Danmarks Tekniske Museum
Danmarks Tekniske Museum | |
---|---|
Et Saab 17A-fly på Danmarks Tekniske Museum | |
Generelle informationer | |
Type | Teknisk museum |
Adresse | Fabriksvej 25, 3000 Helsingør |
Grundlagt | 1911 |
Besøgende | 57.002 (2017)[1] |
Eksterne henvisninger | |
Danmarks Tekniske Museums hjemmeside | |
CVR-nummer | 11680518 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Danmarks Tekniske Museum er oprettet i 1911 af Haandværkerforeningen i København og Industriforeningen.
Museets beliggenhed
Oprindeligt var museets udstillinger placeret på Polyteknisk Læreanstalt i København. Senere tilkom en afdeling i Hellerup.
I 1966-1969 flyttedes museet til Helsingør. I 1984-1995 havde museet en afdeling i Aalborg. I dag er museet placeret i Helsingør Værfts tidligere støberi på Fabriksvej 25 i Helsingør og udstiller fly, veteranbiler, dampmaskiner, cykler, computere, telefoner og meget mere teknik på 8.000 kvadratmeter. Hvert år fejrer museet Fars dag med en stor maskinfest. I ferierne er der som regel særlige aktiviteter for børn.
Museets samlinger
I årene efter 1911 overtog museet en række samlinger, der var grundlagt i 1800-tallet. Museet fik blandt andet samlingen fra det nedlagte Dansk Industrimuseum.
Senere har Danmarks Tekniske Museum overtaget en række nyere samlinger fra nedlagte specialmuseer.
Se også
- Tekniske museer (i Danmark).
Eksterne henvisninger
56°1′19.9″N 12°33′45.1″Ø / 56.022194°N 12.562528°Ø
- ^ Museet opnår højeste besøgstal i 20 år, Danmarks Tekniske Museum (fra Wikidata).