Dansk beskæftigelsespolitiks historie
I det følgende beskrives nogle af de store træk i Dansk beskæftigelsespolitiks historie.
1960-1980
[redigér | rediger kildetekst]Forskellig lovgivning fra 1907, 1913 og 1933 betød at:
- arbejdsløse, forsikrede via arbejdsløshedskasse, blev forsørget og anvist arbejde af samme
- ikke-forsikrede blev forsørget via forsorgsloven og anvist arbejde af de statslige arbejdsanvisningskontorer
I en større reform 1967-69 var de væsentligste ændringer at:
- dagpengeydelserne blev væsentligt forhøjede
- al anvisning nu foregik via staten
1980-1990
[redigér | rediger kildetekst]I denne periode faldt pristalsreguleringen af dagpengene bort, så flere og flere oplevede en væsentlig forringelse af levevilkårene. Oveni blev der indført regler, så specielle grupper modtog færre eller ingen dagpenge.
I samme periode var der nedskæringer i AF, og dermed blev anvisning af arbejde i nogle situationer overført til private firmaer, og i forhold til de ikke-forsikrede kommune.
1990-2000
[redigér | rediger kildetekst]Arbejdsmarkedreformen i 1993 indførte bl.a. øgede orlovs-muligheder, at støttet beskæftigelse (i dag: job med løntilskud) ikke medregnes i genoptjening af dagpenge-retten, aktivering i kommunalt regi, og hjemmeserviceordning.
Reglerne for dagpenge-perioden blev gjort simplere, og dagpenge-retten sat til 7 år. Allerede i 1998 var den dog nede på 4 år.
Det blev indført, at man skulle have en handlingsplan (i dag: jobplan) for at kunne starte i aktivering.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Dansk Socialpolitik, Viggo Jonasen Arkiveret 10. marts 2007 hos Wayback Machine – kapitel 6.4.1.2, 7.4.1.2, 8.4.1.2
- Danmarks nationale handlingsplan for beskæftigelse, 1998 Arkiveret 12. marts 2007 hos Wayback Machine – kapitel 2
- Underviserportalen, "Flere i arbejde" Arkiveret 9. marts 2006 hos Wayback Machine