Diskussion:S

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Deling eller hvad?

Som den eneste "alfabetside" er S ved at nå 32KB i størrelse, hvilket udløser en advarsel, hvis man forsøger at redigere den.

Er det kun nogle brugere, der vil få problemer, eller bliver der problemer andre steder i systemet eller for brugere generelt den dag de 32768 bytes overskrides?

Jeg bruger alfabetsiderne også til at foreslå nye artikler, men afstod forleden dag at tilføje et par stykker under S, da jeg så advarslen (og ventetiden!). Skal jeg lade som ingenting eller lade være med at tilføje noget?

Deling som set hos Lexopen lyder ikke som nogen umiddelbart farbar løsning, medmindre den kan foretages pr. robot, fordi et utal af links andre steder da skal omdefineres. Og så er det i hvert fald ikke mig.

Gode ideer? Villum Sejersen 17. okt 2003 kl.17:23 (CEST)

Hej Villum
Jeg synes bare du skal tilføje link på siden som du ville, så vidt jeg har forstået er det kun nogle brugere der bliver ramt af problemet hvis de vil rette i artiklen. Måske kan man på et tidspunkt opdele artiklen i underrubrikker f.eks. med ord der starter med: sa, sb, sc osv. Jeg ved desværre ikke om man kan gøre det automatisk, for ellers bliver det jo som du skriver et værre hyr...
Mvh --Malene 18. okt 2003 kl.09:19 (CEST)
Jeg begyndte faktisk på en opdeling for over et år siden(se f.eks. Ø), da jeg kunne se den ville blive nødvendig med tiden. I mellemtiden har siderne dog ændret funktion, da listen over det aktuelle indhold har fået sine egne specialsider. Jeg synes derfor det vil være en god ide med en gennemgribende ændring af siderne. Jeg foreslår at de ikke selv lister ord, men kun henviser, dels til siderne med aktuelle indhold og dels til nye underopdelings sider, som lister ord, som endnu ikke har egen beskrivelse, men som skal have egen side med tiden. Problemet med "et utal af links andre steder" kan jeg ikke genkende. Antallet af undersider er begrænset til højst 29*29=841, hvilket jo er overkommeligt. JøhP 20. okt 2003 kl.14:50 (CEST)
Jeg er enig med Jan, vi bør overveje om disse lange lister overhovedet er nødvendige efter den automatisk genererede liste med alle sider er kommet til at virke vældig godt. Egentlig vil jeg foreslå at vi helt sletter listerne. Det eneste minus ved det er at mange af opslagsordene så vil ende på siden med forældreløse artikler. Hvis en artikel ikke eksistere endnu, så vil jeg foreslå den bliver skrevet på listen af efterspurgte artikler. -- Christian List 20. okt 2003 kl.15:33 (CEST)
Hvis listerne kan laves automatisk er jeg med på at slette de gamle lister. Noget undrer mig dog...på den automatiske liste står der f.eks. fra "Ambassadrice" til "Argusøjne", men når man klikker på linket mangler Argusøjne. Næste link hedder "Argutios" til "Balsamering", her findes "Argusøjne" heller ikke - er de måske forsvundet underud af den første liste? Mvh --Malene 20. okt 2003 kl.16:55 (CEST)
For at spare lidt på serverens resourcer har man afbrudt de mest krævende dele, og denne side er en af dem. Det betyder at der godt kan opstå denne slags fejl i synkroniseringen. Men jeg kan da oplyse at Wikipedia har fået doneret over $7000 allerede, så man er i gang med at indkøbe en monsterserver til databasen, så problemet er forhåbentlig snart overstået. -- Christian List 20. okt 2003 kl.19:12 (CEST)