1940

1940
MCMXL

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1920'erne^, 1930'erne ◄ 1940'erne ► 1950'erne^, 1960'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1935^, 1936^, 1937^, 1938^, 1939 ◄ 1940 ► 1941^, 1942^, 1943^, 1944^, 1945^, ►^, ►►

1940
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1940 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1940 MCMXL
Ab urbe condita	2693
Armensk kalender	1389 ԹՎ ՌՅՁԹ
Kinesiske kalender	4636 – 4637 己卯 – 庚辰
Etiopisk kalender	1932 – 1933
Jødisk kalender	5700 – 5701
Hindukalendere
- Vikram Samvat	1995 – 1996
- Shaka Samvat	1862 – 1863
- Kali Yuga	5041 – 5042
Iransk kalender	1318 – 1319
Islamisk kalender	1359 – 1360

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947

Se også 1940 (tal)

Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

1. januar – Statsminister Thorvald Stauning holder en radiotransmitteret nytårstale til danskerne, bl.a. om landets svage forsvar.
8. januar – I Storbritannien bliver smør, bacon og sukker rationeret

Februar[redigér | rediger kildetekst]

21. februar - det tyske luftvåben vil have lov til at besætte Ålborg lufthavn i forbindelse med angrebet på Norge. Adolf Hitler godkender, at Danmark besættes militært for at lette angrebet på Norge

Marts[redigér | rediger kildetekst]

12. marts. – Vinterkrigen afsluttes med Fredstraktaten i Moskva
16. marts - tyskerne bomber Scapa Flow flådebase i nærheden af Skotland

April[redigér | rediger kildetekst]

4. april – Sovjetunionen påbegynder Katynmassakren uden for den russiske by Smolensk, hvor omkring 15-20.000 polske officerer og højtstående folk blev henrettet og begravet i massegrave. Massakren varer ved lidt over en måned, før alle polakkerne er henrettet med nakkeskud.
9. april – Danmark og Norge besættes af tyske styrker under 2. verdenskrig i operation Weserübung. Den danske regering aftaler en fredspolitik med den tyske besættelsesmagt, og skåner derfor den danske befolkning mod militære overgreb og ødelæggelser. (Fredsforhandlingen ophørte i 1943 med Augustoprøret)
10. april - foreløbig samlingsregering dannes med Thorvald Stauning som statsminister
12. april – Færøerne og Island besættes af Britiske tropper for at undgå tysk besættelse
18. april - digterpræsten Kaj Munk maner i en prædiken i Sønderborg til modstand mod den tyske besættelsesmagt
25. april - Storbritanniens besættelsesstyrker på Færøerne anerkender Merkið som Færøernes flag og afslutter dermed en mangeårig strid mellem færingerne og Danmark
29. april - den norske Kong Haakon og den norske regering flygter til England

Maj[redigér | rediger kildetekst]

1. maj - de Olympiske Lege 1940, der skulle ha været afholdt i Helsinki, bliver aflyst, grundet WWII
5. maj - i London dannes en norsk eksilregering
8. maj - Nazityske soldater i hollandske uniformer krydser den hollandske grænse for at indtage nogle broer med henblik på det kommende felttog
9. maj - Rumænien stiller sig under tysk beskyttelse
9. maj - RAF indleder natlige bombetogter over mål i Tyskland
10. maj – Tyskland invaderer Belgien og Holland, for at kunne marchere rundt om Maginotlinjen ved grænsen.
10. maj – England besætter Island som et modtræk mod den tyske besættelse af Norge.
Rotterdam efter bombningerne, 14. maj 1940
10. maj – Neville Chamberlain trækker sig og Winston Churchill bliver Premierminister af Storbritannien
12. maj - nazisterne krydser Maas og indleder erobringen af Frankrig
13. maj - i sin første tale til nationen siger Winston Churchill ordene: Jeg har intet at tilbyde andet end blod, slid, tårer og sved
14. maj – Dronning Wilhelmina af Nederlandene og hendes regering flygter til London
14. maj - Rotterdam bombarderes af tyske lufttropper, og Nederlandene overgiver sig til Nazityskland
15. maj – den nederlandske hær overgiver sig
15. maj - Nylonstrømper kommer på markedet i USA
17. maj - tyske tropper erobrer Bruxelles, og den belgiske regering må flytte til Ostende
24. maj - Igor Sikorsky gennemfører den første flyvning i en helikopter med én motor
26. maj – Dunkirk evakuering af Britiske tropper fra Frankrig starter.
28. maj – Den belgiske hær overgiver sig.

