Cultivar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gråstenæblet er en gammel sort eller cultivar.

En cultivar eller en sort er en særligt udvalgt type af en bestemt planteart. Cultivar er botanikernes navn for noget, der – set fra deres synspunkt – egentlig er en uskik, nemlig at omgå den naturligt fornyede opblanding af generne, hver gang der sker en formering. Man ønsker at fastholde bestemte, gunstige træk ved et enkelt individ, og derfor må man se bort fra den naturlige formering (se frøformering). Så man er med andre ord tvunget til at vælge en af de mange ikke-kønnede formeringsmetoder (se vegetativ formering), og derfor er de fysiske planter altså egentlig at betragte som stykker af den oprindeligt udvalgte plante. A samme grund bærer cultivarer ikke bare deres artsnavn, men også et efterhængt sortsnavn. Sortsnavne skrives altid med stort begyndelsesbogstav og mellem apostroffer, sådan: 'Klon'. Hvis man skriver cultivarens navn i anførselstegn, har man sagt, at man godt ved, at navnet er forkert. Det kunne f.eks. være "Mirabelle" (der rettelig skal hedde Kirsebær-Blomme!).

Linnés systematik
af organismer:

Domæne
Rige
Række / Division
Klasse
Kohort
Orden
Familie
Tribus
Slægt
Art
Varietet · Cultivar · Proveniens


Kloner[redigér | redigér wikikode]

Hvis udvælgelsen og den senere formering af sorten er foregået meget omhyggeligt, taler man i stedet om en klon. Det forudsætter, at alle individer af cultivaren vitterligt stammer fra én og samme kerneplante. I Danmark kontrolleres dette af organisationen "klonkildeudvalget", som består af medlemmer fra de interesserede erhvervsgrupper, forbrugere, undervisere og forskere.

Planter, som er udvalgt og fremavlet under fuld kontrol får betegnelsen DAFO (dvs.: DAnsk FOrskning) hæftet på cultivarnavnet.

Eksempler på nyere cultivarer[redigér | redigér wikikode]

Frøsorter[redigér | redigér wikikode]

Inden for dyrkning og salg af énårige planter, dvs. grønsager og sommerblomster, arbejder man med et helt andet indhold i begrebet sort. Her er der enten tale om de såkaldte "frøsorter", som er særligt udvalgte frøpartier med stor ensartethed i plantematerialet, eller om F1-hybrider, der er særligt fremavlede krydsninger med stabile karaktertræk.

Se også[redigér | redigér wikikode]