Carl Nielsen Ungdomssymfoniorkester

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl Nielsen Ungdomssymfoniorkester
Læg venligst et bedre billede frem
Andre navne CNUS
Art Ungdomssymfoniorkester
Grundlagt 2016
Hjemmehørende Odense
Dirigent p.t. Christian Øland
Netsted Orkestrets netsted (pt. på Facebook)

Carl Nielsen Ungdomssymfoniorkester (CNUS) er et ungdomssymfoniorkester for deltagere mellem 15 og 30 år, fortrinsvis bosiddende på Fyn eller i resten af Region Syddanmark. Musikerne kommer dels fra Musikalsk Grundkursus Fyn, dels fra konservatoriet i Odense og dels fra de kommunale musikskoler på Fyn. Orkestret er baseret i Odense.

Orkestret er dannet i samarbejde mellem de fynske musikskoler i sommeren 2016 ved en sammenlægning af Fyns (Amts/Ambitiøse) Ungdomssymfoniorkester (FAUST), et fælles overbygningsorkester for de fynske musikskoler og H.C. Andersen Youth Symphony Orchestra (HCAYSO), som var Odense Musikskoles kammerorkester. FAUST blev dannet i 1991, og CNUS skal ses som en forlængelse af det dengang etablerede samarbejde mellem musikskolerne. Det er tanken at etablere et tæt samarbejde med Odense Symfoniorkester. CNUS har i øjeblikket ca. 60 medlemmer og dirigeres af Christian Øland.

Dirigenter i CNUS:

2016 til 2018 - Christian Hørbov-Meier, der fra 2008 var dirigent for FAUST blev første dirigent i CNUS.

2018 - Nuværende dirigent: Christian Øland.

Gæstedirigenter:

2017 - Bruno Campo

2018 - Matts Ringaby

Fortid som FAUST og HCAYSO

Orkesteret FAUST blev startet af dirigent Børge Wagner, der dirigerede de første 5 år. Herefter overtog Lars Jensen dirigentstokken, og arbejdede videre de næste 13 år, og Christian Hørbov-Meier dirigerede de sidste 8 år inden sammenlægningen.

Orkesteret HCAYSO har en fortid som Odense Musikskoles MGK-orkester, og blev dirigeret af Matts Ringaby.

Kilder m.m.[redigér | rediger kildetekst]

MusikSpire
Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.