Ejendomsforeningen Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ejendomsforeningen Danmark er en dansk erhvervsorganisation for ejendomsejere, -udlejere samt ejendomsadministratorer. Foreningen har ca. 5.000 medlemmer, der tilsammen dækker ca. 85 pct. af det professionelle, private ejendomsmarked. .

Foreningen blev dannet i 1998 og har rødder i Udlejerforeningen Danmark og Københavns Grundejerforening, der blev grundlagt allerede i 1860. Grundejerforeningen blev fusioneret med Ejendomsforeningen Danmark i 2004. I dag består Ejendomsforeningen Danmark af to sektioner – en ejersektion og en administratorsektion.

Organisationen informerer medlemmerne om den nyeste lovgivning på ejendomsområdet, repræsenterer medlemmerne i forhold til det politiske system og tilbyder kurser i ejendomsadministraiton. Ejendomsforeningen Danmark udgiver månedsbladet Huset. Hovedsædet er beliggende i København, mens der er afdelinger i Århus og Odense.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]