Diskussion:Jazz/Arkiv 1

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Inspiration til skrivning af flere artikler til genren


Det engelske forlæg
uredigeret
Links til de
engelske artikler
Til opbygning af de
danske artikler
Jazz
Stylistic origins: Blues • Folk • March • Ragtime
Cultural origins: Early 1910s New Orleans
Typical instruments:

Saxophone · Trumpet · Trombone · Clarinet · Flute · Piano · Guitar · Double bass · Tuba · Drums · Vocals  · Vibraphone

Mainstream popularity: 1920s–1960s
derivatives: Rock'n'roll, Rhythm and blues, ska, reggae, krautrock, drum and bass
Subgenres

Asian American jazz • Avant-garde jazz • Bebop • Big band • Chamber jazz • Continental jazz • Cool jazz • Free jazz • Gypsy jazz • Latin jazz • Mainstream jazz • Mini-jazz • Modal jazz • M-Base • Neo-bop • Orchestral jazz • Post-bop • Stride • Swing • Third stream • Traditional jazz • Traditional pop • Vocal jazz

Fusion genres

Acid jazz • Afrobeat • Bluegrass • Bossa nova • Calypso jazz • Crossover jazz • Dansband • Deep house • Free funk • Funk • Graf Jazz • Hard bop • Humppa • Jam band • Jazz blues • Jazz funk • Jazz fusion • Jazz rap • Jump blues • Kwela • Livetronica • Mambo • Manila Sound • Math rock • Mod revival • Modern Creative • No Wave • Novelty piano • Nu jazz • Nu soul • Post-metal • Progressive rock • Punk jazz • Reggae • Rhythm and blues • Shibuya-kei • Ska • Ska jazz • Smooth jazz • Soul jazz • Spank jazz • Swing revival • World fusion • Yé-yé

Regional scenes

Australia • Brazil • Cuba • France • Germany • India • Italy • Japan • Malawi • Netherlands • Poland • South Africa • Spain • United Kingdom

Local scenes

Cape Town • Kansas City • New Orleans • West Coast

Jazz musicians

Bassists • Clarinetists • Drummers • Guitarists • Organists • Pianists • Saxophonists • Trombonists • Trumpeters

Other topics

Jazz standard • Jazz royalty • Jazz (word) • Jazz clubs • Jazz drumming

Jazz
Stylistic origins: en:Blues • Folk • March • en:Ragtime
Cultural origins: Early 1910s New Orleans
Typical instruments:

en:Saxophone · en:Trumpet · en:Trombone · en:Clarinet · en:Flute · en:Piano · en:Guitar · en:Double bass · en:Tuba · Drums · Vocals  · en:Vibraphone

Mainstream popularity: 1920s–1960s
derivatives: en:Rock'n'roll, en:Rhythm and blues, en:ska, en:reggae, en:krautrock, en:drum and bass
Subgenres

en:Asian American jazz • en:Avant-garde jazz • en:Bebop • en:Big band • en:Chamber jazz • Continental jazz • en:Cool jazz • en:Free jazz • en:Gypsy jazz • Latin jazz • en:Mainstream jazz • en:Mini-jazz • en:Modal jazz • en:M-Base • Neo-bop • en:Orchestral jazz • en:Post-bop • Stride • Swing • en:Third stream • Traditional jazz • Traditional pop • en:Vocal jazz

Fusion genres

en:Acid jazz • en:Afrobeat • Bluegrass • en:Bossa nova • en:Calypso jazz • en:Crossover jazz • en:Dansband • en:Deep house • en:Free funk • en:Funk • en:Graf Jazz • en:Hard bop • en:Humppa • en:Jam band • en:Jazz blues • Jazz funk • en:Jazz fusion • en:Jazz rap • en:Jump blues • en:Kwela • en:Livetronica • Mambo • en:Manila Sound • en:Math rock • en:Mod revival • en:Modern Creative • en:No Wave • en:Novelty piano • en:Nu jazz • Nu soul • en:Post-metal • en:Progressive rock • en:Punk jazz • en:Reggae • en:Rhythm and blues • en:Shibuya-kei • en:Ska • en:Ska jazz • en:Smooth jazz • en:Soul jazz • en:Spank jazz • en:Swing revival • World fusion • en:Yé-yé

