Diskussion:Licitation

Det ser ud som om denne artikel bør flettes sammen med udlicitering --LisWi (diskussion) 16. apr 2015, 22:01 (CEST)

Det er ikke det samme. En udlicitering er et frivilligt initiativ, hvor firma X eller det offentlige frivilligt vælger at få nogle af dets driftsopgaver udført af en anden part, f.eks. udlicitere kantinedrift, rengøring eller bogholderiet. Et privat firma har intet krav om at udbyde opgaver eller at udlicitere. De kan de indgå aftaler med hvem, de vil, for det er kun deres egne penge de taber. Det offentlige er omvendt mere bundet til at give opgaver i udbud primært for at modvirke at "venner af huset", evt. med lidt bestikkelse, kan sikre sig opgaverne uden konkurrence, og dermed påføre skatteborgerne et tab.

Ved licitationer er det offentlige forpligtet til at være neutralt, lige som tilfældet var ved udliciteringer. Dvs. Transportministeriet kan ikke ringe til entreprenør Y og bestille en ny bro. Der udarbejdes i stedet en projektbeskrivelse, hvorefter leverandører - evt. efter en prækvalifikation, der skal sikre at de faktisk kan udføre opgaven - hver beregner en pris og byder ind på opgaven. Normalt vinder det billigste bud opgaven. En privat bygherre laver normalt også en licitation. Han vil normalt ikke have præferencer for hvilket firma, der udfører f.eks. funderingen, bygger råhuset osv. Det afgørende for ham er prisen, at arbejdet udføres i den specificerede kvalitet og til den aftalte tid. Leverandøren er bundet af den afgivne pris, den er juridisk et tilbud, så hvis han har regnet forkert er det hans egen hovedpine.

Man kan sige at fællesnævneren er en markedsprøvning af prisen på den udførte opgave. Men licitationer i byggeriet har været standard i mange år. Omvendt er outsourcing og udlicitering af driftsopgaver, særligt indenfor det offentlige, et relativt nyt fænomen som er politisk omstridt. Valentin (diskussion) 5. mar 2020, 01:04 (CET)