Diskussion:Kridt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

"Kalkflagellater drysser stadig kokkolitter af sig, men disse indgår blot i kalksten domineret af makrofossiler" - betyder det, at aktualitetsprincippet ikke gælder og der ikke kan dannes kridt i dag?--Lcl 12. sep 2007, 20:21 (CEST)

Sensu stricto er kridt hærdet slam, primært bestående af en akkumulation af pelagiske mikroorganismers kalkholdige kropsdele, såsom kokkolitter og foraminiferhuse. Kridt er homogent, blødt og er 90-99% kalcit. Kalkflagellaterne der producerer kokkolitterne hedder også coccolithophorider og tilhører protistrækken/-divisionen Haptophyta. Haptofytter er spillevende og nogle af dem producerer kokkolitter. Det er man glad for, fordi the present is the key to the past. Diskussionen om hvad algerne bruger kokkolitterne til kan så afgøres ved forsøg med levende alger.
Pelagiske karbonater aflejres på kontinentalskrænter (outer continental shelves), højtliggende oceanbunde (ocean floor), midoceaniske højderygge (mid-ocean ridges) og submarine enkeltbjerge (seamounts). Det kalkholdige slam (calcareous ooze) består idag af kokkolitter, foraminiferer og vingesnegle (pteropods). Det konkurrerer med det silikatholdige slam, der består af radiodyr (radiolarians) og diatomeer. Derudover er der luftbårent vulkansk aske, terrigent materiale fra isbjerge (Iceberg Rafted Detritus) og turbidit-aflejringer. Det multinationale Ocean Drilling Program klassificerer 'pelagisk biogent kalkholdigt sediment' som >30% kalkslam, <30% silikatslam og <30% silt og ler. Med et succeskriterium på nogle og tredive procent kalkslam er der langt til kridts 90-99% kalkslam.
Det der hæmmer vores kalkslam i dybden er CCD (Calcium Compensation Depth) og ACD (Aragonite Compensation Depth), hvor CaCO3 ikke akkumuleres, da det opløses. Det skyldes faldende temperatur, øget tryk og CO2-indhold. Der er mange kalkflagellater i den fotiske zone, måske op til 50.000 til 500.000 per liter, men deres kokkolitter er yderst små (6 μm). Derfor er kokkolitter lang tid om at nå bunden og de er nemme at opløse. Hvis kalkflagellaterne ædes af f.eks. vandlopper (copepods), samles kokkolitterne i klumper der hurtigere når bunden og er lettere beskyttet mod opløsning. Ved upwelling-områder i subarktiske og subantarktiske områder stiger kalkflagellatproduktionen eksplosivt, men det gør diatoméproduktionen også. Resultatet er at bundsedimenterne består af mindre end 1% kokkolitter.
Hvorfor bliver der ikke aflejret kridt idag?
I sidste halvdel af Kridttiden og i Danien var der en intens vulkansk aktivitet ved spredningszonerne (32x106 km3/Ma mod 18x106 km3/Ma i dag). Det resulterede i et højt eustatisk havniveau (op til 250 m), højere overfladetemperaturer (4°-7°C) og en større produktion af organisk stof. Kontinentalhavene bredte sig og forhindrede terrigent materiale i at forurene havvandet. CO2-indholdet i atmosfæren var formentlig op til fire gange højere end i dag. Det kom fra udgasning fra de varmere oceaner og fra vulkanisme. Det rene, varme, næringsrige, mindre sure havvand skabte en opblomstring af kalkflagellater. I løbet af Paleocæn forårsagede den Alpine orogenese en forøget mængde terrigent materiale, der favoriserede diatoméerne. Samtidigt formindskede den vulkanske aktivitet ved spredningszonerne. Roger Larson (1991) foreslog at det skyldtes en super-kappediapir (super-hotspot) fra kerne-kappe grænselaget, der var aktiv fra 100-60 Ma.
Åbningen af Nordatlanten i Eocæn samt lukningen af Thetys ændrede de globale havstrømme fra øst-vest til nord-syd. Antarktis' nuværende placering har også ændret havstrømmene. Hvis forholdene ændrer sig, kan kridtbjergarter atter produceres, IMHO! Necessary Evil 13. sep 2007, 01:18 (CEST)