Diskussion:Aggersborg
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| Stub | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| Stub | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
Hmm på en oplysningstavle ved Aggersborg står der at borgen er 288 meter i diameter... hvor kommer oplysningen om de 240 meter fra?
Fra skov og naturstyrelsens side som der er link til: " ...Den indre borgdiameter er 240 meter og selve volden er trekvart kilometer lang..."
vh Nico 18. jun 2004 kl. 18:38 (CEST) - de 288 er sikker den ydre diameter - Nico 18. jun 2004 kl. 18:39 (CEST)
- Jeps jeg har lige kikket Google hurtigt igennem og du har vist ret - det fletter jeg lige ind i artiklen :-)
- Mvh Malene Thyssen 18. jun 2004 kl. 22:46 (CEST)
Hov det kan jeg se du allerede har gjort Rhododendron.
Jeg har lige et par spørgsmål:
Findes der flere Løgstørgrunde, eller mangler der bare et "n" i slutningen af dette ord: "Løgstørgrunde."
Den sidste sætning i det afsnit synes jeg også er svær at forstå og jeg ved ikke rigtigt hvad ordet sejlstil skal betyde..."sejlads til" eller øh..? Hvis det er det, det betyder, synes jeg stadig sætningen er svær at forstå. Hvorfor er det smartere at tage Limfjordens østlige udløb, hvis man skal til Norge, hvis man kan spare 100 km ved at tage denne nordlige åbning...? Måske farvandet er knapt så barskt eller hvad...?: "Ved sejlstil Norge var Jyllands østkyst til Skagen nok bedre."
Håber du kan hjælpe med at opklare dette :-)
Mvh Malene Thyssen
Kopieret fra selve artiklen hertil, til vi har styr på kildeangivelser, og hvad der er rigtigt og forkert her:
...
Terorier[rediger kildetekst]
Aggersborg er muligvis den kongsgård, der i 1086 ødelægges i forbindelse med Knud den Helliges flugt fra Vendsyssel. Han skulle ifølge kilderne være sluppet over Limfjorden ved Aggersund og undslap derefter til Odense, hvor han senere blev indhentet og dræbt.
- Det er AFAIK usandsynligt. Huse af denne type havde vist ikke en levetid på meget over 30 år, og jeg mener ikke, der er fundet mere end en generation af bygninger, som har tilhørt borgen. Lars Helbo
Urigtige Terorier[rediger kildetekst]
Det kan helt udelukkes at Aggersborg var defensivt anlæg, opført for at kontrollere handelseruter, opkræve told og forhindre indre uroligheder i landet. Da anlæget er for stort. Den som kunne bemande den lange vold kontrolerde også landet, unden volden. Og ingen kunne på den tid kunne permanent bemande så stor en borg. ...
Mine oplysninger har jeg fra kilder, som er opgivet længere nede i artiklen, - den specifikke oplysning om defensivt anlæg - handelsruter og indre kontrol har jeg fra oplysningstavlen ved selve borgen. Jeg vil gerne maile dig billedet, hvor jeg har affotograferet tavlen, hvis du er interesseret.
Hvor har du oplysningerne fra til din påstand om, at disse oplysninger er forkerte?
Mvh Malene Thyssen 21. jun 2004 kl. 22:41 (CEST)
P.S. Jeg har arbejdet på denne artikel i nogle dage...jeg vil bede dig bruge stavekontrol, inden du tilføjer tekst, da stavefejl gør artiklen utroværdig.
P.P.S. Husk den manglende forklaring i punktet om sejladsen fra Aggersborg til Norge.
"Der er i nyere tid påvist et muligt smalt sejlløb, Sløjkanalen, nordud ca. 7 kilometer nordvest for Aggersborg. Har dette kunnet benyttes, har der kunnet skæres omkring 100 km af sejladsen til Norge.Ved sejlads til Norge var Jyllands østkyst til Skagen nok bedre."
Det er bedst ikke at nævne Sløjkanalen, da den kun var 4m bred i jernalderen og det derfor må anses for meget tvivlsomt om den var åben på noget tidspunkt af vikingetiden.
Fidusen ved at sejle igennem limflorden var at man kunne afkorte den farlige sejllas fra Jylland til England, dels kunne man letter holde flåden samlet, jo kortere man skulle sejle. Dels ungik man den meget farlige Jammerbugt.
Ved sejllas til Norge, var Jyllands østkyst mere beskytet, imod hårde storme, og ikke mindst er det åbne farvand smaller imellem Skagen og Norge. Det er ikke muligt at følge den jyske vestkyst fra Sløjkanalen til Skagen, da kysten er for farlig.
Jeg laver aldrig stave fejl, det er retskrivningen som er forkert, og min særskrivning som er den rigtige. :-)
24. jun 2004 kl. 01:28 (CEST)~
- :-) Den med Sløjkanalen har jeg ikke skrevet, men det er da spændende hvis det er rigtigt. Jeg har kilder, der støtter oplysningen om et sejlbart nordgående forløb fra Aggersborg - både fra oplysningstavlen på stedet og fra denne meget grundige kilde:
- Desværre kan man ikke på hjemmesiden se, hvem der rent faktisk er ophavsmand til disse oplysninger... indtil videre er det ok med mig som artiklen ser ud nu.
- Mvh Malene Thyssen 24. jun 2004 kl. 09:32 (CEST)
Hvis man i Google Earth kigger på 57*00'00.12 N og 9'09'37.75 E kigger man midt ude i limfjorden, men her ligger også linket til Aggersborg artiklen, hvordan ændrer man det???
--Pita 7. jan 2008, 21:50 (CET)