Juni[redigér | rediger kildetekst]

3. juni - Paris lider under voldsomme tyske luftbombardementer
4. juni – evakueringen fra Dunkerque slutter. 300.000 britiske soldater blev evakueret
7. juni - Kong Haakon 7. af Norge, kronprins Olav og den norske regering forlader Tromsø og går i eksil i London
9. juni - Norge kapitulerer til Tyskland
10. juni – Kongeriget Italien erklærer krig mod England og Frankrig
10. juni – Canada erklærer krig mod Italien.
10. juni – Norge overgiver sig til de tyske tropper.
12. juni – 13.000 britiske og franske soldater overgiver sig til den tyske general Erwin Rommel ved Saint-Valery-en-Caux
13. juni - den franske premierminister Paul Raynaud udsender en sidste appel om amerikansk intervention i krigen
14. juni – Paris kommer under tysk besættelse.
14. juni – en gruppe på 728 polske politiske fanger fra Tarnów bliver de første indsatte i Auschwitz koncentrationslejr
16. juni - Maginot-linjen, "den uindtagelige franske forsvarslinje", opgives til den tyske værnemagt
16. juni - Marskal Philippe Pétain bliver fransk statsminister.
17. juni - et tysk bombefly af typen Junkers Ju 88 rammer Lancastria med fire bomber. Skibet er fyldt til bristepunktet med soldater og passagerer, der er under evakuering fra fastlandet, til England. Ingen ved hvor mange der var om bord og mistede livet - men det var op imod 6.500 omkomne
18. juni - Adolf Hitler og Benito Mussolini mødes i München
21. juni - Frankrig overgiver sig officielt til tyskerne efter invasionen, og en våbenhvile underskrives dagen efter
22. juni - i den samme togvogn og på samme sted (Compiègne-skoven i Frankrig) som våbenstilstanden i 1. verdenskrig i 1918 blev aftalt indgår Frankrig våbenstilstand med Tyskland og kapitulerer dermed
23. juni - Hitler besøger det nyligt besatte Paris
27. juni - Sovjetunionen rykker ind i Rumænien, efter at kong Karol har nægtet at afstå Besarabien og Bukovina
28. juni – General Charles de Gaulle bliver officielt anerkendt af England som "Leder af alle frie franskmænd – uanset hvor de befinder sig." – ("Leader of all Free Frenchmen, wherever they may be")

Juli[redigér | rediger kildetekst]

5. juli - Vichy-regeringen i Frankrig afbryder forbindelserne med England
10. juli – Slaget om England begynder
10. juli - i Frankrig får Philippe Pétain overdraget magten i Vichy-regeringen af nationalforsamlingen
13. juli - Adolf Hitler udsender direktiv nr. 14, der giver ordre om forberedelse af invasion af England
20. juli - Danmark melder sig ud af Folkeforbundet

August[redigér | rediger kildetekst]

3. august – Sovjetunionen annekterer Litauen
3. august - Italien invaderer Britisk Somaliland
4. august - engelske og franske skibe udlægger miner i norsk farvand
5. august – Sovjetunionen annekterer Letland.
6. august – Sovjetunionen annekterer Estland
7. august - Tyskland annekterer Elsass-Lothringen
20. august - Lev Trotskij angribes med en ishakke i Mexico City. Han dør af sårene den følgende dag
23. august - Tyskland starter bombningerne af London
25. august - de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen, der er besat af Sovjetunionen, bliver indlemmet i Sovjetunionen

September[redigér | rediger kildetekst]

