Dinamo Riga (1946-95)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dinamo Riga (1940-95))
Dinamo Riga
Rīgas Dinamo
Klubdetaljer
Fuldt navn Rīgas Dinamo
Grundlagt Oprindeligt stiftet i 1940
Genetableret i 1946
Opløst 1995
Forbund Latvijas Hokeja federācija
Hjemmebane Rīgas Sporta Pils
Riga, Letland
Kapacitet: 5.500
Klubfarver               
Historiske bedrifter
Nationalt Sovjetisk mesterskab:
Sølv 1988.
Nr. 4 i 1947, 1948, 1977, 1990.
Sovjetisk pokalturnering:
Semifinalist 1977, 1979.
Navnehistorik
1940−49 Dinamo Riga
1949−58 Daugava Riga
1958−60 RVR Riga
1960−68 Daugava Riga
1968−91 Dinamo Riga
1991−92 Stars Riga
1992−95 Pārdaugava Riga
Infoboks sidst opdateret: 29. september 2016

Dinamo Riga (lettisk: Rīgas Dinamo) var en professionel lettisk ishockeyklub, der spillede i den sovjetiske liga i 1946-92 og den Internationale Hockey-Liga i 1992-95. Klubben blev stiftet i 1940, genetableret efter anden verdenskrig i 1946 og havde hjemmebane i Rīgas Sporta Pils i Riga, Letland.

Fra midt i 1940'erne til midt i 1950'erne og igen fra midt i 1970'erne til begyndelsen af 1990'erne var Dinamo Riga blandt Sovjetunionens ti bedste ishockeyklubber, og den opnåede sit bedste resultat, da den i sæsonen 1987-88 vandt sølvmedaljer i det sovjetiske mesterskab. Den nåede endvidere ved flere tilfælde semifinalerne i den sovjetiske pokalturnering.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Dinamo Riga blev oprindeligt stiftet i 1940 under Sovjetunionens besættelse af Letland. Efter anden verdenskrig blev foreningen i 1946 genetableret og var et af de tolv hold, der i vinteren 1946-47 spillede om det første sovjetiske mesterskab i ishockey. Dinamo Riga endte på fjerdepladsen efter de tre Moskva-hold, Dynamo, CDKA og Spartak. Tre år senere skiftede klubben navn til Daugava Riga og forblev til og med sæsonen 1962-63 i den bedste sovjetiske liga, men den var dog ikke stærk nok til for alvor at udfordre hovedstadsklubberne i kampen om det sovjetiske mesterskab.

Med nedrykningen til den næstbedste liga i 1963 begyndte en middelmådig tid for klubben, der endda i 1968, samtidig med at den skiftede navn tilbage til Dinamo, endte med nedrykning til den tredjebedste række.

I 1968 overtog den russiske træner Viktor Tikhonov trænersædet i Dinamo. Han var kendt for at lægge vægt på streng disciplin og revolutionerede træningsmetoderne, og han var blandt de første til at anvende videooptagelser til kampanalyser. Derudover lagde han stor vægt på sine spilleres fysiske form. På grund af Dinamo-spillernes ringe potentiale indførte han en strategi, som ingen sovjetiske hold indtil da have benyttet: at spille med fire angrebskæder. Dermed kunne hans hold ved hjælp af hurtighed og bedre kondition slå andre hold, der ellers var Dinamo spillemæssigt og teknisk overlegne. Som følge af den nye strategi opnåede Dinamo i 1970 oprykning til den næstbedste række, og allerede i 1973 var holdet tilbage i den bedste sovjetiske liga.

I 1975 blev Viktors Hatuļevs fra Dinamo Riga den første sovjetiske spiller, der blev draftet af et NHL-hold, da han blev valgt i 9. runde (nr. 160 i alt) af Philadelphia Flyers, men han fik naturligvis aldrig chancen for at spille i NHL.[1]

I sæsonen 1976-77 blev en af stjernerne på det daværende Dinamo-hold, Helmuts Balderis, både point- og mål-topscorer i ligaen og følgelig kåret som årets spiller. Allerede den foregående sæson havde han scoret flest mål af alle i den sovjetiske liga. I 1983 blev han igen ligatopscorer - i sin karriere i den sovjetiske liga opnåede han i alt at score 333 mål og udføre over 230 assists.

