Elbtolden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Elbtolden var en afgift, en strømtold, som den danske konge Christian 4. lod indføre i 1630 for sejlads på Elben, for at skaffe sig ekstra indkomster til sin deltagelse i trediveårskrigen.[1] Christian 4. var hertug i Holsten og havde i 1617 oprettet en ny fæstningsby, Glückstadt, ved Elbens nordlige bred mellem Hamborg og Elbens udmunding i Vesterhavet, og det var i Glückstadt, at tolden skulle erlægges.

Tolden blev aldrig accepteret af indbyggerne i Hamburg og lod sig kun indkræve i perioder, hvor kongens stilling var stærk. Også nederlændingene var modstandere af tolden og ønskede den afskaffet.[2] Derimod lykkedes det Christian 4. at få den tyske kejsers accept af hans ret til at opkræve strømtold.

Elbtolden kunne være blevet en ligeså stor eller større indtægtskilde for kongen som Øresundstolden, idet antallet af skibe, der passerede Glückstadt var langt større end antallet af skibe, der passerede Kronborg (i 1638 således 8.422 passager mod 3.347 passager i Øresund). En stor del af fartøjerne på Elben var dog pramme og lignende.[1]

Om Elbtoldens størrelse vidner indførsler i Christian 4. skrivekalender for 1639, ifølge hvilken han havde modtaget i alt 31.426 daler.[3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Mortensøn, s. 73
  2. ^ Fabricius, s. 153
  3. ^ Molbech, s. 313

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Ole Mortensøn: Renæssancens fartøjer – sejlads og søfart i Danmark 1550-1650; Langelands Museum 1995; ISBN 87-88509-14-1

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]