Diskussion:Overvågning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Mangler kategori[redigér wikikode]

Artiklen mangler en kategori.--So9q 18. maj 2006 kl. 15:46 (CEST)

Kronik Brugen af skjult kamera er gået over gevind Man ser flere og flere af dem, kameraer. På gade hjørner, i butikker, tankstationer. Det er næsten umuligt at undgå en linse i løbet af en dag. Der er nogle der syntes det er behageligt, på grund af fx beskyttelsen. Andre kan ikke lide tanken om, at nogle kan følge med i, hvad man laver, Og så er der tanken om den totalitære stat. Måske er den totalitære stat og overvågningssamfundet, som George Orwell skriver om i sin roman, Nineteen Eighty-Four, ikke så fjern en tanke alligevel. På gaden er et kamera synligt, og man ved, at man bliver optaget. Nu er kameraerne ved at rykke ind i hjemmene, og man ved ikke, at man bliver optaget. Det er ikke statens kameraer, eller er det? Mediernes brug af skjulte kameraer er stigende. Man ser dem oftere og oftere i tv-genre som reality programmer og dokumentarprogrammer. Det er altså ikke kun programmer, som forholder sig objektivt til sagen, men også underholdningsprogrammer. Det er derfor en vigtig rettighedsdebat om, hvor grænsen skal gå i forhold til privatliv og mediernes brug af skjulte kameraer. Debatten tages op i artiklen, Brugen af skjult kamera er gået over gevind, (bragt i politikken d. 14/11 – 2013) med hovedpåstanden om, at mediernes brug af skjult kamera er gået for vidt. Hun argumenterer for, at skjult kamera overskrider private grænser. Hun mener, at skjulte optageler ikke altid fremstiller historierne objektivt. ”Det er derfor ikke tilfældigt, at skjulte optagelser anses som en betænkelig dokumentationsmetode. Og der er mange grunde til at mediernes brug af skjult kamera bør begrænses”, (Vibeke Borberg, Brugen af skjult kamera er gået over gevind, Politikken d.14/13 – 2013 s.1 linje19-20)

Med dette mener hun ikke, at man skal gøre skjult kamera ulovligt, men at vi burde få strammere regler for brug af skjulte kameraer. Hun henviser til de presseetiske regler, som hun mener dækker bedre end selve lovgivningen. 

”De presse etiske regler om skjult kamera afbalancerer på en mere tilfredsstillende måde hensynet til beskyttelsen af de medvirkende over for informationshensynet til medierne.” Vibeke Borberg, Brugen af skjult kamera er gået over gevind, Politikken d.14/13 – 2013 s.5 linje12-13)

Vibeke Borberg pointerer, at man ikke opnår samme kildesikkerhed, når man bliver optaget med skjult kamera. Hendes medieeksempler, som hun mener har overskredet privatlivets grænser viser, hvor meget samfundets interesse tæller over for krænkelse af privatlivet.
”Skjult kamera anvendes, selvom det ikke er nødvendigt” Vibeke Borberg, Brugen af skjult kamera er gået over gevind, Politikken d.14/13 – 2013 s.3 linje 35)
I forlængelse dette siger hun, at skjult kamera kun skal tages i brug, når alle andre muligheder for at skaffe information er udtømt. Og det glemmer medierne at tænke over. 

Overordnet set benytter Vibeke Borberg sig mest af appelformen logos, ved at bruge ekspertargumenter, hvor hun blandt andet henviser til pressetiskeregler og lovgivningen. ”Men skjult kamera overskrider presseetiske retslige grænser og tilsidesætter de medvirkendes retssikkerhed” Vibeke Borberg, Brugen af skjult kamera er gået over gevind, Politikken d.14/13 – 2013 s.1 linje 18) Hun henviser også til dommerkendelser i sager. Det virker overordnet godt på modtageren og understreger, at brugen af skjult kamera ikke følger de fælles spilleregler. Man får også følelsen af, at hun forholder sig objektivt til sagen, hvilket styrker også hendes ethos. Det er dog svært at vide om hun har sorteret i fx dommerkendelserne og udplukket enkelte lovgivninger. Det svækker dog hendes ethos lidt, da hun bruger et motivationsbelæg til at skræmme modtageren.

”….Stigende brug af skjult kamera i nyheds-, magasin-, og dokumentarudsendelser vil fortsætte og måske brede sig til andre programtyper, herunder underholdnings-programmer” Vibeke Borberg, Brugen af skjult kamera er gået over gevind, Politikken d.14/13 – 2013 s.1 linje 20-22.)
Hun opvejer dog det tabte, med selve skræmmeelementet, at du kan risikerer at blive udsat og gjort grin med. Hun genvinder mere ethos ved, at tage parti med medierne og sige, at deres rolle er vigtigt i samfundet ved at være samfundets vagthund. På den måde kommer hun et eventuelt modangreb i forkøbet ved at bruge denne gendrivelse. Selve overskrift og underrubrik fanger modtagerens opmærksomhed, men hendes 10 argumenter for, hvorfor mediernes bevægelses frihed er for stor, virker for formelt. Hendes troværdighed og det logiske i hendes argumenter overbeviser modtageren, men hun mister mange læsere ved nærmest at gennemgå en lov. 

George Orwells totalitære overvågning samfund er måske uundgåeligt. Hvis man, som jeg gør, ser medierne som en del af staten, det bliver kaldt den fjerde statsmagt, så er burde medierne følge det samme regelsæt som poltiet. Derfor kan man argumenterer for, at overvågningssamfundet allerede eksisterer, men ikke den totalitære stat. Personligt vil jeg hellere have at et par enkelte politimænd kan se, hvad jeg laver i stedet for flere tusinde. Man kan umiddelbart ikke slippe af med de skjulte kameraer. ”Der er brug for en erkendelse af, at vi lever i en overvågningskultur, hvor spørgsmålet ikke så meget er, om vi er for eller imod overvågning, men nærmere hvordan vi indretter os hensigtsmæssigt med den stadig mere avancerede overvågningsteknologi.” (Giv Danmark en overvågningskommission, Peter Lauritsen, information 7 sep. 2013 linje 74 ca. ☺) De to artikler giver hindanden ret i mange synspunkter. De har begge erkendt de skjulte kameraer er ikke til at slippe af med. Som Peter Lauritsens artikel giver udtryk for, mangler en mere fokuseret debat, som man rent faktisk kan diskutere. Vibekes Borberg kan meget vel være en starten på en god debat, og Peter Lauritsens forslag om en overvågningskommission kunne meget vel være et løsningsforslag til Vibekes Bobergs artikel. Jeg mener de begge har ret i at noget skal gøres. Når det presseetiske råd laver strammere regler for, hvor langt man kan gå når man overvåger folk end den lovgivende magt, er det et tegn på at der burde være strammere regler. Her er den fokuserede debat begyndt(skrev 176.181.215.136 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)