Edwin Starr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Edwin Starr
Fødenavn Charles Edwin Hatcher
Født 21. januar 1942
Oprindelse Nashville, TN, USA
Død 2. april 2003 (61 år)
Genre Soul, disco
Beskæftigelse Sanger
Aktive år 1951-2003
Pladeselskab Motown Records
20th Century Records
Associeret med The Future Tones
The Team
Eksterne henvisninger
www.edwinstarr.info
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Edwin Starr (21. januar 19422. april 2003) var en amerikansk soul-sanger. Starr er mest kendt for sine Motown-singler fra 1970'erne, produceret af Norman Whitfield, særligt nummer et-hittet i USA, "War".

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Starr blev født i Nashville, Tennessee som Charles Edwin Hatcher, men voksede op i Cleveland, Ohio med sine fætre Roger og Willie Hatcher (der også blev soulsangere).

I 1957 dannede Starr doo-wop-gruppen The Future Tones og begyndte dermed sin karriere som sanger. Han boede i Detroit, Michigan i 1960'erne og indspillede først for det lille pladeselskab Ric-Tic og siden for Motown, der i 1968 købte Ric-Tic.

Sangen, der startede hans karriere, var "Agent Double'O'Soul" (1965), en parodi på de populære James Bond-film. Andre tidlige hit var "Headline News", "Back Street", en coverversion af The Miracles' "Way Over There" samt "S O S (Stop Her On Sight)". De følgende tre år indspillede han mere soulmusik, før han fik et internationalt hit med "25 Miles" (1968), der året efter blev nummer seks på hitlisten i USA.

Karrierens største hit var "War" (1970), en protestsang mod Vietnamkrigen, skrevet i 1969 af Norman Whitfield og Barrett Strong og tidligere udgivet på et Temptations-album. Starrs udgave af "War" lå som nummer et på Billboards USA-hitliste i tre uger og blev en slagsang for antikrigsbevægelsen. Den var på to af hans albummer, War and Peace og efterfølgeren Involved. På Involved var der en sang i samme stil, "Stop the War Now", der blev et mindre hit.

I 1973 flyttede Starr til England, hvor han fortsatte med at indspille musik i 1970'erne, blandt andre titelsangen til filmen Hell Up in Harlem (1974), fortsættelsen til Black Caesar, med et soundtrack af James Brown.

Starr vendte tilbage til hitlisterne i 1979 med et par discohit, "(Eye-To-Eye) Contact" og "H.A.P.P.Y. Radio". "(Eye-To-Eye) Contact" blev den mest populære af de to sange, med en placering som nummer 65 på pophitlisten i USA, nummer et på dansehitlisten i USA og nummer seks på pophitlisten i Storbritannien. Flere af hans discosingler blev udgivet af pladeselskabet 20th Century Records. I årenes løb blev hans indspilninger udgivet af mange forskellige selskaber, blandt andre Avatar, Calibre, 10 Records, Motown (som han vendte tilbage til med et remix af "25 Miles" i 1989), Streetwave og Hippodrome.

"It Ain't Fair" blev udgivet i 1985, som dog ikke blev et hit. I 1988 gik Starr sammen med det succesrige produktionsselskab Stock Aitken Waterman, hvilket blev til klubhittet "Whatever Makes Our Love Grow". Året efter fik rapduoen Cookie Crew et hit på 17.-pladsen i Storbritannien med "Got to Keep On", der indeholdt et sample fra "25 Miles".[1] Samme nummer blev anvendt i et dansemedley fra 1990 lavet til Brit Awards, og blev nummer tre på singlehitlisten i Storbritannien.[2]. Starr medvirkede også på Ferry Aids udgave af Beatles' sang "Let It Be", hvor indtægterne fra salget af singlen gik til ofrene for den forliste færge M/S Herald of Free Enterprise.

