Encyklika

En encyklika er et paveligt dokument. Ordet er af græsk oprindelse, og kan bedst oversættes som "rundskrivelse" eller "cirkulære". Betegnelsen blev tidligere brugt om breve fra fyrster og højere embedsmænd som blev spredt til så mange mennesker som muligt for at bekendtgøre love og forordninger. I moderne tid bruges det udelukkende om sådanne dokumenter i Den katolske kirke.

Encyklikaerne består af to kategorier:

• Encyklikale skrivelser, som er det højeste udtryk for pavens universelle læreembede. Disse er normalt adresseret til alle biskopper og troende i Den katolske kirke. I nogle tilfælde er også "alle mennesker af god vilje" tilføjet, hvis det drejer sig om almenmenneskelige temaer og ikke rene katolske læredokumenter.

• Encyklikale breve er adresseret til en speciel gruppe biskopper, normalt i et land eller en region. De berører ikke de helt centrale spørgsmål, og har gerne først og fremmest lokal relevans.

Begge former for encyklikaer er underskrevet af paven personligt. De skrives næsten alltid på latin, med enkelte undtagelser, eksempelvis Mit brennender Sorge fra 1937 som blev skrevet på tysk, og Pave Pius 11.s Non abbiamo bisogno på italiensk fra 1931 som kritiserede den italienske fascisme. Encyklikaer får navn efter de første ord i teksten.

Encyklikaer udsendes efter behov, og det varierer hvor mange som kommer i løbet af et pontifikat; f.eks. udstedte pave Pius 8. kun én, mens pave Leo 12. udstedte hele 29.