Regional scenes

Australia • Brazil • Cuba • France • Germany • India • Italy • Japan • Malawi • Netherlands • Poland • South Africa • Spain • United Kingdom

Local scenes

Cape Town • Kansas City • New Orleans • West Coast

Jazz musicians

Bassists • Clarinetists • Drummers • Guitarists • Organists • Pianists • Saxophonists • Trombonists • Trumpeters

Other topics

en:Jazz standard • en:Jazz royalty • en:Jazz (word) • Jazz clubs • en:Jazz drumming

Jazz
Stilistisk oprindelse: Blues • Folk • Amerikansk marchmusik • (March (musik)) • Ragtime
Kulturel oprindelse: Tidlig 1910-ere
New Orleans
Typiske instrumenter:

Saxofon · Trompet · Trombone · Klarinet · Fløjte · Piano · Guitar · Kontrabas · Tuba · Trommer · Sang · Vibrafon

Popularitet: 1920'erne–1960'erne
Afledte
former:

Rock'n'roll · Rhythm and blues · ska · reggae · krautrock · drum and bass

Undergenrer

Asian American jazz • Avant-garde jazz • Bebop • Big band • Chamber jazz • Continental jazz • Cool jazz • Free jazz • Gypsy jazz • Latin jazz • Mainstream jazz • Mini-jazz • Modal jazz • M-Base • Neo-bop • Orchestral jazz • Post-bop • Stride • Swing • Third stream • Traditional jazz • Traditional pop • Vocal jazz

Fusionsgenrer

Acid jazz • Afrobeat • Bluegrass • Bossa nova • Calypso jazz • Crossover jazz • Dansband • Deep house • Free funk • Funk • Graf Jazz • Hard bop • Humppa • Jam band • Jazz blues • Jazz funk • Jazz fusion • Jazz rap • Jump blues • Kwela • Livetronica • Mambo • Manila Sound • Math rock • Mod revival • Modern Creative • No Wave • Novelty piano • Nu jazz • Nu soul • Post-metal • Progressive rock • Punk jazz • Reggae • Rhythm and blues • Shibuya-kei • Ska • Ska jazz • Smooth jazz • Soul jazz • Spank jazz • Swing revival • World fusion • Yé-yé

Regionale scener

Australia • Brazil • Cuba • France • Germany • India • Italy • Japan • Malawi • Netherlands • Poland • South Africa • Spain • United Kingdom

Lokale scener

Cape Town • Kansas City • New Orleans • West Coast

Jazzmusikere

Bassists • Clarinetists • Drummers • Guitarists • Organists • Pianists • Saxophonists • Trombonists • Trumpeters

Andre emner

Jazz standard • Jazz royalty • Jazz (word) • Jazz clubs • Jazz drumming


-- Mvh PHansen 8. sep 2009, 18:08 (CEST)

Artiklen omskrevet juni 2013.[rediger kildetekst]

Har tilladt mig at omskrive artiklen om jazz i væsentligt omfang, da emnet er et hyppigt søgt overbegreb og med efterhånden mere en 2.000 henvisninger hertil, hvilket derfor synes at kræve en noget mere fyldestgørende behandling. /J.Dalmer
(Skrev Dalmer (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (5. jul 2013, 02:35)

Replik af Dalmer til Tjalland[rediger kildetekst]

Kære Tjalland.

