Diskussion:Betalingsvej

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Er bompenge ikke et underbegreb til road-pricing? Eller er det omvendt? Funderede over sammenhængen, da jeg ville begynde på en artikel om road-pricing, som vel mest bruges om en afgift pr. tilbagelagt enhed, hvorimod bompenge er et fast beløb for overhovedet at færdes indenfor et geografisk afgrænset område. En præcis skelnen er nok vigtig i og med fænomenet breder sig hastigt og er genstand for politiske principdiskussioner.--Staunited 22. jun 2007, 19:37 (CEST)

Jeg tillader mig at omdøbe artiklen til vejafgift. Det dækker begge begreber. Hvis der kommer mere kød på den, kan man senere dele den op i flere artikler. --Casper 22. jun 2007, 20:02 (CEST)
Ordbog over det danske sprog skriver om ordet: "afgift, der som bidrag til vejenes vedligeholdelse indtil 1915 opkrævedes af kørende og ridende ved forsk. vejbomme. Forordn. 15/2 1786. §5.--Sten Porse 22. jun 2007, 20:05 (CEST)
Så er der jo gammelt belæg for ordet på dansk. Da ODS blev udgivet, kendte man nok ikke til moderne vejafgifter. --Casper 22. jun 2007, 20:40 (CEST)


Det ser fornuftigt ud nu. (Men kan nogen forklare, hvorfor lastbiltrafikken i Tyskland er steget efter afgiftens indførelse? Den oplysning skurrer mod formålet med Maut.--Staunited 22. jun 2007, 20:42 (CEST)
Det siger vel bare, at stigningstakten er så stor, at selv med afgiften stiger trafiktætheden?--Sten Porse 22. jun 2007, 20:47 (CEST)
OK, det var "Som følge....", der generede mig. Nu har jeg ændret det til "alligevel er...."--Staunited 22. jun 2007, 20:53 (CEST)
Det er vist en misforståelse. Trafikken er steget på landevejene, fordi nogle af lastbilerne undgår motorvejene, hvor de skal betale afgift. --Casper 22. jun 2007, 21:54 (CEST)
Jamen, du har da helt ret.--Staunited 22. jun 2007, 22:01 (CEST)

Road-pricing for lastbiler?[rediger kildetekst]

Er der egentlig ikke blevet indført road-pricing for lastbiler? I så fald burde det måske blive nævnt i artiklen. Superpronker 23. sep 2011, 15:33 (CEST)