Diskussion:H.O. Lange (bibliotekar)

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Aarhus, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Aarhus-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Norge, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Norgerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Lange blev cand.phil i ægyptologi i 1882

Dette må være en misforståelse. På den tid betød cand.phil. at man efter 1 års studium havde taget filosofikum. I denne eksamen indgik næppe ægyptologi.

Sebastjan 25 apr. 2005 kl. 08:30 (CEST)

Det har du uden tvivl ret i. Det skyldes en fejlagtig sammenkobling fra min side af oplysninger i biografien, der linkes til nederst i artiklen. Jeg skal lige ud af døren en tur, men så snart jeg er tilbage ændrer jeg det lige.--Heelgrasper 25. apr 2005 kl. 15:49 (CEST)

Kierkegaards Samlede Værker

Jeg har en vag erindring om at 1. udgave blev redigeret med filologisk omhu (baseret på førstetrykkene samt bevarede manuskripter) men – kortsynet – trykt med fraktur. Da 2. udgave blev nødvendig, kom man ikke uden om antikvaen; altså måtte al teksten "sættes" påny, hvorved talrige fejl indkom. -- Sebastjan 13. okt. 2005 kl. 13:20 (CEST)

Det lyder sandsynligt. Ud fra et strengt videnskabeligt synspunkt er valget nok forståeligt, da det bl.a. har givet mulighed for at gengive teksten meget nær dens oprindelige udseende med latinske citater i antikva og evt. andre mærkværdigheder. Umiddelbart kan jeg ikke konstatere noget omkring "fejlprocenten" i 2. udgave, da jeg sidder med 5. udgave, men ud fra det gengivne forord fra 2. udgave skulle den i højere grad have fulgt manuskripterne frem for den trykte original. Og så takkes et par personer for Fuldstændiggørelse af Trykfeilslisten uden at jeg ved, om man skal tyde det i retning af mange fejl (jeg indser forøvrigt lige nu,da jeg ser at forordet er dateret april 1931, at 2. udgave reelt "kun" udkom i tidsrummet 1920-1931, hvorefter der i 1936 kom et registerbind - det må vi hellere få præciseret).

Forøvrigt er kampen mellem fraktur og antikva i dansk bogtryk jo en noget langtrukken affære. I dag observerede jeg tilfældigvis, at Svend Aakjær så sent som 1942 udgav Viborg Stifts Bibliotek : Jyllands ældste offentlige Bibliotek : 1817-1942 (en beskeden sag på 46 sider) trykt med fraktur. Omvendt har jeg set antikva anvendt så tidligt som 1864 hos C.F. Allen. Det må også have givet en noget besværlig læseundervisning i skolerne, når bogstaverne kunne være i både antikva og fraktur.--Heelgrasper 14. okt 2005 kl. 02:46 (CEST)

Tak for de uddybende oplysninger. Om antikvaens tidlige brug kan jeg henvise til en note i Kalliope om Oehlenschlägers Digte 1803 og til en faksimile sammesteds af begyndelsen af "Guldhornene" note; faksimile.

Det er ikke så forfærdelig længe siden at man i skolens danskundervisning inkluderede læsning af enkelte tekster i fraktur :-)

Sebastjan 14. okt. 2005 kl. 09:10 (CEST)

Et par sproglige mærkværdigheder i Lange-citatet, som nok bør have en bemærkning

I det citat, jeg har indsat fra et af Langes breve, forekommer der et par udtryk, som vist med fordel kunne forsynes med en lille forklaring. I det mindste er jeg ikke selv 100% sikker på den præcise mening:

1. Informationer: Ordet bruges her enten om "studiejob" eller "indtægter", så vidt jeg kan forstå. Da Lange senere refererer samtalen hos Fredericia, bruges udtrykket også: "[...] spurgte han mig i Samtalens Løb, om jeg havde nogle Informationer".
2. Bogjøder: Betydningen er tydeligvis noget i retning af det samme som boghøkere, der er lidt mere umiddelbart forståelig, men en mere præcis forklaring kunne nok være på sin plads.--Heelgrasper 16. okt 2005 kl. 14:16 (CEST)

At give Informationer betød at give privattimer (vel især til skoleelever som behøvede ekstrahjælp). Således Adam Homo: "Paa Puf han leve maa ved Hjælp af Tungen, / Mens han som hyret Lærer løber om / I alle Hovedstadens Regioner / Og giver timeviis Informationer". [1]. -- Sebastjan 16. okt. 2005 kl. 14:35 (CEST)