Diskussion:Kemiske forbindelser (liste)

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Efter mine begreber eksisterer udtrykket "Liste af" slet ikke på korrekt dansk.

Siden bør derfor enten hedde "Liste over kemiske forbindelser" eller (i dette tilfælde) bare "Kemiske forbindelser" eller - fordi en side om 'definition på' kemiske forbindelser nok bør skrives - "Kemiske forbindelser (liste)"

Villum Sejersen 9. nov 2003 kl.23:00 (CET)

Hermed flyttet til "Kemiske forbindelser (liste)" :) Christian S 10. nov 2003 kl.05:26 (CET)


Liste af var atter et eksempel på forhastet oversættelse (List of). /Sebastjan 10. nov 2003 kl.09:00 (CET)


Kommentar til Peos reorganisering:

I kemiske værker ser man normalt bort fra tal-præfix og ortho-/meta-/para-præfix (o-/m-/p-) i stofnavne, når man laver index. Dvs. 2-propanon sættes under P og o-xylen under X. Dette gøres for at undgå "dobbeltindex" i form af et index for stoffer, der begynder med tal, og et index for stoffer, der ikke gør. Det mener jeg er en god måde at gøre det på, men vi skulle jo gerne blive nogenlunde enige.

Ellers ser reorganiseringen rigtig fornuftig ud, det er en bedre måde at angive synonymerne på.

--Christian S 8. maj 2004 kl. 22:39 (CEST)


Jeg sidder og rumsterer lidt med en database der bl.a. skal kunne levere systematiske oversigter (som denne) samt artikler om kemiske forbindelser med en nogenlunde standardiseret måde at præsentere oplysningerne på. Hvis det som Christian beskriver er "standard", kan jeg snildt rette det hele ind efter det.
Til gengæld vil jeg mene, at denne liste er nemmere at slå op i for folk som ikke kender til den konvention. Må jeg foreslå at vi gør som i tilfældet 2-propanon/propanon, som figurerer både under "2" og under "P".

Peo 8. maj 2004 kl. 23:39 (CEST)


Jeg er enig med Christians definition af standard. Man kunne evt. lave en kort indledning, der forklarer de principper indekseringen er sket efter.

--Ulla 9. maj 2004 kl. 00:49 (CEST)


En af grundreglerne i kemisk navngivning er, at navnene skal være entydige. For propanon er der kun én måde, strukturen kan se ud på, og "grundnavnet" propanon er derfor entydigt, så propanon/2-propanon ender både under "2" og "P". Grundnavnet "butanol" er derimod ikke entydigt, det kan være både 1-butanol, 2-butanol, iso-butanol og tert-butanol. Butanolerne ville derfor efter Peos metode ende under "1", "2", "I" og "T", men ikke under "B", da "butanol" er et "ugyldigt" stofnavn, eftersom det er flertydigt. Man kan selvfølgelig vælge også at pladsere dem under "B", men jeg frygter, at en sådan dobbeltindeksering med tiden kan gøre siden uoverskuelig, efterhånden som den vokser.

Indekseringsmetoden skal naturligvis forklares i indledningen, og med en simpel og præcis forklaring tror jeg ikke der er nogen, der vil have problemer med at bruge siden.

(Lad mig i parantes bemærke, at selvom den ovenstående indekseringsmetode er standard indenfor kemien kan standarden sagtens være anderledes indenfor andre faggrene.)

--Christian S 9. maj 2004 kl. 13:44 (CEST)


Jeg synes ikke at dobbeltindekseringen er så "slem" - der er i forvejen over tyve millioner kemiske forbindelse at skrive om, så den dag listen bliver for stor til at være på én side, fordeler vi den bare på en underside for hvert forbogstav.
En klar fordel ved at "sortere hårdt" på navnet, er at man som ikke-kemi-kyndig kan tage et stofnavn for givet, og slå det op i nærværende liste, uanset om det er det officielle IUPAC-navn eller et slangudtryk man står med.

For at tage Christians sorteringsprincipper i ed, foreslår jeg at eksemplerne med butanol ryger ind i listen med følgende ekstra navne: "Butanol, 1-", "Butanol, 2-", "Butanol, iso-" og "Butanol, tert-". På den måde samles alle butanolerne i en klynge under "B".

Peo 9. maj 2004 kl. 14:39 (CEST)


Den mulighed kan måske bruges - vi kan jo lade det komme an på en prøve, og se hvordan det udvikler sig, og om det giver problemer med mere avancerede stofnavne. Skal et navn som f.eks. N-methyl-N-formylacetaldehydhydrazon (alias gyromitrin) under "M", "F" eller begge dele? Eller under stammen som "acetaldehydhydrazon, N-methyl-N-formyl-" eller den basale grundstamme som "hydrazon, N-methyl-N-formylacetaldehyd-"? (personligt ville jeg foretrække de to sidste, men det er måske faglig farvning når "methyl-N-formylacetaldehydhydrazon, N-" skær mig i øjnene.) Kemisk navngivning er lidt af en jungle, og indekseringsmulighederne er mange...

--Christian S 9. maj 2004 kl. 15:48 (CEST)