Diskussion:Ærkebiskop Asser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sverige Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Sverige, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Sverigerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Middelalderen Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Gorm Benzon udgav på Lademann i 1973 bogen VORE GAMLE KIRKER OG KLOSTRE. Deri findes interesante og sjældne informationer, som er personlige om eks. Ærkebiskop Asser, og jeg citerer:

En dag i året 1104 blev palliet lagt om halsen på biskop ASSER af Lund - fra dette øjeblik den danske kirkes øverste mand. Asser var født i den jyske stormandsslægt, som man kaldte Trugotsønnerne, og han tilhørte den første generation af danske stormænd, der for alvor fandt det tillokkende at gå den kirkelige vej og blive bisper. Han var blevet biskop i Lund i 1089 og var dengang en ret ung mand.

Tilfældet har bevaret et personligt indtryk af ham. I 1127 blev han opsøgt af et sendebud fra den tyske biskop af Bamberg, og han fortæller at Asser var "en god og ligefrem mand, en ivrig tilhører, når talen var om Gud behagelige ting, kundskabsrig og gudsfrygtig, men i sit ydre bondsk som en vender". Om folkene i hans omgivelser forlyder det, at de "var urenlige og uappetitlige i mad og klædedragt". Asser udtalte sin hjertelige anerkendelse af Bambergbispens storartede indsats for missionen i de vendiske lande, men når det drejede sig om hans egen holdning til spørgsmålet, var han ikke til at trække et ord ud af. Han sendte gesandterne hjem med en storslået gave - et skib lastet til rælingen med smør, som Bambergbispen nok havde brug for, men intet svar. "Om han talte usandt eller lige ud af hjertet, ved vi ikke", tilstod det tyske sendebud.

Han har virkelig skudt sig godt ind på ærkebispen. For selv om det var lykkedes Asser at løsrive den danske kirke fra den tyske, vidste han til fulde, at han gik en diplomatisk balancegang mellem Danmark og Tyskland. Igen og igen rejste den ærkebispen af Hamburg-Bremen krav om, at paven skulle nedlægge ærkebispesædet i Lund, og et par gange skete det, at den tyske kejser kunne gøre sin indflydelse gældende ved pavestolen og forlangte dette pirat-ærkebispesæde nedlagt. Asser lod som om han ikke hørte denne torden i syd.

Om imens byggede han en domkirke - Skandinaviens ældste. Enhver kan tage til Lund og se den i dag.(skrev 87.50.49.91 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg har lidt svært ved at se det sjældne i oplysningerne ovenfor (det meste kunne allerede læses i slutningen af 1800-tallet i Dansk Biografisk Lexicon, som der henvises til i artiklen her), men artiklen kan da bestemt trænge til en udvidelse. Oplysninger, som udelukkende findes hos Benzon, vil jeg dog være betænkelig ved. Dels fordi de burde findes hos andre, som skrive om Asser, dels fordi Benzon som journalist næppe har kunnet finde epokegørende nyt om Asser, som historikerne har overset. --Heelgrasper 19. jul 2007, 00:17 (CEST)