Spring til indhold

Diskussion:Wengler

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kurvemagerslægten Wengler. Jeg er slægtsforsker og har bl.a. forsket i kurvemagerslægten Wengler, som kom til Danmark i midten af 1800 tallet. Jeg har søgt i tyske slægtsdatabaser om deres oprindelse og familieforhold, men da de kommer fra steder, der nu ligger i Polen, har det ikke været muligt at finde noget. Det fremgår af den nuværende artikel i Wikipedia (oktober 2015), at Robert Wengler (1825 - 1902), Julius Wengler (1837 - 1900)og Adolf Wengler (1840 - 1902) skal være brødre. Desuden oplyses et navn på deres fader, som også skulle være kurvemager Johan Friederich Wengler fra Tyskland. Som kilde nævnes "Kurvemagerslægten Wengler" af Erik Dahl fra 1937. Denne publikation kendes ikke af det danske biblioteksvæsen. Der er intet der fremgår af ovennævnte i de danske primære kilder i form af Wenglers indfødsretsansøgninger, folketællinger og kirkebøger samt i Robert Wenglers testamente fra 1900. Jeg har derfor arbejdet med at få fastlagt deres oprindelse og slægtsforhold. En gennemgang af Københavns begravelses protokoller, kirkebøger fra Sankt Petri tyske kirke samt aviser i perioden giver følgende resultater: Det fremgår af en dødsannonce fra 13. november 1875 for Johan Friedrich Wengler indsat af Robert Wengler og hustruen og søskende, at Johan Friederich er Robert Wenglers far (1794 - 1875). Det fremgår af begravelses protokollen samt kirkebogen, at Johan Friederich Wengler var født i Auras i Schlesien og var forhenværende landmand og således ikke kurvemager. Det fremgår af kirkebøger fra Sankt Petri tyske kirke, at Julius Wengler var fadder ved Robert Wenglers første børn, samt at Adolf Wengler var fadder i et tilfælde ved en dåb for Robert Wenglers børn.S På ovennævnte baggrund kan det således konkluderes, at Robert Wenglers far er Johan Friederich samt at der var et tæt familieforhold - måske søskendeforhold - imellem Robert, Julius og Adolf Wengler.

Jeg håber med dette indlæg at høre om nogle har en konkret viden om familieforholdet.

En avisartikel i Berlingske Tidende i august 1888 beskriver slægtsforholdet.

I et redigeret indlæg om Wengler oprettet af SkakOlufsen fremgår det, at der i en avisartikel fra den 18. august 1888 i Berlingske Tidende skrives at de tre kurvemagere Robert, Julius og Adolf Wengler er brødre. Selv om journalister ikke altid er sandhedsvidner, må det antages, at de tre kurvemagere er brødre. Dette kan ikke dokumenteres ud fra primære officielle kilder. Det fremgår heller ikke af deres ansøgninger om dansk indfødsret i 1882 og 1884 henholdsvis 1885. Julius August og Adolf Wengler kom imidlertid fra samme by Auras i Schlesien og kom samtidig til Danmark i august 1855. Deres far Johan Fredrich Wengler er også opført med fødebyen Auras. Adolf Wengler kom straks efter august 1855 i lære hos Robert Wengler. Julius Wengler var fadder ved dåben for Robert Wenglers første børn. Desuden boede Adolf Wengler i samme ejendom i 1870 i Blågårdsgade 31 sammen med Robert Wengler og faderen Johan Friederich Wengler. Jf. indfødsretsansøgningen blev Robert Wengler født i Winzig, der ligger ca. 100 km vest for Auras, men jf. folketællingen i 1870 var det i Auras. Robert Wenglers og hustruen Frederikke Wenglers (født Riiese) dødsannonce for Johan Friederich Wengler i 1875 var også på vegne af søskende. Indtil det modsatte er dokumenteret ud fra en primær kilde (kirkebog eller lignende), så må det antages, at de tre kurvemagermestre Wengler var brødre.

Start en diskussion om Wengler

Start en diskussion