Diskussion:Slot

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jeg har rettet første afsnit, der fejlciterede ODS. En slot skal iflg. ODS ikke have været i kongelig/fyrstelig eje, selvom det især er disse bygninger der kaldes slotte. Har desuden tilføjet nogle arkitektoniske karateristika fra det der i det daglige ofte forstås som et slot. Om "Havreholm Slot" bør kaldes et "slot" eller en "landvilla med tårn" kan derfor diskuteres, men det er ikke et slot iflg. ODS. SealandEditor


Brundland slot og Brundlund slot? Begge synes at ligge ved Åbenrå.

Google synes at bekræfte at Brundland er en fejl for Brundlund.

Sebastjan


Burde denne artikkel egentlig ikke hedde Slotte (eller måske endda Danske og udenlandske slotte)? Jeg ville have troet at artiklen Slot beskriver hvad et slot "i almindelighed" er for noget. Heje 5. jan 2006 kl. 00:00 (CET)

Man kunne naturligvis sætte noget indhold af den slags ind før listen, men hvis ikke det sker, bør artiklen netop flyttes til flertalsformen. --Palnatoke 5. jan 2006 kl. 00:05 (CET)

Listen med de opremsede "slotte" er yderst fejlbehæftet. Definitionen på et slot er ganske rigtigt, at stedet skal have tilknytning til en kongelig person. Men over halvdelen af de nævnte steder lever ikke op til dette kriterie. De er derimod herregårde. Jeg nævner blot som eksempler: Holckenhavn, Glorup, Gjorslev, Rosenholm osv. Sommer 10. aug 2007, 22:46 (CEST)

Jeg har fjernet de mest tvivlsomme "slotte" fra listen. Næsten alt har jo på et tidspunkt været krongods, så ejerskabet er ikke eneste kriterium, der skal opfyldes, for at man kan kalde noget et slot. Bygningen skal også have været benyttet af kongelige eller fyrstelige i længere tid, enten som residens eller stående til rådighed på rejser rundt i riget. Jeg har fjernet bispeborgene, men de er måske i en gråzone.--KLN 17. dec 2009, 09:16 (CET)