Elm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
For elm i betydningen e-mail program til UNIX, se elm (program).
  Elme-slægten ?
Skov-Elm mod en mur af Ølandsten (på Öland).
Skov-Elm mod en mur af Ølandsten (på Öland).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Ulmaceae (Elme-familien)
Slægt: Ulmus

Slægten Elm (Ulmus) er udbredt med 20-40 arter i de tempererede egne af den nordlige halvkugle dog med nogle få arter i Sydøstasien. Det er løvfældende træer eller grove buske med variabel kroneform. Barken er grå, brun eller olivenfarvet over i rødligt gylden eller orangefarvet. Med tiden bliver barken dybt furet eller opdelt i grove plader. Grenene er tornløse og kraftige, af og til også med korkvinger. Skuddene er hårløse til dunhårede. Bladene er ovale til ægformede eller elliptiske med savtakket eller dobbelt savtakket rand. Blomstringen foregår før løvspring (eller sent på efteråret) fra 2-årige skud. Blomsterne er samlet i bundter, aks eller halvskærme. De enkelte blomster er uregelmæssige, uanselige, men med mange støvdragere. Frugterne (”manna”) er flade, ofte vingede nødder.

Her beskrives kun de arter, som er vildtvoksende eller dyrket i Danmark.

Beskrevne arter

Elm i Danmark[redigér | redigér wikikode]

2 arter af Elm er hjemmehørende i Danmark, Skov-Elm (Ulmus glabra) og Småbladet Elm (Ulmus minor), mens en 3. art - Skærm-Elm (Ulmus laevis) - i Danmark ses meget sjældent i løvskove og skovsumpe i det østlige Lolland og vestlige Falster. Elm invandrede først i Danmark lang tid efter istidens afslutning ca. 7.000 f.kr. ved starten af den den atlantiske varmetid hvor klimaet var varmere end i dag. Nu invandrede de store løvtræer som Skov-Elm, Eg og Ask og Danmark blev dækket af klimaks-urskov fra kyst til kyst, en tæt mørk skov med ringe vegetation i skovbunden.

Ca. 3.000 f.Kr. kan man i pollendiagrammer se et kraftigt fald i kurverne for især elm, men også for eg og lind - dette kaldes for elmefaldet. Årsagen til elmefaldet er omstridt. Johannes Iversen, den danske geolog og botaniker som navngav fænomenet i 1941 betragtede elmefaldet som repræsenterende overgangen mellem landbrug og jægerstenalder og blev forårsaget af at de første landmænd rydede skov bort som hovedsageligt bestod af elm på de bedste og de mest passende avlsmarker.[1], mens andre har peget på at årsagerne kunne være massiv stævnning af elm, klimaforandringer, elmesygen mm.

Alle planter af Elme-familien angribes af elmesyge forårsaget af svampen Ophiostoma ulmi, hvis sporer spredes til raske træer af elmebarkbiller (slægten Scolytus).

Elmesygen (i nyere tid) bredte sig i i Europa i 1920'erne[2] omend dette udbrud var relativt mildt og stort set var overstået i 1940'erne. Sygdommen blev isoleret og identificeret i Holland i 1921.[3]. Fra 1970 optræder en ny, kraftigere form af elmesyge så store gamle elmetræer nu er sjældne, mens der dog stadig kommer nye træer til.

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Europæiske kulturlandskaber - Hvordan mennesket har formet Europas natur , Urban Emauelsson., 2009.s. 76-77
  2. ^ Clouston, B., Stansfield, K., eds., After the Elm (London, 1979)
  3. ^ Holmes, Francis W.; Heybroek, H.M. (1990). Dutch elm disease: the early papers : selected works of seven Dutch women phytopathologists. APS Press. ISBN 978-0-89054-110-4.