Diskussion:Kamptegnet

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Militær Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.


Der mangler kilder, anføres det fornuftigt. Ja, og som historisk interesseret er jeg helt enig. Det gælder iøvrigt, og nu bliver det værre, for en del af de artikler jeg har oprettet og skrevet. Fx. Olga Eggers, IRA, Sven Salicath, Cay Lembcke, Om Jøderne og Deres Løgne m.fl. Et af de værste eksempler er netop artiklen om Cay Lembcke - den er baseret på hvad jeg selv har samlet op gennem tiden (værst muligt grundlag) og hvad jeg har kunnet finde af fragmentariske omtaler. Markant og i sig selv en artikel værd, at så væsentlige personer i dansk 20' årh. historie kan blive skrevet helt ud af historien. Dels pga. at de selvfølgelig ikke har mange proselytter der er i stant til selv at skrive og dels fordi dem der kender til dem, fx i Cay Lembckes tilfælde indenfor spejderbevægelsen, meget gerne ser at man glemmer at han har eksisteret. Som at opdage at der er en flodhest i stamtræet. De fleste af de artikler jeg har oprettet er sådanne sære huller. Til gengæld tør jeg ikke rigtigt skrive om de emner jeg burde vide noget om - fx dansk folkeoplysning og skoleudvikling fra 1980'erne og frem samt irsk historie og den irske republikanske bevægelse. Det kan man selvfølgelig more sig over - og her er jeg ikke gået videre end til efter et års overvejelser at slette det meste af indholdet i den artikel der var om IRA, da det i det mindste blev mere korrekt af ikke at stå der:-)

Jeg leder fortsat efter kilder til Cay Lembcke, Olga Eggers (de er ikke helt så svære da hun som kvindesagsforkæmper trods alt er blevet biograferet), og jeg håber da også ved at have oprettet artiklerne og ved at have skrevet dem indenfor hvad jeg er nogenlunde sikker på holder vand, kan få andre til at fortsætte samt måske tilmed få nogle kilder på! --CarstenLevin 19. aug 2008, 16:50 (CEST)

Har tilpasset formatet lidt, så artiklen fremstår lidt pænere i wiki-sammenhæng. Der mangler kilder til en række alvorlige oplysninger. Disse oplysninger ville i enhver anden artikel være blevet slettet, hvis der ikke kunne fremskaffes en kilde til udsagnene.
Googlede mig lidt frem til P.M. Daell og hans jødiske ansatte. De resterende oplysninger mangler fortsat kilder, hvilket jeg betragter som en meget alvorlig sag. Hvis der ikke kan findes kilder til udsagnene, så bør de enten udelades helt eller omskrives til noget, der vitterligt kan dokumenteres. --|EPO| 19. aug 2008, 17:23 (CEST)
Omkring kilder til Cay Lembcke: Den førende grundbog må være Dansk nazisme - 1930-45 - og derefter af John T. Lauridsen (Gyldendal, 2002, ISBN 87-00-2005484). John T. Lauridsen, er vel nok den mest fremtrædende danske historiker når det kommer til dansk nazisme og fascisme. Denne bog giver også gode gennemgange af Kamptegnet og Olga Eggers. Desuden tror jeg at bogen Fra spejderchef til nazifører. En beretning om ritmester Cay Lembcke, 1995 af Jan Majfred muligvis er anbefalelsesværdig. Jeg har ikke selv læst den, og det har været umuligt at opspore den, den optræder hverken på kb.dk eller bibliotek.dk, men John T. Lauridsen henviser til den i artiklen om Curt Carlis Hansen i bogen Over stregen - under besættelsen, Gyldendal, 2007 ISBN 978-87-02-05199-5. Denne bog er i øvrig også uhyre anbefalelsesværdig, den giver en lang række portrætter af personer som efter besættelsen blev anklaget for kollaberation. Her findes blandt andet en fyldig gennemgang af Olga Eggers holdninger og handlinger før og under besættelsen, desuden også af Aage H. Andersen, grundlæggeren af Kamptegnet. I det hele taget er historikeren ved at komme efter den store mangel på forskning omkring dansk nazisme, selv om der stadig mangler bøger om mange af de mest fremtrædende HIPO-grupper.--Saddhiyama 19. aug 2008, 18:06 (CEST)

Forresten.. Vi skal have rettet Harald Nielsens henvisning. Hvilken titel kan vi give hans parantes? --|EPO| 19. aug 2008, 20:36 (CEST)

kamptegnet[rediger kildetekst]

Det overrasker, at ingen henviser til artikler i Kamptegnet om andre nazister. Schimmelmann på Lindenborg bliver beskyldt for at være jøde (han er lille!) og Knuth bliver ikke skånet heller. CASE (Skrev 77.215.89.49 (diskussion • bidrag) 10. okt 2009, 07:44. Husk at signere dine indlæg.)