Beskæftigelsespolitik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. 

Ligesom et parti og en regering kan have en politik for skat, uddannelse osv., har der også i nyere tid været en beskæftigelsespolitik i Danmark. Formålet er bl.a. at sikre, at et politisk tiltag på et andet område (fx uddannelse) uventet skaber større arbejdsløshed, foruden der kan gøre tiltag direkte for at nedsætte ledigheden.

Danske beskæftigelsespolitiske reformer[redigér | redigér wikikode]

Nogle gange udmønter beskæftigelsespolitikken sig, ikke bare i enkelt lov, men i større reformer. Her er 3 danske eksempler.

Flere i arbejde[redigér | redigér wikikode]

Trådte i kraft 2003. Her blev der bl.a. indført andre aktører, og kontaktforløbet blev intensiveret.

Hurtigt i gang[redigér | redigér wikikode]

Dette er et forsøg, hvor nogle af dem, der blev ledige i et bestemt tidsrum, har et mere intenst forløb end normalt. Dette tillader, at man senere kan måle på, om forsøgsgruppen eller kontrol-gruppen klarede sig bedst. Forsøget startede i 2005.

Intensiteten ligger bl.a. i, at man skal til samtale tiere på AF, og hurtigere kommer i aktivering.

Kommunalreformen af 2007[redigér | redigér wikikode]

Denne træder i kraft 2007. Samtidig med denne reform, bliver der skabt nye jobcentre, hvor folkene fra AF og kommune "flytter sammen", så alle ledige fremover skal henvende sig samme sted.

Arbejdsmarkedspolitik[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Kvalitetssikring
Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA

• Friktionsarbejdsløshed: Hvert år skifter 25 – 30 % af Danmarksbefolkning arbejde. Når man skifter job og venter på et nyt kommer man automatisk, på ventelisten over arbejdsløse. For hver gang der nedlægges jobs, oprettes der ligeså mange. Fordelen ved dette er, at de nye arbejdspladser er forbedret og fleksible. Ved dette menes der, at der altid er plads til nye arbejdere.

• Sæsonarbejdsløshed: Nogle jobs er afhængige af årstiden, og sæsonarbejdsløshed er når folk i en periode står uden arbejde pga. kortvarige ændringer i efterspørgsel efter deres arbejdskraft. F.eks. kan sneskrabere kun arbejde om vinteren. Dette er et lille problem, og kan modvirkes ved at folk får et andet arbejde i mellemtiden.

• Konjunkturarbejdsløshed: Det afhænger af markedsøkonomien op- og nedture – dette kaldes konjunktursvingninger. Hvis arbejdsmarkeder f.eks. har svært ved at sælge varer, må man nedsætte aktivitetsniveauet, som medfører flere fyringer. Når konjunkturen er lav er arbejdsløsheden derfor højere.

• Strukturarbejdsløshed: det er når folk ikke har job, fordi deres uddannelse og kvalifikationer ikke passer til den arbejdskraft der bliver efterspurgt. Strukturarbejdsløshed er en ubalance mellem efterspørgsel og arbejdskraft. Ved strukturarbejdsløshed opstår der flaskehalse, det er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er et stort problem og det kan modvirkes ved hjælp af opkvalificeringsstrategien.

• Teknologiudvikling: Teknologien overtager hvad der før blev gjort med hænderne. Teknologiudviklingen følger med tiden, det vil sige at der kommer flere og flere avancerede maskiner og folk er ikke kvalificeret nok til at styre maskinerne hvilket gør at de er nød til at tage en højere og længere uddannelse. F.eks. kassedamerne i supermarkederne flere steder bliver erstattet med selvbetjenings kasser.

• Opkvalificeringsstrategien Formålet med Opkvalificeringsstrategien er at forbedre de arbejdsløses færdigheder. Så de levere op til de krav der stilles på arbejdsmarkedet. Uddannelse/opkvalificering så arbejdsløsheden falder. Samtidig med personer der går på uddannelsesorlov får bedre kvalifikationer, frigives der også jobs til de ledige.

• Stramningsstrategien Den går ud på at ’skubbe’ de ledige job med en lavere løn. På den måde får arbejdspladserne penge til at ansætte flere folk og dermed mindske arbejdsløsheden. Ved at mindske dagpengedækningen, kan mindstelønningerne påvirkes indirekte.

• Fra passive til aktive ordninger Passive ordninger består i udbetaling af ydelser, som skal erstatte arbejdsindkomsten under ledighed, orlov m.v. herunder hører dagpenge og kontanthjælp. Aktiv arbejdsmarkedspolitik er en række ordninger, der har det formål at få de arbejdsløse på arbejde igen. Det kunne f.eks. være jobformidling, jobtræning og aktivering, uddannelse eller støttet beskæftigelse. Man prøver at begrænse kontanthjælpen, for at gøre det mere attraktivt at arbejde. For unge under 25 år, nedsættes kontanthjælpen til SU niveau seks måneder efter et jobtilbud. Der stilles generelt stort krav til de ledige, for at give dem uddannelse –og jobtilbud eller aktivering. Man fokuserer meget på den unge generation, da de endnu ikke har fundet deres plads på arbejdsmarkedet, og har derfor nemmere ved at blive en del af den marginaliseret gruppe i forhold til det at have arbejde.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]