Diskussion:Retshistorie

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel giver et par korte eksempler på ting, vi kan læse om i retshistorien. Artiklen har dog ikke noget at gøre med "retshistorie" som sådan, og er efter min mening vildledende, hvorfor den bør slettes.

Vildledende på hvilken måde? Så vidt jeg kan se, er det blot et eksempel på en ufuldstændig artikel, der kunne behøve en overordnet indledning og trænger til at bilve udvidet. At slette artiklen virker drastisk, især når der ikke i argumentationen for det peges på fejl i artiklen. Måske kunne en flytning til et andet artikelnavn være tilstrækkelig, hvis artiklens emne ikke stemmer med overskriften? Fx til Dansk retshistorie eller lignende. Efter min mening skal artikler kun slettes, hvis de indeholder det rene vrøvl, så det ikke er muligt at skære fejlene ud og/eller flytte artiklen.--Heelgrasper 8. sep 2005 kl. 02:42 (CEST)

Jeg synes faktisk, artiklen primært består af vrøvl - eller sagt mere diplomatisk, er den alt for upræcis og fyldt med løse, ikke generelle oplysninger, der mangler datering, geografi og kontekst. Alt i alt giver det et misvisende og vildledende billede, hvis en læser skulle tro, den på nogen måde var en oversigt over retshistorie. Det foreslås at ændre navn til "Dansk retshistorie". Dette ville måske hjælpe en smule på skadens omfang, men ikke gøre artiklens oplysninger mere rigtige eller relevante. Edelvang 20. sept. 2005

Jeg har på baggrund af ovenstående overvejelser skrevet artiklen helt om og strammet op på de henvisninger og den udbredelse, den oprindelige artikel dækkede. Afsnittet om Danmarks retshistorie bør måske med tiden udvides. Jeg vil selv overveje at skrive videre på det. --Edelvang 20. sept. 2005