Vordingborg-stenen

Koordinater: 55°40′29.55″N 12°34′32.1″Ø / 55.6748750°N 12.575583°Ø / 55.6748750; 12.575583
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra DR 221)
Vordingborg-stenen
{{{billedtekst}}}
Fundet Beg. 1600-tallet
Fundsted Vordingborg
Rejst 700–900
Sekundær anvendelse Bygningssten i toldbods grundmur.
Højde 144 cm centimeter
Bredde 60 cm centimeter
Dybde 46 cm centimeter
Placering Nationalmuseet
Stenart Granit
DK-nr. Sj 80
DR-nummer DR 221

Vordingborg-stenen er en runesten, fundet i Vordingborg i beg. 1600-tallet. Stenen blev opdaget, da kansler Christian Friis til Kragerup på en rejse gennem Vordingborg fik øje på den i toldbodens grundmur. Stenen kom til København som følge af det kgl. reskript af 1652 og er en af de tre, som overlevede Københavns brand i 1728. Den blev først opstillet i Rundetårn og i 1867 overflyttet til Nationalmuseet, hvor den nu har plads i Runehallen.

Indskrift[redigér | rediger kildetekst]

Translitteration Side A karþi þiauþui(r)

Side B aft aþisl (u)(m)a(r)utrkau

Transskription Gærði Þiūðvēr/Þiūðvē æft Aðīsl ...
Oversættelse Gjorde Thjodver(?)/Thjodve efter Adils ...

Indskriften er ristet i parallelorden på to tilstødende sider. De to runer ui og bogstaverne HP nederst på side A er af yngre dato.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

55°40′29.55″N 12°34′32.1″Ø / 55.6748750°N 12.575583°Ø / 55.6748750; 12.575583