Diskussion:Det Elphenbeenske Societet

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Af nysgerrighed har jeg eftersøgt oplysninger om dette societet og kun fundet to artikler, nemlig Sigurd Jensen: "Det Elphenbeenske Societet" i Historiske meddelser om København 1961, s. 95-122 og Bent Bergsøe: "Det Elphenbeenske Societet. En studenterspøg fra ca. 1760" i Historiske meddelser om København 1970, s. 23-36.

Disse artikler sandsynliggør, at vores artikel sandsynligvis skal betragtes som en spøg eller i det mindste stærkt unøjagtig. Kort fortalt, så kendes societet kun fra et håndskrift fra ca. 1758-61 i Det Kongelig Bibliotek (i vores artikel nok det, der hentydes til med "en protokol fra midten af 1700-tallet"), som er forsynet med titlen Kort Underrretning For En Libhabere af dem, som ere indlemmede udi Det Elphenbeenske Societet. Det indeholder ca. 400 nummerede notater om københavnske kvinder, der kunne være mulige ægteskabsemner. Bergsøe argumenter for, at ophavsmanden er Christian Elovius Mangor, men når der i vores artikel står "Selskab oprettet af Christian Elovius Mangor i slutningen af 1740'erne" må det betragtes som det rene vås. Om ikke andet, så fordi, at Mangor var født i 1739 og selvsagt ikke som højst 10-årig har stiftet noget societet. Og det er altså pigerne, som skal forestille at være medlemmer ("indlemmet") af societet ifølge håndskriftet, hvorfor det bliver noget besynderligt, hvorfor det senere skulle være blevet mandlige historikere (Mangor var fx ikke historiker!), der er blevet medlemmer.

Alle øvrige oplysningerne i vores artikel har jeg ikke kunnet finde bekræftelse på. Jeg indstiller derfor artiklen til sletning, da jeg ærlig talt ikke synes det er umagen værd at lave den om til en artikel om håndskriftet. --Heelgrasper 16. nov 2006 kl. 18:30 (CET)