Den største succes i klubbens historie blev opnået i sæsonen 1987-88, hvor den endte på andenpladsen i kampen om det sovjetiske mesterskab, kun overgået af CSKA Moskva. Til den sæson havde ligaledelsen indført et slutspilssystem efter amerikansk forbillede. I første fase af grundspillet endte Dinamo på 10.-pladsen, men i anden fase spillede klubben sig op på tredjepladsen og gik dermed videre til mesterskabsslutspillet for de fire bedste hold. I semifinaleserien, der blev spillet bedst af tre kampe, besejrede letterne Dynamo Moskva med 2-1 i kampe (2-0, 3-5 og 4-2), inden de i finaleserien bedst af fem kampe mod CSKA måtte se sig besejret med 1-3 i kampe (3-7, 2-1, 2-4 og 2-5).

Efter Sovjetunionens opløsning spillede Dinamo videre i den Internationale Hockey-Liga, indtil klubbens opløsning i 1995. I denne tid spillede man først under navnet Stars Riga (efter sponsoren A/S Stars) og senere Pārdaugava Riga. Parallelt hermed blev et nyt hold dannet under navnet Riga Juniors, der spillede i East European Hockey League (EEHL), og hvortil mange af Dinamo-spillerne skiftede, da klubben blev opløst.

I 1997 blev Dinamo '81 Riga oprettet som en form for efterfølger til Dinamo Riga. Klubben deltog i Letlands ishockeyliga og EEHL. I 2000 blev også denne klub opløst og erstattet af HK Riga 2000, der tilhørte Letlands ishockeyliga og flere gange blev lettisk mester i ishockey.

Titler og bedrifter[redigér | rediger kildetekst]

Sovjetisk mesterskab[redigér | rediger kildetekst]

Sovjetisk pokalturnering[redigér | rediger kildetekst]

  • Semifinalist (2): 1976-77, 1978-79.

Sæsoner[redigér | rediger kildetekst]