Kong Christian 10. fejrer sin 70 års fødselsdag med en kortage gennem byen - her på Kgs. Nytorv, 26. september 1940
2. september – USA og Storbritannien indleder officielt samarbejde. 50 amerikanske destroyere bliver flyttet til England. Som gengæld får USA adgang til britiske baser i Nordsøen, Vestindien og Bermuda i 99 år
2. september - Ubåden Sunnfish torpeder og sænker M/S Pionier i Skagerrak. 338 af de ombordværende 823 mister livet
4. september - Slaget om England begynder, efter at Hitler har truet med at udslette britiske byer efter engelske angreb på München. Det indledes med 57 dages luftbombardement.
7. september – Tyskland indleder en 57-nætters bomberegn af London
11. september - Winston Churchill forbereder det engelske folk på tysk invasion
12. september – En gruppe franske børn opdager Lascaux-hulerne
13. september - Benito Mussolinis italienske styrker på cirka 300.000 mand begynder et erobringstogt mod Egypten. De kun 30.000 britiske soldater i landet trak sig umiddelbart tilbage, dog kun for senere at gå succesrigt til modangreb. Efter flere ugers offensiv blev 200.000 italienere taget til fange, og Mussolinis drøm om at erobre Nordafrika bristede
15. september - massive tyske luftangreb på London, Southampton, Bristol, Cardiff, Liverpool og Manchester. Slaget om England afsluttes med sejr til RAF
23. september - Japanske tropper rykker ind i Indokina
25. september - den tyske Rigskommissær i Norge, Terboven, etablerer et diktatur i Norge, med Vidkun Quisling som regeringschef.
27. september – Tyskland, Kongeriget Italien og Japan underskriver tremagtspagten

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

4. oktober - Adolf Hitler og Benito Mussolini mødes ved Brennerpasset
9. oktober - Winston Churchill vælges til leder af britiske konservative parti
12. oktober - tyskerne udsætter Kriegsmarines Operation Seelöwe (invasionen af England) til foråret 1941
28. oktober - Italien invaderer Grækenland, men bliver 14 dage senere presset tilbage til Albanien

November[redigér | rediger kildetekst]

1. november - i det besatte Warszawa forbyder tyskerne jøderne at forlade ghettoen, som er blevet omkranset af en mur
5. november – Franklin D. Roosevelt vælges til præsident i USA for 3. gang
5. november – Folketælling for Kongeriget Danmark
7. november - Tacoma Broen styrter sammen. Videobilleder er siden gået verden rundt. Ingen mennesker kom dog noget til
10. november - angreb med torpedobomber ødelægger den italienske flåde ved Taranto
16. november - Bornholms Lufthavn indvies, og der starter én daglig ruteflyvning til København
18. november - Italiens udenrigsminister Galeazzo Ciano møder Adolf Hitler, som er sur pga. den italienske invasion af Grækenland
25. november - Søren Spætte optræder for første gang i en tegnefilm
27. november - det tyske Luftwaffe bomber Liverpool

December[redigér | rediger kildetekst]

19. december - Kyösti Kallio, Finlands præsident (1937-40) dør ved et akut slagtilfælde i armene på marskal Mannerheim på Helsingfors Banegård

2. verdenskrig - Krigsåret 1940
Danmark \| Finland \| Frankrig \| Grækenland \| Italien \| Japan \| Jugoslavien \| Norge \| Sovjetunionen \| Sverige \| Tjekkoslovakiet \| Tyskland \| USA \|
Begivenheder: Operation Weserübung Dunkerque Slaget om England

Født[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

11. januar – Jens Brenaa, dansk skuespiller.
17. januar – Troels Trier, dansk sanger.
22. januar – John Hurt, engelsk skuespiller (død 2017).
27. januar – James Cromwell, amerikansk skuespiller.
29. januar – Katharine Ross, amerikansk skuespillerinde.
30. januar – Poul Steen Larsen, dansk bibliotekar og boghistoriker.