Som forfatter til leksikon-artiklen vedrørende emneordet "Jazz" har jeg netop (pr. 16/1-13) modtaget en melding om endnu et bidrag til forbedring af min artikel på Wikipedia, denne gang fra bruger "Tjalland". I modsætning til tidligere ændringsforslag fra anden side, som har været overordentlig hjælpsomt, og som derfor er blevet indarbejdet i teksten, forholder det sig dog her mildt sagt anderledes med dit bidrag.

Du lægger ud med mere end et hundrede rettelser (!) samt bortcensureringer af både hele og halve afsnit i min artikel, foruden fjernelse af mindst 2 forklarende fodnoter, samt indføjelse af et bannerlignende og typografisk set højst destruktivt og stærkt forvirrende tekstindslag umiddelbart før mit afsnit om "Moderne jazz". Langt de fleste af disse rettelser går på ændringer i min sproglige stil og har bortset fra et par enkelte tilfælde intet som helst at gøre med reelle bidrag til en forbedring af artiklens faktuelle indhold.

Et sådant hærværkslignende overgreb på min tekst kan jeg selvsagt ikke acceptere!

Du er velkommen til at udtrykke dig gennem din personlige måde at udtrykke dig på, hvilket jeg meget gerne vil respektere. Men du må tilsvarende også respektere min måde at udtrykke mig på, så længe det ikke lægger unødige hindringer i vejen for såvel korrektheden som læsbarheden af teksten. (Smagsdommere har vi bestemt ikke brug for her. Mange veje fører som bekendt til Rom).

Angående læsbarheden har jeg eksempelvis tilstræbt at adskille visse sammensatte ord med bindestreg. Det skyldes en helt klar forståelsesfremmende strategi fra min side. Du har anderledes ønsket at fjerne bindestregen i de fleste tilfælde, men har på usystematisk vis undladt det i andre tilfælde (fx "cool-jazz" o.lign.). Når jeg har foretrukket at dele lange og sammensatte ord op med en bindestreg, skyldes det, at jeg som gammel skolelærer med speciale i dansk (og musik), ved, at henved 20% af befolkningen reelt er dårlige læsere med dels lav læsehastighed, dels problemer med at læse lange ord på mere end seks bogstaver. Læsbarheden af en tekst udregnes via et såkaldt LIX-tal, som er sammensat af både sætningslængden og ordlængden. Jo kortere, der er mellem punktum'erne og jo kortere ordlængden er, desto lavere LIX-tal og dermed desto bedre tal for tekstens læsbarhed. Med mine bindestreger (der åbenbart anses for en uting af dig) har jeg således søgt at øge læsbarheden ned til LIX=45 af hensyn til tekstlæsningen for de svage læsere. Men når du fjerner mine bindestreger i alle de lange sammensatte ord, svækker du læsbarheden, hvilket resulterer i et LIX-tal på mere end 52.

Et andet gennemgående angrebspunkt er årstal-angivelserne. Dels er der her tale om en yderst pedantisk korrektion af mine årstal-angivelser. Dels er flere af korrektionerne åbenlyst forkerte. For at tage det sidste først, er det notorisk forkert at påstå, at swing-musikken kan afgrænses til perioden 1935 til 1945. - Hvorledes vil du da indpasse så betydningsfulde Big-Band arrangører som Neil Hefti, Sammy Nestico, Earnie Wilkins og Quincy Jones, m.fl., der alle virkede i 1950'erne, og for fx Sammy Nestico's vedkommende endda helt op i 1980'erne? - Derudover synes det at grænse til det tvangsneurotiske at rette min angivelse af bee-bop periodens varighed til "ca. 1945-1960" med "ca. 1944-1960"? - Ærlig talt! Når både jeg og du begge blødgører perioden med et "ca.", forekommer det unægtelig helt ekstremt pedantisk at foretage en rettelse her af hensyn til blot et enkelt års forskel i perioden - ovenikøbet en forskel, jeg slet ikke er enig i! - Og således snævert er det næsten hele vejen igennem med disse mange årstalsrettelser.

