Store Kantou-jordskælv

	Billede af ødelæggelserne
	Tokio Sapporo Hiroshima Epicenteret og byer
Dato	1. september 1923
Epicenter	Sagamibukta
Lande og; områder berørt	Japan Japan
Maks. intensitet	8,3 på Richterskalaen
Tsunami	En 10 meter høj tsunami ramte Japan få minutter efter skjælvet
Døde	105.385 bekræftet omkommet (142.000 hvis anslåede døde tælles med)

Det Store Kantou-jordskælv (関東大震災, Kantō daishinsai) ramte Kantou-sletten på den japanske hovedø Honshu kl. 11:58:44 lokal tid (JST) (2:58:44 UTC) lørdag den 1. september 1923. Forskellige vurderinger sætter varigheden af jordskælvet til mellem 4 og 10 minutter.^[1] Det var med i alt 142.800 døde det dødeligste jordskælv i Japans historie og det var med en styrke på 7.9 det kraftigste jordskælv, som nogensinde var registreret i regionen. Jordskælvet ved Sendai 2011 har siden hen slået den rekord med en styrke på 9.0.

Epicentret var dybt under Izu Ōshima-øen i Sagamibugten.^[2]

Jordskælvet ødelagde Tokyo, havnebyen Yokohama og præfekturerne Chiba, Kanagawa og Shizuoka og medførte ødelæggelser i hele Kantou-regionen.^[3]

Død og ødelæggelse[redigér | rediger kildetekst]

Ødelæggelse af området omkring Sensō-ji-templet i Asakusa

Eftersom jordskælvet ramte ved middagstid, mens mange mennesker havde gang i tilberedningen af måltider over ildsteder, så udbrød der mange brænde som kostede mange mennesker livet. Nogle brænde udviklede sig til ildstorme som bredte sig gennem byen. Mange mennesker døde mens deres fødder sad fast i smeltet tarmac (et tagmateriale). Det største enkelte tab blev forårsaget af en ildtornado som opslugte åbne arealer omkring Rikugun Honjo Hifukusho (et tidligere militært tøjdepot, hvor mange jordskælvsofre var indkvarteret) i Tokyo midtby, hvor i alt 38.000 mennesker brændte ihjel. Jordskælvet ødelagde vandforsyningen overalt i byen og slukningsarbejdet tog omkring to hele dage indtil 3. september. Da var ca. 140.000 mennesker døde og 447.000 huse var ødelagte af brandene alene.^[4]

En kraftig tyfon ramte Tokyo Bugt omkring samtidigt med jordskælvet, vindene fra tyfonen fik brandene til at sprede sig hurtigt.

Mange hjem blev begravet af jordskred i de bjergrige og bakkede kystområder i det vestlige Kanagawa præfektur, jordskredene dræbte desuden omkring 800 mennesker. En kollapset bjergside i landsbyen Nebukawa vest for Odawara, skubbede hele landsbyen, et passagertog med over 100 passager og en jernbanestation i havet.

En tsunami med optil 10 meter høje bølger ramte kysten ved Sagamibugten, Boso-halvøen, Izu-øerne og østkysten af Izu-halvøen i løbet af minutter. Tsunamien dræbte mange, inklusive omkring 100 mennesker langs Yui-ga-hama-stranden i Kamakura og omkring 50 mennesker på Enoshima-dæmningsvejen. Over 570.000 hjem blev ødelagt, hvilket gjorde omkring 1,9 millioner hjemløse. Evakuerede blev transporteret med skib så lagt væk som til Kobe i Kansai-regionen.^[5] Der var 57 efterskælv.

Alt i alt med jordskælv, tyfon og brande var der 99.300 registrerede døde, mens yderligere 43.500 var rapporteret savnede.^[6]

Ødelæggelsen af Nihonbashi og Kanda set fra taget af Dai-ichi Sogo Building i Kyobashi

