Diskussion:Værftskrisen (Sverige)

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sverige Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Sverige, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Sverigerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Artiklen er et temmeligt snævert emne, og med et overordentligt snævert nationalt udsyn. "Værftskrise" er ikke et isoleret svensk fænomen, men er dækkende for forholdene i en lang række vestlige lande, der op gennem 1970'erne måtte konstatere, at værftsindustrien havde betydelige strukturtilpasningsproblemer samtidig med, at de europæiske værfter blev mødt med skarp konkurrence fra først Japan og siden en række asiatiske værfter, herunder særlig fra Sydkorea og i dag Kina. Værftsindustrien i England og i Danmark blev hårdt ramt op gennem 70'erne og 80'erne, og det samme har formentlig gjort sig gældende i en lang række lande med tradition for skibsbyggeri. --Pugilist 11. apr 2009, 11:15 (CEST)

Følg den svenske interwiki - artiklen kan udbygges, hvis man ønsker - og/eller man kan skrive en samlet artikel om værftskrisen internationalt. --Palnatoke 11. apr 2009, 11:43 (CEST)

Har skam læst den svenske interwiki, der imidlertid blot er beskrivelse af, at værfter i Sverige lukkede i 1970'erne og frem. Man kan med lige så god ret tale om "Værftskrisen (Danmark)", da samme fænomen gjorde sig gældende for danske værfter, måske blot med den lille forskel, at de danske regeringer op gennem perioden foretog massive skattebegunstigelser af skibsejere og anden subsidiering af industrien, hvilket trak krisen lidt længere ud end i Sverige. Det er endvidere misvisende at tale om en international værftskrise. Der er tale om en forholdsvis banal konstatering af, at sværindustri flytter til lande med lavere produktionsomkostninger. Det er ikke en international krise, og i hvert fald ikke for Polen i 70'erne, for Japan i 80'erne, for Sydkorea i 90'erne og Kina i 00'erne. "Krisen" ramte de vesteuropæiske lande, men begunstigede de lavtlønslande, hvortil produktionen blev flyttet. Fænomenet gør sig gældende inden for alle løntunge industrier, og er ikke begræset til værfterne. --Pugilist 11. apr 2009, 12:52 (CEST)

Som et utal af lommefilosoffer og -filologer kan fortælle, så betyder 'krise' jo bare "forandring" - og i det lys er der tale om en krise uanset om man tager vesteuropæiske eller globale briller på. Bortset fra det, så er det velkendt at man i flere lande taler om "værftskrisen" i bestemt form. --Palnatoke 11. apr 2009, 14:01 (CEST)

Tager man globale briller på, er der ikke nogen krise. Antal nybygninger er steget målt på både antal og tonnage. At der er tale om "krise" er et europæisk (og delvist nord-amerikansk) fænomen. Pointen er, at der ikke er tale om noget isoleret svensk fænomen - hverken inden for værftsindustri eller andre tunge industrier. --Pugilist 11. apr 2009, 14:52 (CEST)