Diskussion:Sankt Petri Kirke

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kirker Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Kirker, et forsøg på at koordinere oprettelsen af kirkerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Der er vist noget flertydigt der skal løses her, da Varnæs Sogn i øjeblikket linker hertil uden at der er tale om samme kirke. --Heelgrasper 13. mar 2006 kl. 04:27 (CET)

For at det ikke skal være løgn, så er der åbenbart allerede oprettet en Sankt Petri Kirke (København) med samme oprindelige indhold som denne artikel, men af en eller anden grund er det denne artikel, der er blevet tilpasset til stilmanualen. Indholdet herfra bør nok flyttes til den nævnte artikel og denne artikel gøres til en flertydig. --Heelgrasper 13. mar 2006 kl. 06:44 (CET)

Nu linker Varnæs Sogn ikke længere hertil. I øvrigt er jeg af den opfattelse at "Sankt Petri Kirke" i langt de fleste tilfælde er den københavnske af slagsen. --Palnatoke 13. mar 2006 kl. 08:25 (CET)

Københavns Stift?[rediger kildetekst]

Artiklen er nu blevet kategoriseret som Kategori:Kirker i Københavns Stift, hvilket måske er lidt underligt, da den mig bekendt ikke hører til stiftet, som kun "gælder" kirker tilknyttet Folkekirken. Jeg er tilbøjelig til at mene, at den bør kategoriseres på en anden måde, jf. hvad vi gør med katolske kirker i Kategori:Danske katolske kirker. --Heelgrasper 17. mar 2006 kl. 20:03 (CET)

Hvad ændringer der måtte være sket i de seneste 30 år, véd jeg ikke. Men ellers var siden Reformationen Petri Kirke/Menighed en tysksproget kirke/menighed i den danske statskirke (efter 1849: Folkekirke). Der var altså ikke tale om et "anerkendt trossamfund" eller "frikirke".
Apropos: Hvilken status fik de tysksprogede lutheranere i "de sønderjyske Landsdele" efter 1920? Dannede de mon egne menigheder (med tysk gudstjenestesprog) inden for Folkekirkens rammer?
Sebastjan 18. mar. 2006 kl. 10:05 (CET)

Der er åbenbart jf. kirkens hjemmeside et lidt kompliceret forhold, som jeg ikke var opmærksom på (jeg tænkte muligvis på den tysk-reformte menighed i København eller også blev jeg bare forvirret af, at der ikke er noget sogn knyttet til kirken): "Samtidig med at være retsligt forbundet med den evangelisk-lutherske kirke i Tyskland og med rødder i den tyske lutherdom med dens liturgiske, teologiske og kulturelle tradition, er vi også en menighed i Den Danske Folkekirke." Ifølge provstiportalen hører den under Vor Frue Provsti, men er af en eller anden grund ikke medtaget i vores artikel om dette. Det bør selvfølgelig ændres. --Heelgrasper 18. mar 2006 kl. 18:07 (CET)

Sankt Petri Kirke - fejl og mangler[rediger kildetekst]

Sankt Petri Kirke hører ind under den danske folkekirke og er underlagt Københavns biskop. Kirken har dog særstatus og får derfor ikke samme økonomiske støtte som de danske sognekirker. Den er juridisk forbundet med den tysk-evangeliske kirke i Hamborg. Eksempelvis er det denne, der står bag ansættelsen af præsten (der dog vælges af menigheden). Kirken er ikke en sognekirke men en medlemskirke, hvilket vil sige at menigheden betaler et symbolsk årligt kontingent for at have ret til dåb, bryllup mv. Frederik II stiftede den tyske menighed ved Sankt Petri Kirke allerede i 1576, men kirken blev altså først taget i brug i 1585 pga. en omfattende restaurering efter, at kirken i 40 år havde været benyttet som støberihal for klokker og kanoner. I 1994 måtte man af økonomiske årsager overdrage bygningerne til Slots- og Ejendomsstyrelsen, og siden har kirke og gravkapeller været fredede nationalklenodier. Den tyske menighed har stadig livsvarig sakral brugsret og benytter kirken flittigt. Menigheden tæller i dag ca. 550 medlemmer. Jeg er i øvrigt forundret over det billede, man har valgt at knytte til artiklen. Det har da aldrig nogensinde lignet Sankt Petri! - Maria Kargaard, studentermedhjælp ved Sankt Petri Kirke.

Struensee begravet i Sankt Petri![rediger kildetekst]

Det vil være meget forkert at konkludere, at Johann Friedrich Struensee er blevet begravet i Sankt Petri Kirke. Struensee og Brandt blev henrettet med økse og havde derfor ikke ret til at komme i indviet jord. De blev lagt på hjul og stejle udenfor Vesterport og er nogle år senere (senest 1779) blevet gravet ned på stedet. Man fandt under en udgravning på Vesterbro i 1895 to menneskeskeletter, som man antog var Brandt og Struensees. Efter at have være begravet på Vestre Kirkegård kom disse knogler til Sankt Petri i 1927. Det skal understreges, at disse knogler (trods enkelte forsøg på tiltag) ALDRIG er blevet DNA-testet eller undersøgt af en retsmediciner efter den første undersøgelse i 1927, der må siges at være noget tendentiøs. Knoglerne KAN være Struensees, men kan også være alle mulig andres. Fundssituationen gør, at det absolut er en mulighed, at knoglerne er Struensees. Men at sige, at han er begravet i Sankt Petri, er en stor fejl. - Maria Kargaard, studentermedhjælp ved Sankt Petri Kirke. (Skrev 87.52.17.32 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)