Diskussion:Louis James Alfred Lefébure-Wély

Hans ofte salonprægede musik havde også sin plads i den katolske messe. Af hans mere seriøse værker kan nævnes ... messer ...

Hvordan skal disse to oplysninger forstås? Skrev han foruden messer også salonprægede(!) numre til at fremføres i(?) messen? -- Sebastjan 26. jan. 2006 kl. 11:30 (CET)

Jeg har ikke bidraget denne sætning (dog tilføjelsen om pedalteknik), men den er er ikke urigtig. Lad os ikke være spidsfindige. Sætningen er måske noget komprimeret, men meget af periodens kirkelige musik er netop præget af udtryksformer, der blev udviklet mere i værdslige saloner end ud fra kirkens tidligere tradition. Det var jo Laubs klage over mange af 1800-tallets danske salmer. Tænk også på Gounods "Ave Maria". Lefébure-Welys orgelmusik indeholder både stykker, som man kan opfatte som sukkersøde og sentimentale, og braldrende intogs- og udtogsstykker, der i mindre heldige øjeblikke kan minde om en karrusellirekasse. De kan også være både svære og sjove, og jeg anbefaler dem hermed til danske organister. Der indgår meget lidt fri orgelmusik i den katolske messe, men det har over mange generationer været et krav, at organisten i St. Sulpice, der i mange tilfælde har været en solist i verdensklasse, skal levere flotte stykker før og efter messen. Dette blev ikke mindre vigtigt, efter Aristide Cavaillé-Coll havde leveret sit mesterværk af et orgel. Så "messe" skal forstås som gudstjeneste i denne forbindelse. Det er jo kun værker med messens ord, der i de sidste århundreder indgår i selveste messen i snæver forstand, altså heller ikke "Ave Maria". Fri orgelmusik til virkelig brug under offertorium og elevationen (i Italien og Frankrig), fx. elevationstoccata'er, uddøde for længst, og nu går disse dele af messen næsten upåbeagtet hen. Alternatim fremførelse, hvor orgelet alternerer med koret under Kyrie, Gloria, Sanctus og Agnus Dei, forsvandt i løbet af det 18. århundrede. Uttenthal, Salamanca. 83.93.206.210 5. feb 2006 kl. 01:19 (CET)