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

^ James, Charles. "The 1923 Tokyo Earthquake and Fire" (PDF). University of California, Berkeley. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. august 2014. Hentet 21. december 2011.
^ Bakun, W.H. (2005). "Magnitude and location of historical earthquakes in Japan and implications for the 1855 Ansei Edo earthquake" (PDF). Journal of Geophysical Research. 110 (B02304). Bibcode:2005JGRB..11002304B. doi:10.1029/2004JB003329. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. maj 2010. Hentet 25. juli 2013.
^ Hammer, Joshua. (2006). Yokohama Burning: the Deadly 1923 Earthquake and Fire that Helped Forge the Path to World War II, p. 278, citing Francis Hawks, (1856). Narrative of the Expedition of an American Squadron to the China Seas and Japan Performed in the Years 1852, 1853 and 1854 under the Command of Commodore M.C. Perry, United States Navy, Washington: A.O.P. Nicholson by order of Congress, 1856; originally published in Senate Executive Documents, No. 34 of 33rd Congress, 2nd Session.
^ Scawthorn, Eidinger, Schiff, red. (2005). Fire Following Earthquake. Reston, VA: ASCE, NFPA. ISBN 9780784407394. Arkiveret fra originalen 28. september 2013. Hentet 25. juli 2013.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
^ "All Ships Aiding Relief," New York Times. September 9, 1923; WNET/PBS, Savage Earth: The Restless Planet video/broadcast television program
^ Larson, Erik (1999). "The Devil's Voice". Isaac's Storm: A Man, a Time, and the Deadliest Hurricane in History. New York, NY: Crown Publishers. s. 323. ISBN 0-609-60233-0.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Borland, Janet. "Capitalising on Catastrophe: Reinvigorating the Japanese State with Moral Values through Education Following the 1923 Great Kanto- Earthquake,” Modern Asian Studies (2006) 40#4 pp. 875–908
Borland, Janet. “Stories of Ideal Subjects from the Great Kanto- Earthquake,” Japanese Studies (2005) 25#1 pp. 21–34
Clancey, Gregory. (2006). Earthquake Nation: The Cultural Politics of Japanese Seismicity. Berkeley: University of California Press. ISBN 0-520-24607-1; ISBN 978-0-520-24607-2 (cloth)
Hammer, Joshua. (2006). Yokohama Burning: The Deadly 1923 Earthquake and Fire that Helped Forge the Path to World War II. New York: Simon & Schuster. ISBN 0-7432-6465-7; ISBN 978-0-7432-6465-5 (cloth)
Heilbrun, Jacob. "Aftershocks," New York Times. September 17, 2006.
Nyst, M. and T. Nishimura,F. F. Pollitz, and W. Thatcher. (2005). "The 1923 Kanto Earthquake Re-evaluated Using a Newly Augmented Geodetic Data Set," Arkiveret 10. maj 2009 hos Wayback Machine Journal of Geophysical Research. Washington, D.C.: American Geophysical Union.
Scawthorn, Charles, John M. Eidinger and Anshel J. Schiff. (2006). Fire Following Earthquake. Reston, Virginia: ASCE (American Society of Civil Engineers) Publications. ISBN 0-7844-0739-8; ISBN 978-0-7844-0739-4 (cloth)
Schencking, J. Charles. "The Great Kanto Earthquake and the Culture of Catastrophe and Reconstruction in 1920s Japan," Journal of Japanese Studies (2008) 34#2 pp 295–331. online in project MUSE

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Store Kantou-jordskælv

Website and Online Image Archive of Great Kanto Earthquake Compiled by J. Charles Schencking, The University of Hong Kong
Great Kanto Earthquake 1923 Online photo gallery by A. Kengelbacher
Film footage of the 1923 Great Kanto earthquake Arkiveret 28. november 2011 hos Wayback Machine
The Great Kanto Earthquake of 1923: Materials from the Dana and Vera Reynolds Collection A Brown University Library Digital Collection
USGS Earthquake Lists Arkiveret 21. juli 2011 hos Wayback Machine
A Study by Kajima Construction Company
The 1923 Kanto Massacre of Koreans in Japan: A Japanese Professor Reveals the Truth Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine Article from Korean newspaper
Additional information about the Great Kanto Earthquake Arkiveret 22. april 2008 hos Wayback Machine
Numerical simulation (2.6 MB) Arkiveret 11. juni 2010 hos Wayback Machine (or see 6.2 MB version Arkiveret 11. juni 2010 hos Wayback Machine), produced by Professor Nobuo Shuto of the Disaster Control Research Center, Tohoku University, Japan, shows the 1923 Kanto tsunami. Note that the structures in this model are rigid – in a real-life tsunami, coastal structures often are destroyed. (The QuickTime movie presented here was digitized from a video tape produced from the original computer-generated animation.)
The 1923 Tokyo Earthquake Arkiveret 19. februar 2007 hos Wayback Machine Includes links to 86 photos of the quake's aftermath
Japanese massacre of Korean civilians after Kanto earthquake from ohmynews.com Arkiveret 17. marts 2011 hos Wayback Machine

Koordinater: 35°06′N 139°30′Ø / 35.1°N 139.5°Ø / 35.1; 139.5

[1] James, Charles. "The 1923 Tokyo Earthquake and Fire" (PDF). University of California, Berkeley. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. august 2014. Hentet 21. december 2011.

[Bakun-2] Bakun, W.H. (2005). "Magnitude and location of historical earthquakes in Japan and implications for the 1855 Ansei Edo earthquake" (PDF). Journal of Geophysical Research. 110 (B02304). Bibcode:2005JGRB..11002304B. doi:10.1029/2004JB003329. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. maj 2010. Hentet 25. juli 2013.

[3] Hammer, Joshua. (2006). Yokohama Burning: the Deadly 1923 Earthquake and Fire that Helped Forge the Path to World War II, p. 278, citing Francis Hawks, (1856). Narrative of the Expedition of an American Squadron to the China Seas and Japan Performed in the Years 1852, 1853 and 1854 under the Command of Commodore M.C. Perry, United States Navy, Washington: A.O.P. Nicholson by order of Congress, 1856; originally published in Senate Executive Documents, No. 34 of 33rd Congress, 2nd Session.

[4] Scawthorn, Eidinger, Schiff, red. (2005). Fire Following Earthquake. Reston, VA: ASCE, NFPA. ISBN 9780784407394. Arkiveret fra originalen 28. september 2013. Hentet 25. juli 2013.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)

[5] "All Ships Aiding Relief," New York Times. September 9, 1923; WNET/PBS, Savage Earth: The Restless Planet video/broadcast television program

[6] Larson, Erik (1999). "The Devil's Voice". Isaac's Storm: A Man, a Time, and the Deadliest Hurricane in History. New York, NY: Crown Publishers. s. 323. ISBN 0-609-60233-0.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]