Diskussion:Jørgen Scheel (1718-1786)

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Landbrug Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Landbrug, et forsøg på at koordinere oprettelsen af landbrugsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Det Skovgaard han frasælger i 1754 må være det ved Nørager, hvor gården nedbrydes i 1760 og jorden sælges til Løvenholm i 1767. Jeg kan bare ikke finde en kilde til, hvornår Scheelerne købte den.
"Skovgård ligger nordvest for Nørager. Gården menes at være opført omkring 1500, som et trefløjet anlæg med voldgrav, bro og porttårn. Slægten lykke er i flere generationer at finde på Skovgård. Det vides, at stedet brændte i 1541. Det bliver genopført af den tredje Lykke på gården, Erik Lykke d.y., som havde været lensmand i Ribe og Århus, og ejede flere gårde i området. Erik Lykke bliver gift med Margrethe Falkesdatter Gøye i 1578, og det er deres våbenskjold, der er indmuret over døren til våbenhuset i Nørager kirke. Meget tyder på, at Erik Lykke har foretaget en del ombygninger i kirken, hvor han selv er begravet. Herefter overtager sønnen Falk Lykke gården, men han dør i 1650 uden efterkommere, og det bliver indirekte Skovgårds endeligt. Gården handles nu flere gange, først til Løvenholm, hvor den kommer i fæste. De følgende ejere bor tilsyneladende ikke fast på stedet, og det forfalder derfor langsomt. Kirkens skæbne i den forbindelse er uvis, men i slutningen af 1600-tallet er den med sikkerhed overgået til Rantzau-familien på Løvenholm. I 1760 blev Skovgård nedbrudt, det ejedes af Hans Mollerup, som solgte stedet videre til Hans Fønss på Løvenholm i 1767, der nok var mest interesseret i at få fat i jorden."--Batmacumba (diskussion) 4. jul 2019, 12:41 (CEST)