Diskussion:Ordbog over det danske Sprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Hvilket arbejde...?[rediger kildetekst]

Følgende slettede jeg i artiklen, men indsatte igen, da jeg så at der tidligere var rettet i det af "kendte" brugere: Ordbog over det Danske Sprog i 28 bind kan læses på nettet takket være et års hårdt arbejde af tyve kinesere, der har skrevet de mange tusinde sider ind to gange for omkr. 800.000 dkr.

Det der fik mig til at undre mig er prisen, der er noget højere end hvad jeg havde forestillet mig. Nu ved jeg godt at det ikke er alle kinesere der kan dansk, og derfor må dem der kan være i højere kurs for danskere, end dem der ikke kan, men jeg har da kendskab til lønninger der er på eller lavere end en fjerdedel af dette, og troede ikke at tastearbejde var væsentligt dyrere end det jeg sammenligner med. Jeg har genindsat med "Kilde mangler" indtil videre... G®iffen 2. sep 2006 kl. 12:18 (CEST)

Kineserne kunne ikke dansk, de skrev bare af efter en bog. Faktisk er hele værket blevet skrevet ind 2 gange. Bagefter har man så lavet en sammenligning af de to indskrivninger, og såfremt man har fundet en uoverensstemmelse, så har man rettet det pågældende sted. Kilde: [1] (som er en omskrivning af en nyhed fra Politiken).
Formuleringen af den tekst du har slettet er dog stadig tvivlsom, men informationen er som sådan korrekt.--Emilsj 16. sep 2006 kl. 23:39 (CEST)
Oplysningerne kan også findes på http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2005/11/05/205754.htm: "Uden at forstå et ord af, hvad de skrev, har 20 kinesere brugt det meste af et år på at taste samtlige bogstaver i de 28 tykke bind i Ordbog over det Danske Sprog (ODS) ind på computer, så bogen fra 15. november kan læses på nettet af alle danskere. [..] I Kina blev regningen meget, meget mindre. Omkring 800.000 kr. for at få 37.778 spalter med komplicerede ord og deres forklaringer tastet ind.". Årslønnen på omkring 40.000 kr for en kineser finder jeg egentlig ikke specielt usandsynlig. Hvis vi antager, at de har arbejdet 40 timer om ugen i 50 uger om året (og det er nok lavt sat), giver det en timeløn på 20 kr. Og så er der slet ikke beregnet penge til det firma, som i et år har stillet computere og lokaler til rådighed. --Heelgrasper 16. sep 2006 kl. 23:54 (CEST)