Og hvad er egentlig meningen med at rette udtrykket "næsten altid" til dit foretrukne "praktisk taget"? Hvad er her forskellen? - Og hvorfor rettes ordet jazz'en til jazzen?

"Jazz" anses jo grammatikalsk for at være et egennavn. Det hedder derfor ganske korrekt, fx "jazz'ens" guldalderperiode, og ikke ifølge din opfattelse, "jazzens" guldalderperiode. Du udviser her en ejendommelig mangel på gennemført sproglig systematik, idet stavningen af det tilsvarende ord "rock'en" i bestemthedsform, mærkværdigvis ikke tilsvarende er rettet til "rocken" i min tekst.

Ydermere er det ifølge Dansk Retskrivningsordbog foreskrevet, at sidste led i en opremsning altid indledes med et "og" for at markere, at nu er opremsningen til ende. Hvad i alverden er da meningen med at fjerne dette afsluttende bindeord i en sætning? Er det dig, eller Dansk Sprognævn, der er den egentlige rettesnor her for korrekt dansk?

Og hvad er i grunden forskellen på dit ord "fusionsjazz" til forskel fra min formulering, "jazz-fusion"? - Sidstnævnte er ganske vist en afledt anglikansk udgave af dette begreb, men immervæk det langt mest brugte som fast inkorporeret låneord i det danske sprog. Dine overflødige rettelser bidrager jo med sådanne petitesser overhovedet ikke her til nogen som helst forbedring af artiklen.

Og går vi videre til det mere faktuelle indhold i din sønderlemmende kritik af min sproglige fremstilling, bør følgende fremhæves:

Der er bestemt ikke tale om nogen "stærk" påvirkning fra Caribien med hensyn til jazzmusikkens oprindelse. Eneste veldokumenterede spor heraf er mig bekendt W.C.Handy's komposition, "St. Louis Blues" med et sjældent set indsat B-stykke i G-moll i såkaldt "tangani-rytme" (jfr. datidens noget uortodokse stilbetegnelse).

Det er bestemt heller ikke forkert, når jeg oplyser, at basunisten i Louis Armstrong's All Stars, Jack Teagarden, er af indiansk oprindelse - og ikke blot af "delvis indianske aner", som det er søgt tilrettet af dig. Det jo ren ordkløveri uden nogen som helst betydning for en saglig fremstilling af jazzmusikkens forskellige udøvende kunstnere. Slår man op på både engelske og tyske musikhjemmesider (fx Süddeutsche Zeitung Magazin), fremgår det specifikt, at Jack Teagarden "stammte aus einer Indianderfamilie in Texas"! - Hvis dette punkt er så vigtigt for dig at anfægte, vil jeg meget gerne belæres, forudsat behørig dokumentation her kan lægges til grund.

Louis Armstrongs fødselsår er som bekendt omstridt. Selv opgiver han det til at være 1900, mens en præst i omegnen af New Orleans påstår at ligge inde med et dokument, der siger 1901. Jeg skal i modsætning til dig ikke gøre mig klog på det rigtige årstal og har derfor i min tekst sat fødselsdagen til "omkring århundredeskiftet". Du har anderledes ment dig berettiget at tage parti for præsten og retter min helt bevidste mere rummelige formulering til eksakt 1901! - Nuvel, ingen ved jo med sikkerhed, hvem der har ret. Så hvorfor denne demonstrative rettelse på et notorisk tvetydigt grundlag?

Såfremt du ikke omgående kan fremkomme med fyldestgørende og overbevisende begrundelser for de mere end et hundrede indgreb og omforandringer i brødteksten, forbeholder jeg mig efterfølgende at slette dem alle.

Til sidst (for jeg kunne fortsætte længe endnu på samme måde) vil jeg lige gøre opmærksom på, at et gammelt NewOrleans orkester, som Buddy Bolden's Jazzband, virkede allerede i 1890'erne. Hvorfor så rette min tidsangivelse for NewOrleans-jazz'ens begyndelse til efter år 1900?


