Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt 1. Verdenskrig, et forsøg på at koordinere oprettelsen af 1. verdenskrig-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Denne artikel har følgende udmærkelser og/eller nomineringer i forskellige projekter og portaler på den danske Wikipedia:
Jeg mener, at denne artikel indeholder en del unøjagtigheder. Hertil hører:
General Jilinski's opgave var ikke "at holde tyskerne stangen langs grænsen". Opgaven var klart offensiv, han skulle erobre Østpreussen. Von Pritzwitz havde derimod en defensiv opgave. Han skulle holde russerne stangen så tæt på grænsen som muligt.
Samsonov lå ikke i "reserve ved Warzawa", han angreb Østpreussen fra syd.
Den manglende sammenhæng mellem 1. og 2. russiske arme skyldtes ikke forskellen i tid. Problemet var, at de angreb på hver sin side af de Masuriske søer.
Den russiske hær var ikke specielt dårligt forberedt eller udrustet. Udrustningen specielt med artilleri var til dels bedre end tyskernes. Hovedparten af den russiske hær var stående styrke og mobiliseringen gik faktisk bedre end forventet.
Slaget ved Gumbinnen var ikke et "begrænset tysk nederlag". Det er rigtigt, at Mackensen havde problemer på den sydlige flanke, men Francois havde faktisk omgået Rennenkampfs nordlige flanke. Problemet var, at von Pritzwitz blev bange og beordrede tilbagetrækning i nattens løb. Hvis han ikke havde gjort det, ville Francois dagen efter have rullet den russiske front op fra nord mod syd.
Det er ikke rigtigt, at Rennenkampf efter Gumbinnen "standsede for at fejre sejren". Der er mange legender om Rennenkampfs langsomme fremrykning. En anden (også nævnt her) er, at han hadede Samsonov og derfor bevidst undlod at komme denne til hjælp. Sandheden er en helt anden. For det første troede Russerne, at Tyskerne efter Gumbinnen var på flugt mod vest. Jilinski beordrede derfor Samsonov til at dreje længere mod vest og øge tempoet, for at afskære og fange de "flygtende tyske tropper". Hvis Rennenkampf havde forceret sin fremrykning mod vest, ville han altså (følge Russernes opfattelse af situationen) have jaget tyskerne ud af den fælde, som Samsonov var ved at etablere. For det andet troede Rennenkampf, at Francois havde trukket sig ind i fæstningen Königsberg (det havde han også, men han var fortsat videre mod vest, hvilket Rennenkampf bare ikke vidste). Derfor turde Rennenkampf ikke gå forbi Königsberg, før han havde etableret en belejring; men hertil manglede han sine 6 reservedivisioner, som stadig stod i Rusland.
Betydningen af de ukodede russiske signaler er generelt overdrevet. Det er ret almindeligt, og stammer vist oprindeligt fra Winston Churchills beskrivelse af slaget. Men hvis man læser Hoffmanns og Francois egne skildringer, er det klart, at disse signaler først blev opfanget efter, at planen for Tannenberg var sat i værk. Francois siger direkte, at det var en "beroligende efterretning"; men den havde ingen afgørende indflydelse på forløbet.
Det er rigtigt, at Samsonov sansynligvis begik selvmord; men man ved det ikke. Efter slaget gik han om natten gennem skoven sammen med sin stab, og på et tidspunkt opdager de andre, at han er væk. Han blev aldrig fundet, hverken død eller levende.
Det afgørende resultat af slaget er ikke de faldne. Det vigtigste er, at tyskerne tager over 90.000 krigsfanger fra 2. russiske arme. Dermed eksisterede armeen reelt ikke længere. Ifølge Solchenitsyn er det afgørende for hele det videre krigsforløb, fordi russerne herefter konstant var "1. arme bagefter" i deres opstilling af tropper.
Jeg savner en beskrivelse af den afgørende årsag til den tyske sejr. Når den tyske hær kunne knuse en tre gange så stor modstander, så skyldes det ikke, at russerne var dumme eller dårligt forberedte. Årsagen var tyskernes fremragende brug af manøvren. Det baserede igen på deres fleksibilitet og initiativ. De russiske officerer gjorde, hvad de blev beordret til. De tyske officerer gjorde det rigtige - også i de tilfælde, hvor de ikke fik nogen ordre, eller i nogle tilfælde endda selv om de blev beordret til det modsatte.
Endelig mener jeg, at Hindenburgs og måske især Ludendorfs rolle er overvurderet. Da de ankom til området, var planen færdig og manøvrerne var reelt sat i værk.
På den baggrund vil jeg gerne revidere artiklen - hvis der ikke er protester? ;-) Lars Helbo
Min egen indsigt i emnet er på kanten af at være ikke-eksisterende. Hvad siger de andre særligt historisk interesserede redaktører? Og hvordan passer det med indholdet af artiklerne på de andre sprog? (Jeg gider ikke selv se efter ;-) ) --Troels Nybo 29. jul 2005 kl. 13:18 (CEST)
Er heller ikke specialist omkring dette, men generelt set kan man jo rette alt, hvad man kan dokumentere. Jeg bliver især lidt nervøs, når du skriver, at "der er mange legender, men sandheden er..." Sandheden er som bekendt somme tider til fals, så beskriv legenderne og fortæl, hvor du har sandheden fra. --Sir48 (Thyge) 29. jul 2005 kl. 13:58 (CEST)
Det med legender kontra sandhed har du naturligvis ret i. Problemet er, at Rennenkampf blev myrdet under revolutionen. Derfor har vi ingen førstehåndskilde til hans bevæggrunde. Det har givet anledning til en masse spekulation, fordi hans handlemåde tilsyneladende virkede ulogisk. Men hvis man sætter sig i hans sted og husker, hvad han vidste og hvad han ikke vidste på det tidspunkt, så er hans handlinger faktisk ganske fornuftige. Derfor mener jeg, at det må være "sandheden". Lars Helbo
Hej Lars, det er vist mig der er "hovedforfatter" til artiklen - stykket sammen af flere kilder (primært tyske internetsider som - så vidt jeg husker - virkede ganske troværdige). På din hjemmeside kan jeg se at du har beskæftiget indgående med emnet - du har dog ikke nævnt tvivlen om Samsonovs selvmord ;-) .... jeg synes det vil være helt rigtigt hvis du retter artiklen til og udbygger hvor der er behov. Hvad angår Hindeburgs og Ludendorffs roller er det rigtigt at planerne var lagt, men det var dog deres ansvar at sætte dem i værk og undervejs at at være dygtige eller heldige nok til at træffe de rigtige beslutninger, eller? Det fortælles at general Max Hoffmann efter krigen besøgte området og udtalte: "Her sov feltmarskallen før slaget, her sov han efter slaget og her er hvor Hindeborg sov under slaget" ... og tilføjede "Det er vel ligegyldigt at berøre spørgsmålet: Ville vi have sejret ved Tanneberg også uden lederskiftet? Ich glaube, ja". --John 30. jul 2005 kl. 15:20 (CEST)
