Casino de Monte Carlo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Monte Carlo (flertydig).
Casino de Monte Carlo
Facaden med hovedindgangen

Casino de Monte Carlo er en af de absolut største turistattraktioner i Monte Carlo og i Monaco.

Ruten i det velkendte Formel 1-løb, Monaco Grand Prix, går lige forbi kasinoet.

Ejerskabet

Monte Carlos berømte kasino er ejet af et selskab der hedder Société des bains de mer de Monaco og som er et offentligt selskab, hvor staten er hovedaktionær. Selskabet ejer endvidere en række af de hoteller og restauranter, der betjener turisterne.

Faciliteter

Casino de Monte Carlo har en bred vifte af spilmuligheder, fx:

  • Forskellige former for roulette
  • Stud poker
  • Blackjack
  • Trente et Quarante
  • Craps
  • Baccarat
  • Video poker
  • Spilleautomater

Arkitektur

Kasinoet er opført efter tegninger af arkitekt Charles Garnier, der også var manden bag Palais Garnier, Paris' gamle opera (kendt fra Phantom of the Opera). Begge disse bygninger er opført i Beaux-Arts-stil, det som arkitekten selv betegnede som "style Napoléon III". Det indre af kasinoet er i Art Nouveau (Jugendstil).

Historie

I 1854 blev hasardspil, altså spil om penge, legaliseret af Fyrst Florestan 1. af Monaco. Det første kasino åbnede i 1856 i en villa nær havnen. Den næste fyrste i rækken, Charles 3., beordrede anlæggelse af en helt ny bydel ved navn Monte Carlo, og et nyt kasino var en del af denne plan.

Konstruktionen af bygningen begyndte i 1858, og det nye kasino blev åbnet i 1863.

I 1910 blev bygningen udvidet til også at omfatte et teater.

Kasinoet i filmens verden

  • James Bond, den fiktive britiske hemmelige agent og playboy, er ofte associeret med det glamourøse kasino. Det er således Casino de Monte Carlo, der lægger lokaler til Ian Flemings første Bond-roman, Casino Royale fra 1953.

Links og henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer

43°44′21″N 7°25′41″Ø / 43.73917°N 7.42806°Ø / 43.73917; 7.42806