Diskussion:Søren Pind

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Folketinget Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Folketinget, et forsøg på at koordinere oprettelsen af folketingsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

POV om korstog mod grafitti[rediger kildetekst]

Jeg har markeret afsnittet Korstog mod lovlig graffiti med {{POV afsnit}}. Afsnittet er spekulativt og uden dokumentation. Den kilde der angives til sætningen vedr. 16 postkort, nævner ikke noget om andre politikere, og er øjensynlig selv part i sagen (det er det forlag der har udgivet postkortene der står bag siden). Sagen er muligvis relevant nok for artiklen, men der mangler i høj grad dokumentation for de udsagn der bringes i afsnittet. -- JGC 4. jun 2007, 12:52 (CEST)

Kilde tilføjet på opfordring af ovenstående. Jeg skal understrege at jeg ikke selv står bag eller har nogen som helst tilknytning til siden gadekunst.dk, men jeg er selv graffitimaler. --Karmus 5. jun 2007, 00:26 (CEST)
Selve overskriften for afsnittet er vel også POV. Jeg ser ikke umiddelbart nogen steder, hvor Søren Pind selv kalder det et korstog, og han rettede sig vel ikke specielt mod lovlig grafitti, men mod grafitti i al almindelighed. Hvad med en overskrift som Kampagne mod grafitti i stedet? --Heelgrasper 5. jun 2007, 00:53 (CEST)
Jeg synes stadig hans udtalelser bærer præg af korstog. Jeg skal lige se om jeg kan finde det tv-klip fra Lorry hvor Søren Pind udtaler sig om stjålne spraydåser, men jeg har fjernet 'lovlig' da du har ret i det var graffiti i al almindelighed. Men generelt oplever jeg det meget svært for wikipedianere generelt at fremhæve noget negativt selv om det er fakta, uden at få en neutrality disputed i deres indlæg. --62.79.185.13 9. jun 2007, 17:40 (CEST)
Enig. Det er en klar forbedring at der er kommet kilder til afsnittet, men det bærer stadig præg af POV-sprog, og visse påstande er stadig ikke underbygget. Grundlaget for hele afsnittet er at Pind angiveligt har (mis)brugt sin stilling - det er spekulation i stedet for fakta. Man kan skrive at han er beskyldt for at føre korstog mod grafittimalere, hvis der er kilder til det - eller for den sags skyld at han har ført kampagne mod grafitti hvis der er kilder til det. Finn Rudaizkys indlæg (kilde 1) er bedre end ingenting, men et læserbrev fra en modpart er også et partsindlæg - når man ikke har Pinds oprindelige udtalelser, eller supplerende kilder til dem, er det ikke en stærk kilde.
Artiklen omtaler byens erklærede lovlige graffitimalere - men det er vist ikke en veldefineret gruppe. Endelig er det også spekulativt når der tilføjes at Søren Pind sandsynligvis deler Lennart Fausts holdning til lovlig grafitti. -- JGC 5. jun 2007, 01:11 (CEST)


Hassan69 har indsat teksten

Hans rigtige navn er ikke Søren Pind, dette er et kunstnernavn. Han er døbt Ivan Måtte.

forrest i afsnittet Korstog mod graffiti.

Er der nogen dokumentation for påstanden?

Nej, det er ikke rigtigt. Jeg kender Hassan69 og det er typisk ham at skrive sådan noget.

Jeg har forsøgt at gøre artiklen mere neutral. Har fx rettet "korstog" til "indsats" samt redigeret teksten, så det fremstår som om at nogle mener at xxx og ikke et faktum. Desuden slettet lidt om 2 andre politikkere, da afsnittet var blevet til en bredere diskussion af grafitti. Hvis man vi skrive uddybende om grafitti bør det vel ske i en artikel herom og ikke i en artikel om Søren Pind.
Har ikke slettet POV, da den måske fortsat ikke er neutral - fx er der ingen artikler/tekst med ros til Pind. Dvs. det er alene kritikkere af Pind, der er repræsenteret i artiklens afsnit. --MGA73 24. jul 2008, 23:26 (CEST)

Billedadvarsel[rediger kildetekst]

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

Siebrand slettede Image:Søren_Pind_Venstre.jpg: Per [[Commons:Deletion requests/Template:Www.folketinget.dk]];

-- CommonsTicker 22. nov 2007, 19:13 (CET)