Spring til indhold

Dennis M. Ritchie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dennis MacAlistair Ritchie
Dennis MacAlistair Ritchie
Personlig information
FødtDennis MacAlistair Ritchie Rediger på Wikidata
9. september 1941
Bronxville, New York, USA
DødFundet død 12. oktober 2011 (70 år)
Murray Hill, New Jersey, USA
DødsårsagProstatakræft Rediger på Wikidata
NationalitetAmerikansk
ÆgtefælleBlev aldrig gift Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMatematiker
BeskæftigelseMatematiker, forfatter, programmør, datalog Rediger på Wikidata
FagområdeDatalogi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverBell Labs (1967-2007) Rediger på Wikidata
Berømt forProgrammeringssproget C og styresystemet UNIX
Kendte værkerUNIX, The C Programming Language, C, ALTRAN, Plan 9 med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserHarold Pender Award (2003),
National Inventors Hall of Fame (2019),
Richard W. Hamming-medaljen (1990),
Turing-prisen (1983),
Computer History Museum fellow (1997) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Dennis M. Ritchies hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Dennis MacAlistair Ritchie (født 9. september 1941 i Bronxville, New York, fundet død 12. oktober 2011 i Murray Hill, New Jersey[1][2]) var en amerikansk matematiker kendt som skaberen af programmeringssproget C og styresystemet UNIX.

Ritchie blev uddannet på Harvard universitetet, hvorfra han fik en ph.d. i 1968.

Ritchie blev ansat på Bell Labs i 1967 på opfordring af sin far Alistair E. Ritchie, som var ansat på Bell Labs i mange år. Ritchie hjalp i 1969 Ken Thompson med at designe UNIX, og Ritchie og Thompson udbyggede i de følgende år systemet. I 1972 skabte Ritchie programmeringssproget C, inspireret af sproget BCPL og af Thompsons sprog B.

I sommeren 1972 forsøgte Thompson uden held at omskrive UNIX i C. Ritchie ændrede derfor C i 1973, og i sommeren 1973 omskrev de to UNIX i C. I 1970'erne arbejdede Ritchie med transportabel software; Ritchie flyttede med Steven C. Johnson UNIX til Interdata 8/32 maskinen. Dette arbejde blev helt centralt for UNIX' senere udbredelse og for moderne softwareudvikling.

I 1980'erne bidrog Ritchie til standardisering af C, og i 1990'erne var han primus motor i udvikling af styresystemerne Plan 9 og Inferno.

Thompson og Ritchie modtog i 1983 Turing Award "for deres udvikling af styresystemteori og for dennes implementering i UNIX-styresystemet" (engelsk: "for their development of generic operating systems theory and specifically for the implementation of the UNIX operating system").

I C- og UNIX-miljøet (f.eks. på usenet) omtales Ritchie ofte som "DMR", og han var "R" i K&R. I perioden 2004 til 2007 var Ritchie ansat hos Lucent Technologies som leder af Lucent Technologies' System Software Research. Efter 2007 var han stadig aktiv som konsulent for Lucent Technologies.[2]

  • D. M. Ritchie & K. Thompson The UNIX Time-Sharing System, Communications of the ACM, Vol. 17, no. 7, pp. 365--375, 1974.
  • K. Thompson & D. M. Ritchie Unix Programmer's Manual, Sixth edition, Bell Labs, 1975.
  • Steve Johnson & Dennis M. Ritchie, Portability of C Programs and the UNIX System, 1977.
  • Brian W. Kernighan & Dennis M. Ritchie The C Programming Language, 1978
  • Dennis M. Ritchie The Evolution of the UNIX Time-sharing System, 1979.
  1. ^ Lohr, Steve (2011-10-12), "Dennis Ritchie, Programming Trailblazer, Dies at 70", The New York Times (engelsk), arkiveret fra originalen 4. december 2020, hentet 2013-02-07, Dennis M. Ritchie, who helped shape the modern digital era by creating software tools that power things as diverse as search engines like Google and smartphones, was found dead on Wednesday at his home in Berkeley Heights, N.J. He was 70. Mr. Ritchie, who lived alone, was in frail health in recent years after treatment for prostate cancer and heart disease, said his brother Bill.
  2. ^ a b "Dennis Ritchie, Creator Of C Programming Language & UNIX Dies". Arkiveret fra originalen 14. oktober 2011. Hentet 13. oktober 2011.