Diskussion:Nordjylland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Jeg var tæt på at lave en redirect til Nørrejyske Ø da jeg oprettede denne artikel, men det skulle vel snarere være omvendt, ikke? Dybest set mener jeg nok, at Nørrejyske Ø burde omskrives og omdøbes til Nordjylland, da de så vidt jeg kan se dækker det samme, blot med Nordjylland som en langt hyppigere betegnelse. Det vil jeg dog lade være op til andre at gøre noget ved;)--Heelgrasper 29. maj 2005 kl. 02:54 (CEST)

Jeg er ikke enig i at Nordjylland er dækker samme område som Nørrejyske Ø. Jeg har ikke en præcis afgrænsning, men området som dækkes af Nordjyllands Amt vil i hvert fald efter min opfattelse komme tættere på, fordi:
  1. Man vil ofte medregne Himmerland (som hovedsagelig ligger i Nordjyllands Amt) til Nordjylland.
  2. Thy (delt mellem Viborg og Ringkøbing Amter) er vel snarede Vest- eller evt. Nordvestjylland end egentlig Nordjylland.
Byrial 29. maj 2005 kl. 18:55 (CEST)
Mht. til Himmerland må jeg efter nærmere omtanke give dig ret. Nudansk Ordbog definerer Nordjylland som "Himmerland og og den del af Jylland der ligger nord for Limfjorden". Jeg er dog ikke enig i, at Thy ikke hører til Nordjylland. Hvis vi skal tale adminstrative opdelinger kommer Thy også til at hører med til den nye Region Nordjylland fra 2007(kort). Jeg tilføjer Himmerland til definitionen de relevante steder.--Heelgrasper 29. maj 2005 kl. 20:01 (CEST)
Hvis Thy skal med (det skal det ikke efter min opfattelse), skal Mors og evt. Salling vel også med? Ellers bliver det et mærkeligt ubalanceret område. Det er i øvrigt ikke hele Thy der går til Region Nordjylland. Den sydligste del (halvøen Thyholm) kommer til Region Midtjylland. Byrial 29. maj 2005 kl. 20:14 (CEST)
Jeg holder mig til definitionen i Nudansk Ordbog, medmindre andre troværdige kilder siger noget andet. Personligt synes jeg også, at definitonen er mærkelig, men min oprindelige definition var jo tilsyneladende forkert.--Heelgrasper 29. maj 2005 kl. 20:30 (CEST)

Nordjyllands areal: Det ville være fint at tilføje denne oplysning, som optræder ved de fleste øvrige danske øer. Er der nogen, der kan hjælpe med informationen?

Hej. Prøv at se under Region Nordjylland. Så har du svaret. mvh. Hubertus 26. feb 2009, 13:09 (CET)
Hvis du mener området nord for Limfjorden som teknisk set er en ø, så kan du se svaret i artiklen Nørrejyske Ø. (Nordjylland omfatter mere end den ø). Byrial 26. feb 2009, 13:23 (CET)

Flyttet fra Brugerdiskussion:87.60.141.98[redigér wikikode]

I artiklen om "Nordjylland" står, at Nordjylland er den del af Jylland der ligger nord for Limfjorden. Der står også at Aalborg er den største by i Nordjylland. Begge dele kan ikke være sandt da Aalborg ligger syd for Limfjorden. mvh Lennart Nielsen (skrev 87.60.141.98 (diskussion • bidrag) 7. sep 2011, 06:38. Husk at signere dine indlæg.)

Du læser forkert: Nordjylland defineres som Nørrejyske Ø, Himmerland og Mors. Ålborg ligger i Himmerland (og hvis Nørresundby regnes som del af Ålborg, også på Nørrejyske Ø). --Palnatoke 7. sep 2011, 07:40 (CEST)