Den amerikanske revolution

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler den politiske og sociale udvikling samt optakten og eftervirkninger af krigen, for at læse om selve krigshandlingene se artiklen om Den amerikanske uafhængighedskrig
John Trumbulls maleri Declaration of Independence (maleri) viser fem-mands komiteen med ansvar for udkastet til en erklæring om USA's uafhængighed fra Storbritannien i 1776.

Den amerikanske revolution var en revolution i anden halvdel af 1700-tallet da de 13 oprindelige kolonier, som i dag udgør et område langs den amerikanske østkyst, tilkæmpede sig uafhængighed fra det britiske imperie.

I løbet af denne periode samlede de tretten kolonier sig mod det britiske imperie og indledte en tid med væbnet konflikt, kendt som den amerikanske uafhængighedskrig, mellem 1775 og 1783. Dette kulminerede i at koloniene erklærede sig uafhængig i 1776, for derefter endeligt at besejre briterne på slagmarken omkring 1781.

Frankrig spillede en vigtig rolle som støtte for revolutionisterne. Landet støttede de amerikanske patrioter med penge og våben, organiserede en koalition mod Storbritannien og sendte en hær og en flåde som fik en afgørende betydning ved belejringen af Yorktown som i praksis afgjorde krigen. De amerikanske patrioter var stærkt påvirket af oplysningstidens ideer; de var imod enevælde og så ikke den franske regeringsformen som en brugbar løsning.

Den amerikanske revolutionen indebar en række store intellektuelle og sociale ændringer i det unge amerikanske samfund, særlig interessen for et republikansk styre. I nogen kolonier var der heftige debatter over demokratiets rolle i organiseringen af staten. Ændringen af opinionen i retning af et republikansk styre og et gradvis udvidet demokrati gav store ændringer i samfundstrukturen og lagde grundlaget for de centrale ideer som USA fremdeles styres efter.

Den amerikanske revolutionens begyndelse var i 1763 da den militære trussel fra Frankrig imod de engelske kolonier ophørte. Storbritannien mente at koloniene måtte betale en væsentlig del af omkostningerne for at forsvare dem og øgede derfor skatterne. Det var meget upopulært, ikke mindst fordi kolonierne ikke var repræsenteret i det britiske parlament og kolonistene hævdede at skattestigningen derfor var ulovlig. Efter protester i Boston sendte briterne tropper til byen, amerikanerne mobiliserede en milits og kampe brød ud i 1775. Selv om mellem 15-20 % af befolkningen bestod af loyalister formåede briterne kun at holde nogle få byer ved kysten, 80-90 % af landområdet blev kontrolleret af patrioterne. I 1776 stemte repræsentanter for de 13 koloniene enstemmig for at vedtage uafhængighedserklæring hvor de oprettede den nye stat USA. I 1778 indgik amerikanerne en alliance med Frankrig som udjævnende det militære og økonomiske styrkeforholdet mellem Storbritannien og udbryderstaterne. To større britiske hærstyrker blev taget til fange ved Saratoga i 1777 og ved Yorktown i 1781, det ledte til Parisaftalen i 1783. Den nye stat USA var da afgrænset af det britisk kontrollerede Canada i nord, spansk kontrollerede Florida i syd og floden Mississippi i vest.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]