Starr arbejde også i 1989 for Ian Levines Motorcity Records, der havde til formål at indspille nyt materiale med forhenværende Motown-musikere. Starr udgav seks singler og albummet Where Is the Sound, foruden at være medforfatter på flere sange til andre af selskabets musikere. I 2000 deltog han i den britiske gruppe Utah Saints' indspilning af en ny version af hans sang "Funky Music Sho Nuff Turns Me On".

I 2002 indspillede han "Snowflake Boogie" på den britiske musiker Jools Hollands album More Friends. Samme år indspillede han en sang mere med Utah Saints, en indtil videre ikke-udgivet version af "War" – der blev hans sidste indspilning.

Starr døde i en alder af 61 i sit hjem i Bramcote ved Nottingham.[3]

Edwin Starrs bror, Angelo Starr, er nu frontfigur i The Team, den gruppe som Edwin turnerede med indtil sin død.

Diskografi (singler)[redigér | redigér wikikode]

  • 1965: "Agent Double-O-Soul" (#21 USA)
  • 1966: "Back Street" (#95 USA)
  • 1966: "Headline News" (#84 USA, #39 UK)
  • 1966: "I'll Love You Forever" (med The Holidays)
  • 1966: "Lonely Summer" (skrevet af Starr, indspillet af The Shades of Blue)
  • 1966: "S.O.S. (Stop Her On Sight)" (#48 USA, #11 UK)
  • 1967: "I Want My Baby Back"
  • 1968: "Grits Ain't Grocery"
  • 1969: "Twenty-Five Miles" (#6 USA, #36 UK)
  • 1969: "Oh How Happy" (#92 USA)
  • 1969: "I'm Still a Struggling Man" (#80 USA)
  • 1969: "Way Over There"
  • 1970: "I Just Wanna Do My Thing"
  • 1970: "Time"
  • 1970: "War" (#1 USA, #3 UK)
  • 1970: "Stop the War Now" (#26 USA, #33 UK)
  • 1971: "Funky Music Sho Nuff Turns Me On"
  • 1971: "My Sweet Lord"
  • 1973: "There You Go" (#80 USA)
  • 1974: "Big Papa"
  • 1974: "Easin' In" (på soundtracket til Hell Up In Harlem, og i 1999 på soundtracket til American Pimp)
  • 1974: "Hell Up In Harlem"
  • 1979: "Contact" (#65 USA, #6 UK)
  • 1979: "H.A.P.P.Y. Radio" (#79 USA, #9 UK)
  • 1979: "Tell-A-Starr"
  • 1979: "It's Called The Rock"
  • 1980: "Twenty-Five Miles" (mix)
  • 1980: "Get Up-Whirlpool"
  • 1980: "Stronger (Than You Think I Am)"
  • 1983: "Smooth" (#90 UK)
  • 1983: "I Wanna Take You Home"
  • 1984: "Marvin" (#89 UK)
  • 1985: "It Ain't Fair" (#56 UK)
  • 1985: "Missiles"
  • 1985: "Grapevine" (#83 UK)
  • 1986: "Soul Singer"
  • 1988: "Whatever Makes Our Love Grow" (#98 UK)
  • 1989: "Got To Keep On" (med Cookie Crew, #17 UK)
  • 1989: "Twenty-Five Miles" (remix, #82 UK)
  • 2000: "Funky Music Sho Nuff Turns Me On" (med Utah Saints, #23 UK)
  • 2001: "Twenty-Five Miles" (med Three Amigos, #30 UK)
  • 2002: "Snowflake Boogie" (med Jools Holland)
  • 2002: "War" (med Utah Saints, ikke udgivet)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Warwick, Neil; Kutner, Jon. The Complete Book of the British Charts: Singles and Albums. Brown, Tony. Omnibus Press. s. 261. ISBN 1-844--490580. 
  2. ^ everyHit: UK Top 40 Hit Database, marts 1990
  3. ^ Leigh, Spencer (2003-04-03). Obituary: Edwin Starr. The Independent. s. 2. Hentet 2008-08-14.