Liga Sæson Division Niveau Plac. Fase (plac.) K V U T Målscore Point Kommentar Pokalresultat
Sovjetunionen Sovjetunionen 1946-47 Klasse A 1 4/12 Indl., gruppe A (2/4) 3 2 0 1 13-91 4
Plac.runde 4-7 (1/4) 3 2 1 0 9-2 5
1947-48 Klasse A, 1. gruppe 1 4/10 18 11 2 5 081-481 24
1948-49 Klasse A, 1. gruppe 1 6/10 18 8 3 7 55-53 19
1949-50 Klasse A, 1. gruppe 1 6/12 22 10 3 9 84-72 23
1950-51 Klasse A 1 10/12 Indl., gruppe B (6/6) 5 0 1 4 013-251 1 1/8-finalist
Plac.runde 7-12 (4/6) 5 2 1 2 17-17 5
1951-52 Klasse A 1 5/12 Indl., gruppe B (2/4) 6 3 1 2 24-90 7 Kvartfinalist
Finalerunde (5/6) 10 1 0 9 19-51 2
1952-53 Klasse A 1 10/17 Indl., gruppe A (4/6) 5 1 1 3 13-16 3 Kvartfinalist
Plac.runde 10-17 (1/8) 7 6 0 1 159-180 12
1953-54 Klasse A 1 6/9 16 5 1 10 50-90 11 Kvartfinalist
1954-55 Klasse A 1 5/10 18 6 4 8 42-57 16 Kvartfinalist
1955-56 Klasse A 1 6/15 28 14 2 12 199-100 30 1/32-finalist
1956-57 Klasse A 1 12/16 30 8 5 17 67-80 21
1957-58 Klasse A 1 16/16 Indl., gruppe A (4/4) 6 0 0 6 014-441 0 Nedrykning til 2. gruppe[2]
Plac.runde 9-16 (8/8) 28 5 1 22 061-1350 11
1958-59 Klasse A, 2. gruppe 2 7/7 Oprykning til Klasse A[3]
1959-60 Klasse A 1 18/18 Indl., gruppe A (6/6) 25 0 1 24 143-169 1
Plac.runde 16-18 (3/3) 4 1 0 3 10-31 2
1960-61 Klasse A 1 19/19 Indl., gruppe B (9/9) 16 0 1 15 30-97 1 1/16-finalist
Plac.runde 13-19 (7/7) 18 2 3 13 46-84 7
1961-62 Klasse A 1 15/20 38 12 4 22 0112-1631 28
1962-63 Klasse A 1 18/20 Indl. runde (18/20) 19 4 2 13 46-98 10
Plac.runde 11-20 (8/10) 18 7 0 11 62-74 14 Nedrykning til 2. gruppe
1963-64 Klasse A, 2. gruppe 2 8/11 40 14 7 19 158-163 35
1964-65 Klasse A, 2. gruppe, vest 2 3/11 40 22 3 15 180-145 47
1966-67 Klasse A, 2. gruppe 2 8/12 44 17 8 19 126-143 42 1/16-finalist
1967-68 Klasse A, 2. gruppe 2 12/12 44 6 3 35 00115-20411 15 Nedrykning til 3. niveau[4] 1/16-finalist
1968-69 Klasse A, 2. gruppe, vest 3 3/11 40 22 4 14 132-106 48 1/8-finalist
1969-70 Klasse A, 2. gruppe, vest 3 1/12 44 316-851 83 Oprykning til 1. gruppe
1970-71 Klasse A, 1. gruppe 2 3/13 48 29 3 16 212-163 61 1/32-finalist
1971-72 Klasse A, 1. gruppe 2 3/13 48 28 8 12 1229-1480 64 Kvartfinalist
1972-73 Pervaja Liga 2 1/13 48 42 2 4 1336-1350 86 Oprykning til Vyssjaja Liga Kvartfinalist
1973-74 Vyssjaja Liga 1 6/9 32 13 2 17 120-130 28 1/8-finalist
1974-75 Vyssjaja Liga 1 5/10 36 15 9 12 152-143 39
1975-76 Vyssjaja Liga 1 6/10 36 16 5 15 1122-1180 37 Kvartfinalist
1976-77 Vyssjaja Liga 1 4/10 36 17 7 12 133-126 41 Semifinalist
1977-78 Vyssjaja Liga 1 6/10 36 13 8 15 0118-1351 34
1978-79 Vyssjaja Liga 1 6/12 44 19 7 18 150-132 45 Semifinalist
1979-80 Vyssjaja Liga 1 8/12 44 16 4 24 134-162 36
1980-81 Vyssjaja Liga 1 5/12 49 22 6 21 163-157 50
1981-82 Vyssjaja Liga 1 8/12 56 17 10 30 163-157 40
1982-83 Vyssjaja Liga 1 5/12 56 27 5 24 1240-2120 59
1983-84 Vyssjaja Liga 1 8/12 44 17 8 19 146-172 42
1984-85 Vyssjaja Liga 1 7/12 52 18 9 25 170-196 45
1985-86 Vyssjaja Liga 1 5/12 40 19 6 15 138-128 44
1986-87 Vyssjaja Liga 1 7/12 40 14 5 21 0117-1321 33
1987-88 Vyssjaja Liga 1 2/14 Grundspil (10/14) 26 10 4 12 88-92 24 Slutspilsfinalist 1/8-finalist
Mellemspil (3/10) 18 11 3 4 66-46 25
1988-89 Vyssjaja Liga 1 9/14 36 10 6 20 198-156 26 Indledende runde
1989-90 Vyssjaja Liga 1 4/14 48 26 7 15 1148-1170 59
1990-91 Vyssjaja Liga 1 5/15 46 25 5 16 187-138 55
1991-92 Vyssjaja Liga 1 11/16 Grundspil (14/16) 30 10 0 20 194-127 20
Plac.runde, zone 2 (2/4) 12 6 1 5 36-36 13
Plac.runde, gruppe 1 (2/4) 6 2 3 1 21-19 7
Plac.runde 11-12 (1/2) 2 1 0 1 7-4 2
SNG IHL 1992-93 Vest-konferencen 1 Grundspil (6/12) 42 19 8 15 142-125 46 Slutspil: 1/8-finalist
1993-94 IHL 1 Grundspil (12/24) 46 21 6 19 153-155 48 Slutspil: 1/8-finalist
1994-95 Vest-konferencen 1 Grundspil (14/14) 52 14 4 34 199-168 32

Berømte spillere[redigér | rediger kildetekst]

Trænere[redigér | rediger kildetekst]

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ hockeyDB.com - 1975 NHL Amateur Draft Arkiveret 25. juni 2013 hos Wayback Machine (engelsk)
  2. ^ Egentlig var der tale om, at Klasse A efter sæsonen blev opdelt i gruppe 1 og gruppe 2.
  3. ^ Egentlig var der tale om, at de to grupper i Klasse A igen blev samlet til én gruppe.
  4. ^ Divisionernes navne blev ændret, så Klasse A, 2. gruppe i 1967-68 var næstbedste niveau i ligasystemet, mens den i 1968-69 var tredjebedste niveau.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dinamo_Riga_(1946-95)&oldid=10904964"