overblik | |||
Land | Italien | ||
Region | Trentino-Alto Adige | ||
provins | Trentino | ||
Postnr. | 38032 | ||
Telefonkode | 0462 | ||
Nummerpladebogstav(er) | TN | ||
Demografi | |||
Indbyggere | 1.831 (2023)[1] | ||
- Areal | 67,0 km² | ||
- Befolkningstæthed | 27,3 pr. km² | ||
Andet | |||
Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) | ||
Højde m.o.h. | 1.460 m | ||
Hjemmeside | www.comune.canazei.tn.it | ||
Oversigtskort | |||
Canazei (Ladin: Cianacèi, tysk: Kanetschei, Kanzenei eller Kanascheid) er en kommune, by og et vintersportssted i provinsen Trentino i det nordlige Italien. Canazei er lokaliseret i den øvre del af Val di Fassa, omkring 110 km nordøst for Trento. Navnet stammer fra det latinske ord cannacetum (sivkrat, rørskov).[2]
Demografi
[redigér | rediger kildetekst]I opgørelsen for 2001 blev indbyggertallet angivet til 1.498 ud af 1.818 (82,4 %), der havde ladin som deres modersmål.[3]
Infrastruktur
[redigér | rediger kildetekst]Ved Canazei findes bjergpassene Pordoipasset, Campolongopasset, Gardenapasset og Sellapasset, som til sammen gør det muligt at køre Sellaronda i bil eller på cykel. Sellaronda er en berømt turistvej.[4] Gennem Canazei by går turistruten "The Great Dolomites Road".[5]
Sport
[redigér | rediger kildetekst]Canazei er basisstation for mange ekskursioner og bjergbestigninger til Sella, Marmolada og Sassolungo bjergene.[6]
Kommunen er repræsenteret i ishockey Serie A af HC Fassa, som spiller på Stadio del Ghiaccio Gianmario Scola. Canazei var medvært ved VM i ishockey 1994 sammen med Bolzano og Milano.
Canazei er et skisportsområde omkring Sella Ronda-nedfarterne med omtrent 42 km pister. Canazei er en del af det store skområde Dolomiti superski.[7]
-
Torrent Avisio i Canazei centrum
-
Canazei om sommeren
-
Canazei centrum og Marmolada om aftenen
Begivenheder
[redigér | rediger kildetekst]- Gran Festa da d'Istà (store sommerfest - på ladin): afholdes første søndag i september med et traditionelt folkeoptog
- Te Anter i Tobiè: den 2. weekend i juli
Kirker
[redigér | rediger kildetekst]- Chiesetta della Madonna della Neve
Kirken er dedikeret til vor frue i sneen og er lokaliseret i Gries, en af Canazeis landsbyer. Den er bygget i 1595 og har et karakteristisk løgformet klokketårn og på sydsiden er der et billede af S. Christopher, som blev malet i det 18. århundrede.[2]
- Chiesetta di San Floriano
Kirken er lokaliseret i centrum af byen og blev bygget i 1592.[2]
Kildehenvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ demo.istat.it (fra Wikidata).
- ^ a b c Artoni, Carlo (1994) 250 Itinerari in Val di Fassa, p.146. Azienda di Promozione Turistica della Valle di Fassa
- ^ "Tav. I.5 - Appartenenza alla popolazione di lingua ladina, mochena e cimbra, per comune di area di residenza (Censimento 2001)" (PDF). Annuario Statistico 2006 (italiensk). Autonomous Province of Trento. 2007. Hentet 2011-05-12.
- ^ "telegraph.co.uk, sella-ronda-bike-ride". Hentet 23. maj 2019.
- ^ Great Dolomites Road, from Bolzano to Cortina d'Ampezzo
- ^ Canazei - Trentino - Italy
- ^ Ski resort Val di Fassa | Dolomiti Superski
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Canazei on The Campanile Project Arkiveret 7. september 2014 hos Wayback Machine