De nordrussiske højder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Kort over de nordrussiske højders beliggenhed (lilla) på et topografisk kort over Europa.
Isakova Gora udgør det højeste punkt på højderne.

De nordrussiske højder (russisk: Северные Увалы, tr. Severnyje Uvaly) er et 600 km langt højdedrag i den nordvestlige del af Rusland med højeste punkt 294 moh.

De nordrussiske højder strækker sig fra midt for Uralbjergene i øst til de afsluttes mod det vidstrakte dalområde i tilknytning til øvre Volga i sydvest. De ligger syd for Det nordrussiske lavland og er en del af Den østeuropæiske slette. Landskabet i de tyndt befolkede nordrussiske højder er slebet og formet af ismassene under istiden og kendetegnes af skovbevoksede bakker, bjergtoppe, nåleskov og moser.

Højderne danner vandskellet mellem afvandingsområderne for Nordlige Dvina i nord og Volga i syd. Mod nord løber Dvinas bifloder Sukhona, Jug, Luza, Sysola og Vytjegda, og mod syd og Volga løber Kama, Vjatka, Moloma, Vetluga og Unzja. Koordinater: 59°46′35″N 45°23′53″Ø / 59.7764°N 45.3981°Ø / 59.7764; 45.3981