Diskussion:Bremdal

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bremdal en by eller en del af Struer?[rediger kildetekst]

Normalt benyttes Danmarks Statistiks definition for byområder på Wikipedia, hvilket betyder at hvis afstanden er over 200 m betragtes bebyggelsen som en selvstændig by. Imidlertid betragtes større infrastrukturprojekter (fx broer og tuneller) og grønne områder/parker også som bymæssig bebyggelse, hvorfor afstanden i nogle tilfælde overstiger de 200 m. Så spørgsmålet er om dæmningen mellem Bremdal og Struer betyder at Danmarks Statistik betragter Bremdal som tilhørende Struer? --Patchfinder 21. feb 2010, 19:31 (CET)

En dæmning eller en bro på over 200 m, regnes ikke som en del af en infrastruktur - det skulle i så fald betyde København-Malmø og Nyborg-Korsør skulle defineres som (i alt) to byområder pga. henholdsv. Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Undtagelsen er Ålborgs byområde, hvor man bevidst fra DS´s side (på trods af et brohus på midten teknisk set udgør en bebyggelse) har ønsket at synliggøre, hvor mange indbyggere det samlede Vendsyssel har og derfor har angivet Nr.Sundbys indbyggertal selvstændigt. Samme gør sig imidlertid ikke gældende i "Nyt fra Danmarks Statistik - tabel 2"´s opgørelse, hvor Ålborgs fulde byområde (begge sider af Limfjorden) er angivet. Nyt fra Danmarks Statistik - tabel 2. Udgangspunktet i Struers tilfælde er, at Danmarks Statistik definerer Struer og Bremdal som to adskilte byområder. Derfor bør de omtales som to forskellige byer. --77.215.189.87 21. feb 2010, 20:33 (CET)
Jeg mener stadig ikke, at det så soleklart som du argumenterer for. jf. følgende bydefinition fra Danmarks Statistik:

[1.1 Indholdsbeskrivelse Statistikken indeholder opgørelse over antallet af indbyggere i landdistrikter samt antallet af indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere for hver kommune. 1.2 Statistiske begreber Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbygggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. Definitionen bygger på FN's retningslinier for afgrænsning af byområder. En undtagelse fra definitionen er Hovedstadsområdet, som frem til og med 1998 består af hele kommuner. Fra 1999 er der udskilt bymæssig bebyggelse indenfor de kommuner som tidligere tilhørte Hovedstadsområdet, hvorved Hovedstadsområdet udgør et mindre område. Fra 1. januar 2006 er afgrænsningen af byområderne sket ved hjælp af Kort & Matrikelstyrelsens bypolygoner, som angiver bygrænserne ved brug af x-og y-koordinater.]--Patchfinder 21. feb 2010, 20:49 (CET)

Det er nok rigtigt at DS ikke i helt specificerede detaljer har angivet, hvad der menes med offentlige anlæg; kun med enkelte eksempler som kirkegårde, parkanlæg mm. Hvis man derimod ser på steder i Danmark hvor der optræder broanlæg på mere end 200 m, vil man se at bebyggelser på hver side af broen figurerer selvstændigt med indbyggertal i DS. Det gælder i de tilfælde jeg har nævnt ovenfor og bl.a. også ved Fredericia-Middelfart, Nykøbing F.-Sundby, Svendborg-Vindeby osv. Dette tyder på at broer ikke regnes med som offentlige anlæg.
Jeg kan sagtens følge din argumentation, Patchfinder :-) Problemet er imidlertid, at hvis vi ikke følger Danmarks Statistiks angivelse, vil der blive åbnet for en ladeport af fremtidige uenigheder på wikipedia om indbyggertal, derfor er det meget vigtigt at holde fast DS´ objektive definition af byområder og disses indbyggertal.--77.215.189.87 21. feb 2010, 21:07 (CET)
Efter at have researchet yderligere fandt jeg følgende dokument: Byopgørelsen 1. januar 2009, det er den kilde vi bør holde os til. Hvorfor jeg nu 100% anerkender at Bremdal bør fremgå som en selvstændig by på Wikipedia. --Patchfinder 21. feb 2010, 21:18 (CET)
Logikken er måske ikke så skidt igen: vægten skal lægges på skyldes, vil jeg tro. Lad os tænke os en by, der gennemskæres af en jernbane. Barrierevirkningen af denne jernbane er måske ikke voldsom til at begynde med, men hvis jernbanen udbygges, så der bliver mere end 200 m mellem byens to dele, kan det betragtes som urimeligt, at byen skal betragtes som to. --Palnatoke 30. apr 2010, 17:52 (CEST)