Min kære Tjalland. - Jeg begynder efterhånden at få mistanke om, at du reelt ikke ved særlig meget om jazz'ens historie, når det kommer til stykket. Hvad er i grunden din egen faglige baggrund for i den grad at mene dig berettiget til at kunne sønderlemme min leksikon-artikel om jazz her på Wikipedia med over 100 rettelser på én gang? - Idet jeg imødeser dit svar herpå, skal jeg gerne selv forlods kvittere og oplyse dig om mit CV i den anledning.

Jeg selv startede som 17-årig i 1962 som kapelmester for et traditionelt dixieland-jazzband i Jylland. I perioden 1980-1993 sad jeg som 1.basunist i Viborg Big-Band. Derefter i Earnie Wilkins' Big-Band i København. Sideløbende spillede jeg ind imellem el-bas i et rockorkester. I 1963 etablerede jeg endvidere sammen med gode venners hjælp en særdeles velbesøgt jazzklub i det midtjyske, som jeg og mine efterfølgere drev frem til 1975, hvorefter klubben desværre måtte lukke pga. etablissementes bortsalg (ikke pga. ungdommens svigtende søgning, som du antyder i dine rettelser til min tekst her på Wikipedia).

Med hensyn til dine mange pedantiske rettelser af min sproglige stil, der åbenbart byder dig stærkt imod, skal jeg gøre opmærksom på, at jeg oprindelig er uddannet skolelærer med dansk og musik som linjefag og i begge tilfælde med absolutte topkarakterer i afgangseksamen. (Senere cand.psych. ved Københavns Universitet). Så helt ringe kan det næppe stå til, hvad min skriftlige kompetence angår. I slutningen af 1960'erne var jeg en overgang endvidere indskrevet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København (solistklassen på trombone m/ klaverspil) - dog uden at færdiggøre uddannelsen af helt specifikke personlige årsager.

Jeg har alene påtaget mig i min sparsomme fritid som praktiserende klinisk psykolog at skrive denne leksikon-artikel om jazz, fordi den foregående artikel herom var fyldt med usædvanlig mange faktuelle fejl, som var så graverende, at jeg i første omgang umiddelbart troede, der var tale om en joke. Og den omstændighed havde jeg sørme' svært ved at sidde overhørig.

Hvor var du henne da, Tjalland? - Med din dygtighed kunne du jo selv i sin tid have skrevet en alternativ artikel i stedet for nu at omskrive store dele af mit bidrag!´

Nuvel. Hører jeg som sagt ikke fra dig med en i alle henseender fyldestgørende forklaring på dine mange for mig uforståelige rettelser, vil de alle umiddelbart blive søgt slettet af mig. Og så må vi se, hvad Wikipedia's "redaktion" måtte have for en mening herom i den anledning.

Mvh, /J. Dalmer

PS - Jeg har netop bemærket, at Wikipedia's "redaktion" (herunder) i december 2013 har fundet, at min leksikon-artikel om jazz bør nomineres og indstillet til nærmere evaluering som "Lovende artikel" med henblik på mulig præmiering som "God artikel". Sådanne artikler er der ikke mange af på Wikipedia. Ifølge Wikipedia's egne oplysninger i alt kun ca. 130 ud af små 200.000 artikler! - Andre kompetente folk har altså ment, at min artikel trods alt holdt vand så nogenlunde, som den var - i modsætning til dig, Tjalland! Det betyder dog ikke, at dine voldsomme angreb på min artikel har været aldeles nytteløse. Efterfølgende agter jeg således at indføje et par af dine utallige indvendinger i brødteksten, som jeg ikke desto mindre retfærdigvis har fundet at kunne bidrage til en forbedring af artiklen - (og mange tak for det).
(Skrev Dalmer (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (17. jan 2014, 09:03‎)