Diskussion:Kristne trosretninger

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

den russisk ortodokse kirke - kaldet de højkirkelige (highchurch)

Emnet er vanskeligt - måske kontroversielt. Men jeg ville gerne vide hvem som kalder den russisk-ortodokse kirke "højkirkelig". (Er den mere højkirkelig end den græsk-ortodokse eller romersk-katolske?)

Sebastjan 12 juni 2004 kl/ 09:40 (CEST)


Hej Sebastjan

Der findes (sikkert mindst) 2 russiske ortodokse kirkeretninger:

Kig f.eks. her:


  • Russian Orthodox Church in Australia - Church News Citat: "...Metropolitan Pitirim was awarded high church and state decorations for his work. Among them the church Orders of St. Vladimir Equal-to-the-Apostles, St. Sergius of Radonezh, the Holy Prince Daniel of Moscow, the state Order of Friendship of Nations and the Champion of Peace golden medal..."

Her er definitionen af Højkirkelig/lavkirkelig (slå Javascript fra i browseren, ellers havner du på hovedsiden):

[Højkirkelig] Betegnelse for den form for kirkelighed, der betoner kirkens institutionelle myndighed, præsteembedet, liturgien og de kirkelige traditioner ... [lavkirkelig] Her satser man alene på den personlige inderlighed, og søger Gud i bibelens ord alene. ..."

mvh/Glenn


Kære Glenn, -

Metropolitan Pitirim was awarded high church and state decorations for his work

Det betyder at han modtog høje æresbevisninger, både kirkelige og verdslige. Der står ingenting om højkirkelighed.

Jeg har godt nok en idé om hvad høj-, lav- og bredkirkelighed er. Men det gælder om at forklare det for læserne - intet let job.

Sebastjan 12 juni 2004 kl. 10:40 (CEST)


Hej Sebastjan

Der har du vistnok en pointe ;-)

Prøver igen - det er ikke umiddelbart entydigt:

  • orthodoxengland.btinternet.co.uk: The Russian Church and Its Divisions - High, Broad or Low? Citat: "...These parishes tended to express a mixture of the Statist 'High Church' attitudes found in Russia, sometimes together with the strong, liberalising 'Broad Church' attitudes found in France and North America, and also in Russia itself, as we shall see below...Today there are, apparently, nine different and separate groups of catacomb Orthodox in Russia in all. We may call the fundamentalising tendencies of the simple and sincere in Russia those of the 'Low Church'..."

mvh Glenn 12. jun 2004 kl. 11:11 (CEST)


Så vidt jeg ved har betegnelserne high, low og broad church deres oprindelse i den anglikanske kirke som er bekendt for sin "rummelighed". Groft sagt kan man sige at high church nærmer sig til romerkirken, low church til frikirkelighed, og broad church til rationalisme.

Man kan anvende denne betragtning også på andre kirker. I den danske folkekirke mangler næsten helt højkirkeligheden. I den svenske kirke mangler derimod lavkirkeligheden, idet folk med sådan indstilling forlængst har dannet store frikirker.

Forholdene i den russiske kirke er interessante, men de forekommer mig (fra dansk synspunkt) at være af sekundær interesse så længe de andre kirker ikke er behandlet i artiklen.

Et andet punkt: der er kirker som alene baserer sig på Bibelen og derfor ikke anerkender Treenighedslæren (eller barnedåben). Pinsevennerne er et eksempel.

Sebastjan 12 juni 2004 kl. 11:30 (CEST)


Jeg er medlem af Pinsekirken i København, og vi anerkender bestemt Treninghedslæren. Gud er stor, men ham kommer vi kun til gennem Jesus - så han er vores bedste ven - og intet kan lade sig gøre uden helligåndens virke. Jeg vil mene, at tungetale er helligåndens værk.

