Diskussion:Labyrint

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Her er en dobbeltbesked eller to bud på hvilke labyrinttyper, der er de ældste. Trojaborg-typen er fundet mange steder i norden fra broncealder og desuden b.la. fundet hos Hopi indianerne. Hvor gamle er de græske mønter med den kantede version? - M2 23. jul 2005 kl. 22:16 (CEST)

Artiklen er i det hele taget ikke særlig velopbygget. Og til tider lidt forvrøvlet. Fx i følgende afsnit:
Nogen mener at de har en sikker - men langsommelig - måde at slippe ud af en labyrint på: Nemlig at holde den ene hånd på væggen uden at slippe når de går rund. Før eller senere mener de at de vil nå udgangen. Problemet er at væggen ikke behøver at have forbindelse med udgangen, at man risikere at gå i ring om en pille eller et større område, særligt hvis labyrinten har flere planer, eller bevæge sig rundt i hele labyrinten.
Metoden er gældende for en bestemt type labyrinter, hvor man skal gå ind i labyrinten og finde ud igen. Jeg har aldrig set den postuleret for andre typer labyrinter. Man kan ved den type labyrint umuligt komme til at gå rundt om en pille eller et større område, hvis man holder fx højre hånd på væggen konstant.--Heelgrasper 23. jul 2005 kl. 22:54 (CEST)

Helt enig - dette link kunne måske være godt http://www.labyrinthsociety.org/html/about_labyrinths.html ? i øvrigt ser jeg lige lidt på et par bøger...om labyrinter - M2 23. jul 2005 kl. 23:25 (CEST)


Labyrint[redigér wikikode]

Labyrinten er et ældgammelt universelt motiv. Grundstrukturen/ idéen er en gang hvis krumning/ drejning gør det umuligt at se enden. Enden af gangen er som regel placeret midt i labyrinten, således at gangen bugter sig her rundt om. Labyrinten er et sted at finde vej - et sted at fare vild, den byder på udfordringer i det uvisse. De ældste labyrinter er envejede og organiske af form, mens senere typer er udbygget med blindveje og kan være kantede eller afrundede.

Ifølge The Labyrinth Society kan labyrinter opdeles i disse typer:

  • Klassiske
  • Middelalderlige
  • Andre

(de har så også underkategorier)

Gennem tiderne er labyrinten, anvendt som motiv for musik, litteratur, billedkunst, film, teater m.m. og den anvendes i arkitekturen, religionen, filosofien og psykologien.

Tolkninger af labyrinten som symbol har været utallige, her nævnes blot:

  • livets begyndelse
  • urlivmoderen
  • transformation
  • udvikling
  • livets ende
  • det ondes inderste

Sammenligninger med labyrinten:

  • vandets og vindens utallige hvirvler
  • sneglehusets arkitektur
  • edderkoppens spind
  • menneskets hjerte-kar system
  • meridiansystemet
  • valnødden
  • rismarkers arkitektur

- med meget mere

Labyrintspil var tidligt spil/lege hvor mennesket selv optrådte, senere brædtspil hvor mennesket blev erstattet af brikker, på papir blev spillene gjort 2 dimentionelle. Med computeren blev de labyrintiske spil atter 3 dimentionelle.

Løsningen på gåden er som altid: koncentration - at slippe ud af en labyrint sker ved at holde den ene hånd på væggen uden at slippe, dette vil i de klassiske labyrinter altid føre til en udvej. Løsningen af den mere mentale labyrint vil altid være en mere flyvsk størrelse.


Er dette måske mere brugbart til en start? M2 24. jul 2005 kl. 22:39 (CEST)