Ceilometer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Princippet for højdemåling ved hjælp af triangulering. Når vinklerne a og d måles og afstanden C kendes, kan man ved hjælp trigonometri beregne højden h. For store højder vil man dog normalt også inddrage jordens krumning i beregningen.
Et laserceilometer

Ceilometer er et måleinstrument som bruges til måle hvor højt over jordoverfladen undersiden af et skydække befinder sig. Målingen kan ske på flere måder. Et optisk ceilometer belyser skyen med et spotlys, hvorefter man måler vinklen til lyspletten fra flere steder på jordoverfladen og beregner højden ved hjælp af triangulering. Et laserceilometer udsender pulser af laserlys. Når laserlyset rammer aerosoler i en sky vil det blive udsat for mie-spredning og noget sendes tilbage i den retning det kom fra. Det detekteres af ceilometeret som måler tiden der tager for lyset at komme tilbage, og derudfra beregner højden når vinklen er kendt.[1] Et laserceilometer kaldes også lidarceilometer da afstandsmålingen sker med atmosfærisk lidar.

Den danske meteorolog Poul la Cour byggede det første kendte ceilometer i 1871[2] og skrev om det i Tidsskrift for Physik og Chemi.[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Resources Glossary". Atmospheric Radiation Measurement (ARM) Research Facility, United States Department of Energy. Hentet 24. september 2020.
  2. ^ Kristian Pagh Nielsen (november 2017). "Poul la Cour – og ceilometret". Vejret. Dansk Meteorologisk Selskab (153): 24-26.
  3. ^ Side 334 i Poul la Cour (1871). "Maaling af sammenhængende Skylags Høide". Tidsskrift for Physik og Chemi. 10: 321-334 – via Projekt Runeberg.