Med hensyn til barnedåben er det rigtigt, at den ikke praktiseres, da der i Bibelen står, "at han velsigned de små". Derfor bliver børn velsignet ved en gudstjeneste, og når børn bliver klar over, hvad de siger ja til, så bliver de døbt ved fuld neddykkelse under en gudstjeneste.

Dette er tegnet på, at man begraver alle sine synder og begynder et nyt liv, hvor man har taget Jesus til sit hjerte og forsøger at efterleve det kristne budskab. Det samme sker for voksne, som senere i deres liv finder deres åndelige hjem i Pinsekirken.

En oplevelse jeg for øvrigt varmt kan anbefale. Mange finder vej gennem et Alpha-kursus, som for øvrigt afholdes mere end 250 steder i Danmark. En gang i september bliver hele Danmark inviteret til et måltid mad i kirken for at høre om Alpha-kurset.

Med venlig hilsen - Per Falkjær Jensen - 12. juni 2004 kl. 21:40


den karismatiske fløj herunder apostoler, baptisker og pinsefolk - lavkirkelige

Menes der ikke baptister?? --Jørgen 21. maj 2005 kl. 19:00 (CEST)

Det er ikke en særlig encyklopædisk indledning. Og jeg tror ikke en Wikipedia skal forsøge at definere hvad der er kristendomn og hvad der ikke er. I stedet bør den forklare hvordan andre definerer det, og ud fra hvilker kriterier de gør det. --Per Abrahamsen 27. okt 2005 kl. 13:29 (CEST)


Jeg har netop forsøgt at rydde lidt op i denne artikel, gjort listen mere udførlig, tilføjet en kort forklaring af høj- og lavkirkelighed samt lavet mindre rettelser. QA-anmærkningen skal dog stadig gælde.--Nikolaj 16. jan 2006 kl. 23:29 (CET)


Jeg er ikke begejstret for denne artikel. Før de sidste par redigeringer ville jeg egentlig have foreslået, at man bare gjorde den til et redirect til kristendom og inkorporerede indholdet dér - nu er jeg lidt i tvivl. Der er flere kritikpunkter, f.eks. er Tidlige kætterier voldsomt POV – det er ikke Wikipedias opgave at afgøre, hvad der er sand kristendom – og det er ligeledes ganske uskønt, at man er nødt til at anføre de unerede kirker flere steder. Vi kunne imidlertid godt bruge en art kladogram over de kristne trosretninger og deres historiske relationer. Jeg lavede for en del år siden en skitse, som en ven p.t. har lagt op på http://neft.dk/religion.htm (under Kirkens udviklingshistorie) - er der nogen måde, hvorpå man kan indkorporere en sådan oversigt (som selvfølgelig vil skulle udbygges betydeligt) på Wiki? --Pinnerup 23. jan 2006 kl. 02:04 (CET)

Skitsen minder lidt om Billede:Kristendom historisk.jpg, ikke? Billedet bruges i øjeblikket i artiklen om kristendom, men kunne nok også med fordel bruges her. --Heelgrasper 23. jan 2006 kl. 14:03 (CET)

Når man læser artiklen, kunne man få det indtryk at nogle kirker er mere kristne end andre. Jeg referer til fodnoten "regnes ikke altid som kristne". Det er da vidst en meget plat simplificering af et komplekst emne. Hvilke grupper regner ikke de markerede trosretninger som kristne, og efter hvilke kriterier? Kan man overhovedet opstille objektive kriterier, der kan udelukke et trosamfund med en kristen selvforståelse fra at være kristen? Jeg kunne f.eks. skrive at de katolske og ortodokse retninger ikke altid regnes for kristne, da der er mange evangelsk kristne der ikke regner disse for kristne, fordi de ikke har samme forhold til lærdommen om "frelse ved tro alene". Det nemmeste vil nok være at slette fodnoten. Jeg synes i øvrigt at introduktionen i den engelske udgave af artiklen giver et meget godt rids af den problemstilling. --Mikael V 4. feb 2006 kl. 20:57 (CET)