Februar[redigér | rediger kildetekst]

2. februar - David Jason, engelsk skuespiller.
16. februar – Sten Bramsen, dansk tv-vært og tilrettelægger (død 1990).
20. februar - Jimmy Greaves, engelsk skuespiller (død 2021).
21. februar - John Lewis, amerikansk politiker og borgerrettighedsforkæmper (død 2020).
23. februar - Peter Fonda, amerikansk skuespiller (død 2019).
26. februar - Hans-Rüdiger Etzold, tysk fagbogsforfatter.
28. februar - Mario Andretti, italiensk-amerikansk racerkører

Marts[redigér | rediger kildetekst]

7. marts – Rudi Dutschke, tysk studenterleder (død 1979).
7. marts – Ebbe Kløvedal Reich, dansk forfatter og redaktør (død 2005).
9. marts – Mads Øvlisen, dansk erhvervsleder.
10. marts – Chuck Norris, amerikansk skuespiller.
11. marts – Ove Weiss, dansk redaktør.
12. marts – Al Jarreau, amerikansk jazzsanger (død 2017).
21. marts – Benny Holst, dansk musiker og komponist.
26. marts – James Caan, amerikansk skuespiller (død 2022).
26. marts – Nancy Pelosi, amerikansk politiker.
31. marts – Erik Magnussen, dansk keramiker og designer (død 2014).

April[redigér | rediger kildetekst]

1. april – Wangari Maathai, kenyansk miljø- og politisk aktivist (død 2011).
3. april – Wolf Kahler, tysk skuespiller.
13. april – Sven Holm, dansk forfatter (død 2019).
14. april – Julie Christie, engelsk skuespillerinde.
16. april – Dronning Margrethe 2. på Amalienborg.
18. april – Leif Sylvester Petersen, dansk multikunstner.
25. april – Al Pacino, amerikansk skuespiller.
26. april – Giorgio Moroder, italiensk komponist.
30. april – Burt Young, amerikansk skuespiller.

Maj[redigér | rediger kildetekst]

8. maj – Peter Benchley, amerikansk forfatter (død 2006).
12. maj – Lill Lindfors, svensk sanger og entertainer.
16. maj – Ole Ernst, dansk skuespiller (død 2013).
18. maj - Colin Addison, engelsk tidligere professional fodboldspiller.
23. maj – Lone Dybkjær, dansk politiker og statsministerfrue (død 2020).
26. maj – Levon Helm, amerikansk trommeslager i The Band (død 2012).
27. maj – Stig Hoffmeyer, dansk skuespiller (død 2022).

Juni[redigér | rediger kildetekst]

2. juni – Konstantin 2. af Grækenland, konge af Grækenland (død 2023).
7. juni – Tom Jones, walisisk sanger.
8. juni – Nancy Sinatra, amerikansk skuespillerinde og sangerinde.
20. juni – John Mahoney, engelsk-amerikansk skuespiller (død 2018).
23. juni – Adam Faith, engelsk sanger og skuespiller (død 2003).

Juli[redigér | rediger kildetekst]

1. juli – Peder Nyman, dansk avistegner (død 2001).
7. juli – Ringo Starr, engelsk trommeslager.
10. juli – Tommy Troelsen, dansk fodboldspiller (død 2021).
13. juli – Patrick Stewart, engelsk skuespiller.
18. juli – James Brolin, amerikansk skuespiller.
29. juli – Ole Lund Kirkegaard, dansk forfatter (død 1979).
31. juli – Otto Møller Jensen, dansk skuespiller (død 1996).

August[redigér | rediger kildetekst]

3. august – Martin Sheen, amerikansk skuespiller.
4. august – Abdurrahman Wahid, indonesisk politiker (død 2009).
4. august – Frederik Nørgaard, dansk politiker.
31. august – Dorrit Willumsen, dansk forfatter.

September[redigér | rediger kildetekst]

12. september – Joachim Frank, tysk-amerikansk biofysiker og nobelprismodtager.
20. september – Taro Aso, japansk politiker.
23. september – Michel Temer, brasiliansk præsident.

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

6. oktober – Niels Bjerrum, dansk kemiker og professor.
9. oktober – Bodil Nyboe Andersen, dansk nationalbankdirektør og bestyrelsesformand.
9. oktober – John Lennon, engelsk musiker (død 1980). – myrdet
14. oktober – Cliff Richard, engelsk sanger.
19. oktober – Michael Gambon, irsk skuespiller (død 2023).
20. oktober – Jesper Langberg, dansk skuespiller (død 2019).
23. oktober – Ellie Greenwich, amerikansk sangskriver (død 2009).
23. oktober – Pelé, brasiliansk fodboldspiller(død 2022).

