Elias Sehlstedt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Elias Sehlstedt

Elias Sehlstedt xylography.jpg

Personlig information
Født 8. december 1808Rediger på Wikidata
Härnösands domkyrkoförsamlingRediger på Wikidata
Død 22. juni 1874 (65 år)Rediger på Wikidata
Hedvig Eleonora församlingRediger på Wikidata
Gravsted Norra begravningsplatsenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Toldbetjent, skribent, digterRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Elias Sehlstedt (8. december 180822. juni 1874) var en svensk digter.

Sehlstedt blev student i Upsala 1829 og studerede en tid lang jura, men måtte gå over i praktisk virksomhed og steg 1852 til toldinspektør ved Sandhamn, i hvilket embede han fungerede indtil 1869.

Som ung student offentliggjorde han under Signaturen —dt. talrige lyriske digte i forskellige aviser, og 1832 udgav han under samme signatur en samling, Norrlandsblommor. Senere fulgte forskellige andre digtsamlinger, Knäppar på lyran (1850), Småplock på vers, Fiskmåsen (1853) og flere.

1861 sigtede han sine forskellige samlinger og udgav første bind af sine Samlade sånger och visor, gammalt och nytt; i årene 1862, 1867 og 1871 udgav han tre ny bind, og efter hans død udkom et femte bind (1876) med levnedstegning af Arvid Ahnfelt.

Det ejendommelige for Sehlstedts af samtiden og til dels også af eftertiden yndede digtning er et godhjertet lune, en mild satirisk skæmt parret med en frejdig livsglæde og natursans, som frodigst lægger sig for Dagen i hans Idyller. En særlig plads i hans produktion indtager en række, snart på prosa, snart på vers affattede komiske skildringer fra de rejser, han foretog rundt i landet.

Han boede ved Sandhamn og stod derfor de forskellige litterære og politiske personer og partier ret fjernt; derfor parodierer han frit over alle retninger, der er fremme i tiden, og heri ligger for en stor del hans historiske betydning, idet han er iblandt dem, der indser og forfølger manglerne ved den stærkt om sig gribende tegnerisme.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.