November[redigér | rediger kildetekst]

15. november − Ulf Pilgaard, dansk skuespiller.
15. november − Peter Lawætz, rektor for Danmarks Tekniske Universitet 1977−1986.
17. november − Luke Kelly, irsk musiker og sanger fra The Dubliners (død 1984)
23. november − Egon Clausen, dansk forfatter.
29. november − Seán Cannon, irsk musiker fra The Dubliners.

December[redigér | rediger kildetekst]

11. december – Lone Helmer, dansk skuespillerinde (død 1997).
21. december – Frank Zappa, amerikansk musiker og sangskriver (død 1993).
24. december – Henrik Hassenkam, tidl. generaldirektør i DSB (død 2011).
31. december – Lone Scocozza, dansk sociolog.

Ulla Raben, dansk tv-producer.

Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

2. januar – John Christensen, dansk maler (født 1896).
23. januar – Soffy Walleen, dansk skuespiller (født 1861).
24. januar – Martinus Galschiøt, dansk forfatter og redaktør (født 1844).

Februar[redigér | rediger kildetekst]

10. februar – Carl Lund, dansk teatermaler (født 1855).
12. februar – Svend Aggerholm, dansk skuespiller (født 1875).
17. februar – Julius Paulsen, dansk maler (født 1860).
26. februar – Michael Hainisch, østrigsk jurist og forbundspræsident (født 1858).

Marts[redigér | rediger kildetekst]

1. marts - Anton Hansen Tammsaare, estisk forfatter (født 1878).
9. marts – Louis Levy, dansk forfatter, journalist og teaterkritiker (født 1875).
13. marts – Gustav Holm, dansk kommandør og Grønlandsforsker (født 1849).
16. marts – Selma Lagerlöf, svensk forfatterinde (Gösta Berlings saga) (født 1858).

April[redigér | rediger kildetekst]

26. april – Carl Bosch, tysk kemiker og nobelprismodtager (født 1874).

Maj[redigér | rediger kildetekst]

20. maj – Verner von Heidenstam, svensk forfatter og nobelprismodtager (født 1859).
25. maj – Marie Krøyer, dansk maler (født 1867).

Juni[redigér | rediger kildetekst]

29. juni – Paul Klee, schweizisk maler og grafiker (født 1879).

Juli[redigér | rediger kildetekst]

1. juli – Peder Møller, dansk violinist (født 1877).
10. juli – Ernst Kaper, dansk rektor og borgmester (født 1874).
15. juli – Robert Wadlow, verdens højeste mand (født 1918).
20. juli – Gerda Wegener, dansk tegner, illustrator og maler (født 1885).
22. juli – Marie Bregendahl, dansk forfatter (født 1867).

August[redigér | rediger kildetekst]

3. august – Egill Rostrup, dansk skuespiller, teaterinstruktør og professor (født 1876).
5. august – Johannes Buchholtz, dansk forfatter (født 1882).
18. august – Walter P. Chrysler, amerikansk fabrikant (født 1875).
21. august – Lev Trotskij, russisk revolutionær (født 1879). – myrdet
22. august – Emil Marott, dansk redaktør og politiker (født 1856).
30. august – Sir Joseph John Thomson, engelsk fysiker. Modtog nobelprisen i fysik i 1906 (født 1856).

September[redigér | rediger kildetekst]

26. september – Harald Gad, dansk arkitekt (født 1884).

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

12. oktober - Tom Mix, amerikansk skuespiller (født 1880).
16. oktober – Christian Kølle, dansk maler og litograf (født 1858).
20. oktober – Erik Gunnar Asplund, svensk arkitekt og professor (født 1885).
27. oktober – Fini Henriques, dansk komponist (født 1867).

November[redigér | rediger kildetekst]

9. november – Neville Chamberlain, britisk premierminister (født 1869).

December[redigér | rediger kildetekst]

19. december – Kyösti Kallio, finsk præsident (født 1873).
21. december – F. Scott Fitzgerald, amerikansk forfatter (Den store Gatsby) (født 1896).
25. december – C.N. Hauge, dansk politiker og minister (født 1870).